EL: Kommuners kortsigtede konkurrencespil rammer små virksomheder og selvstændige

Mangler der fokus på erhverv ude i kommunerne, spørger Altinget Erhverv? Svaret er ja. Mere præcist er svaret, at der er behov for at tage større hensyn til navnlig små virksomheder, soloselvstændige og andre typer af mindre erhvervsdrivende.

Og det gælder især socialøkonomiske og nonprofit-virksomheder, som kommunerne kunne have stor glæde af at opbygge samarbejder med. Hvad alle disse virksomhedstyper angår, så er det ikke kun kommunerne, men også i regionerne og staten, at der i årevis er blevet set stort på deres udfordringer. 

Socialøkonomiske virksomheder drives oftest af ildsjæle, og kan være et stort aktiv for en kommune. Det drejer sig om virksomheder, der har et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål.

En kommune, der indgår et samarbejde med den type virksomheder og stiller gode betingelser til rådighed for dem, kan ofte få stor effekt – for eksempel i form af lokale jobmuligheder for udsatte grupper i kommunen. 

Uundværlig del af samfundet

Men generelt er den manglende opmærksomhed på de mindre virksomheders vilkår et stort problem. Op imod 90 procent af danske virksomheder er det, man kalder "mikrovirksomheder", som har færre end ti ansatte.

Tæller man de selvstændige erhvervsdrivende med, så tegner denne del af erhvervslandskabet sig for beskæftigelsen af knap 700.000 danskere. Der er med andre ord tale om en helt uundværlig del af erhvervslivet, som både skaber arbejdspladser og lokal værdi for samfundet. I det lys kan man undre sig over, at kun fire procent ifølge Dansk Byggeri (2018) af de forudgående ti års erhvervspolitik var målrettet sådanne virksomheder.

Både erhvervsfremmesystemet, skattelovgivningen og myndighedskontakten halter gevaldigt bagefter, når det kommer til små virksomheders vilkår. Det har vi også set i forbindelse med håndteringen af pandemiens økonomiske trængsler. Enhedslisten har konstant skulle kæmpe for, at små virksomheder og selvstændige ikke faldt mellem to stole i udformningen af regeringens hjælpepakker.

De små har ingen gennemslagskraft

Så, ja. Det er desværre sandt, at de små erhverv forsømmes over hele linjen. Erhvervspolitikken har et blindspot på størrelse med "Udkantsdanmark".

Årsagen kan man gætte sig til: De store elitevirksomheder er bedre organiseret, har større adgang til magtens ører og kan klage deres nød til stor opmærksomhed i erhvervspressen. De små selvstændige har ikke gennemslagskraft.

Det skal vi lave om på. I flæng kan jeg nævne, at der her og nu er behov for at lave lovbestemte betalingsfrister, som pålægger både større virksomheder og offentlige instanser, såsom kommuner, at betale, hvad de skylder til tiden.

Små virksomheder, der har månedlige og kvartalsvise udgifter til lønninger, husleje og afregning af salgsmoms, risikerer reelt at gå nedenom og hjem, når større virksomheder og kommuner gør lange kreditter ud af deres små samarbejdspartnere. Også når det kommer til erhvervslejemål, er små virksomheder udsat. Risikoen for, at huslejen stiger, kan i sidste ende true virksomhedens overlevelse.

Et offentligt bankalternativ

Når udenlandske kapitalfonde opkøber grunde og ejendomme, så kan de have en tendens til at skrue priserne helt urimeligt op, og det kan løses straks ved at sætte et loft over, hvor meget lejen kan sættes op uanset udviklingen i markedslejen.

Der er mange flere ting end misligholdte betalingsfrister og skyhøje huslejer, der truer små virksomheder. Adgangen til kapital i almindelighed og under krisetider i særdeleshed er alt, alt for stram. Det er både en hindring for iværksættere og nystartede virksomheder.

Enhedslisten mener, at et simpelt og billigt offentligt banktilbud i meget høj grad ville kunne servicere mindre erhvervsdrivende, når kommercielle banker ikke slår til.

Hvis små virksomheder skal betale højere renter end de store, så er et offentligt bankalternativ en oplagt mulighed. Vi ved for eksempel, at rentesatserne for mindre lån er hele 71 procent højere end for store lån – vel at mærke i almindelige tider.

I kølvandet på coronakrisen har det dårligt nok været muligt at åbne en erhvervskonto i private banker, også selvom ordrebogen er fuld. Det er grundlæggende uhensigtsmæssigt.

Alt for mange kommuner har kastet sig ud i et kortsigtet konkurrencespil i håb om at tiltrække de store virksomheder 

Jette Gottlieb (EL)
Kommunal- og arbejdsmarkedsordfører

Kortsigtet konkurrencespil

En offentlig, kommunal bank med målrettet fokus på erhvervsliv, beskæftigelse miljø og byudvikling kan også være med til at løse beskæftigelsesudfordringer og lokalisering af virksomheder, som bevirker befolkningstilbagegang og ringe boligkreditter i landområderne. Det kunne for eksempel være gennem lån til favorable satser til blandt andet energirenovering af erhvervsejendomme finansieret af besparelser i energiudgifter.

Der er mange løsninger på de forskellige udfordringer. Den eneste hindring er politikernes manglende prioriteringer. I alt for mange år er de store blevet tilgodeset på bekostning af de små.

Og alt for mange kommuner har kastet sig ud i et kortsigtet konkurrencespil i håb om at tiltrække de store virksomheder. Det kunne vi sagtens lave om på.