Danmark lider under et stort problem.

Otte ud af de ti største danske selskaber, der er blevet sat i verden siden årtusindeskiftet, har forladt landet ved enten at flytte sit hovedsæde ud af Danmark eller få en udenlandsk børsnotering.

Kun én enkelt af de ti mest værdifulde selskaber her til lands er blevet stiftet indenfor de seneste 50 år. Og i de sidste 30 år har kun to nye virksomheder med over 1.000 danske medarbejdere set dagens lys.

For i Danmark halter vi gevaldigt bagefter, når det kommer til at skabe et fornuftigt erhvervsklima, der gør det attraktivt at være en af de iværksættere, som skaber nye arbejdspladser, sender penge i statskassen og bringer morgendagens banebrydende teknologier til verden.

De nye virksomheder fordrives

En af årsagerne til dette finder man ved at kaste et blik på den danske selskabsskat.

Med sine 22 procent er den danske selskabsskat højere end det europæiske gennemsnit, hvilket forringer de danske virksomheders konkurrenceevne.

De nuværende 22 procent er ganske vist betydeligt bedre end satsen på 50 procent, som var gældende i år 1989. Og i modsætning til hvad man måske skulle tro ved første øjekast, har den reducerede sats i de sidste cirka 30 år ikke ført til færre indtægter for staten.

Tværtimod har provenuet fra selskabsskatten faktisk været stigende målt som andel af BNP siden 1989. Det skyldes nemlig, at den lavere sats har været forbundet med en udvidelse af skattegrundlaget, fordi det har gjort det mere attraktivt at drive virksomhed.

Men selvom vi gudskelov har bevæget os i den rigtige retning siden dengang, Poul Schlüter var statsminister, er der stadig lang vej endnu.

Danmarks selskabsskat ligger nemlig med sine 22 procent stadig et stykke over det europæiske gennemsnit på 19 procent, hvilket forringer de danske virksomheders konkurrencemuligheder.

Politik kan gøde vækst

For på samme måde som at organismer i ethvert økosystem indgår i en uafladelig konkurrence om overlevelse, indgår også verdens virksomheder i en kappestrid om, hvem der kan levere de bedst mulige produkter og serviceydelser til de mest fordelagtige priser.

Men hvor naturens miljø formes af vejr, geografi og biologiske tilfældigheder, formes vores erhvervsklima fortrinsvis af politiske beslutninger.

Hvor naturens miljø formes af vejr og biologiske tilfældigheder, formes vores erhvervsklima fortrinsvis af politiske beslutninger

Steffen Frølund (LA)
Skatteordfører

Så når vi her til lands påtvinger erhvervslivet at skulle betale urimeligt høje skattesatser, sakker Danmarks virksomheder bagud. Og det er ikke blot virksomhederne, der lider under selskabsskattens åg.

For når virksomheder skal afsætte en betydelig del af deres overskud til staten, er der nemlig færre penge at investere i nyt materiel, højere lønninger eller flere medarbejdere.

Det vil på sigt få store konsekvenser for Danmark. Med en høj selskabsskat følger nemlig færre succesfulde virksomheder, færre nye arbejdspladser, færre investeringer i fremtiden, lavere lønniveau til landets medarbejdere og mindre vækst.

Så i Liberal Alliance vil vi forbedre det danske erhvervsklima ved at sænke selskabsskatten til 15 procent.

Det vil ikke blot forbedre de danske virksomheders forhold, så de har muligheden for at konkurrere med selskaber, der opererer under gunstigere vilkår. Det vil også støbe fundamentet for, at fremtidens Danmark bliver et samfund præget af vækst, velstand og velfærd.