Debat

Venstre: Røde kommuner er selvfølgelig blandt de mindst erhvervsvenlige

Uden et stærkt lokalt erhvervsliv er kommunerne ringe stillet til at realisere deres ønsker. Erhvervsvenlighed bør står højt på dagsordenen ved kommunalvalget, for det kræver politisk handling at skabe tæt samarbejde mellem kommune og virksomhed, skriver Anni Matthiesen (V).

Vejen er et lysende eksempel på alle de muligheder, der åbner sig, når kommune og virksomheder samarbejder fremfor bekæmper hinanden, skriver Anni Mathiesen (V).
Vejen er et lysende eksempel på alle de muligheder, der åbner sig, når kommune og virksomheder samarbejder fremfor bekæmper hinanden, skriver Anni Mathiesen (V).Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Om under en måned skal vi til stemmeurnerne.

Uanset hvilken baggrund vi sætter vores kryds på – bedre daginstitutioner, klima eller vores udsatte medborgere – skal vi huske på én ting: Uden et stærkt lokalt erhvervsliv er vi ringe stillet til at realisere vores ønsker, uanset hvad det måtte være.

Derfor er det også afgørende, at kommunernes erhvervsvenlighed står meget højt på dagsordenen, når vi sætter vores kryds 16. november. Uanset hvordan vi vender og drejer det, kommer vi ikke udenom, at kommuner med et stærkt erhvervsklima har langt bedre forudsætninger for tiltrække nye kræfter.  

Erhvervsvenlige kommuner er nemlig langt bedre til både at skabe nye virksomheder og byde eksisterende virksomheder velkommen. Det betyder flere arbejdspladser, som har afgørende betydning for lysten til at bosætte sig i kommunen.

Et stærkt lokalt erhvervsklima burde derfor være en høj prioritet for rigtig mange kandidater landet over i valgkampen – særligt i vores mange yderkommuner, hvor der ikke nødvendigvis er en naturlig tilstrømning af nye kræfter.

Det er da heller ikke så overraskende, at vi finder adskillige byer med rødt styre blandt de mindst erhvervsvenlige kommuner i landet

Anni Matthiesen (V)
Indenrigs- og kommunalordfører og formand for Folketingets erhvervsudvalg

Røde kommuner blandt de mindst erhvervsvenlige

Derfor kan man også kun ryste på hovedet, når vi gentagende skal høre røde politikere slå vores virksomheder i hovedet. Det er da heller ikke så overraskende, at vi finder adskillige byer med rødt styre blandt de mindst erhvervsvenlige kommuner i landet.

Ikke mindst landets hovedstad, der med mere end hundrede års socialdemokratisk styre er at finde på plads nummer 86 ud af 93 kommuner i den seneste undersøgelse.

Det hænger også sammen med, at hovedstaden er et naturligt tilløbsstykke. Kommunen har derfor ikke samme incitament til at stille et stærkt erhvervsklima til rådighed for byens mange virksomheder. For den behøver ikke gøre sig synderligt umage for at tiltrække nye kræfter. Det er en skam, hvis man spørger mig.

Temadebat

Hvor meget fylder virksomhedernes rammevilkår ved kommunalvalget? 
En række lister over Danmarks mest og mindst erhvervsvenlige kommuner har skabt opmærksomhed kort før kommunalvalget. 

Altinget giver i en temadebat ordet til fagfolk, interessenter og politikere, som vil debattere, hvor stor en rolle kommunernes erhvervsvenlighed og erhvervslivets rammevilkår bør fylde i valgkampen. 

Hvor vigtigt er erhvervsvenligheden og rammevilkårene i valgkampen? Og hvordan bør erhvervspolitikken bruges i valgkampen? 

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Billedet er derimod et ganske andet, når jeg vender blikket mod min egen valgkreds i det sydjyske, som favner både kommunerne Vejen og Billund – henholdsvis landets fjerde og femte mest erhvervsvenlige kommuner i landet.

Begge kommuner har truffet et aktivt valg om at skabe de bedste betingelser for deres virksomheder. De ser værdien i, at stærke virksomheder er med til at skabe attraktive jobs, der gør det interessant at bosætte sig og dermed bidrage til udvikling af kommunen. De forstår, at kommunens trivsel er afhængigt af erhvervslivets.

Kommunens trivsel er afhængigt af erhvervslivets

Lad mig tage Vejen som eksempel. Her sætter de virksomhederne i centrum. Kommunen betragter sig selv som en fleksibel og vejledende partner for de lokale virksomheder. De møder dem med konstruktiv dialog om deres planer og hjælper med at omsætte dem til virkelighed.

Hver dag går kommunens medarbejdere på arbejde med det formål at løfte virksomhederne – fremfor at holde dem nede. Det er deres opgave som kommune at gøre det så nemt som overhovedet muligt at etablere sig og drive virksomhed i Vejen.

Med andre ord: I Vejen byder man virksomhederne velkommen med åbne arme i stedet for at møde dem med et rødt stopskilt. De sætter en ære i at levere effektiv sagsbehandling, så virksomhederne hurtigst muligt kan søsætte deres nye projekter. Derfor er der ikke noget at sige til, at virksomhederne også er tilfredse med kommunens arbejde.

For Vejens vedkommende er det særligt fødevarevirksomheder, som har slået sig ned i kommunen gennem de senere år. Derfor har kommunen også naturligt fået stor indsigt i branchen. Det betyder, at Jobcenter Vejen samarbejder med de mange virksomheder og kan agere kompetencecenter og målrette uddannelsesforløb specifikt til branchen.

Som kommunal medarbejder bliver det også langt sjovere at gå på arbejde, når man er sat i verden for at løfte virksomhederne – fremfor at svinge det røde stopskilt

Anni Matthiesen (V)
Indenrigs- og kommunalordfører og formand for Folketingets erhvervsudvalg

Det kræver en kulturændring i forvaltningen

I mine øjne er Vejen et lysende eksempel på alle de muligheder, der åbner sig, når kommune og virksomheder samarbejder fremfor bekæmper hinanden.

Derfor bør den serviceorienterede tilgang i Vejen også være et forbillede for rigtig mange kandidater landet over. Det kræver nemlig politisk handling og aktive valg at sætte erhvervsvenlighed på dagsordenen i den enkelte kommune.

Det kræver en kulturændring i forvaltningen, og det kræver en forståelse for, at forvaltningen skal servicere erhvervslivet for at tiltrække spændende virksomheder.

Som kommunal medarbejder bliver det også langt sjovere at gå på arbejde, når man er sat i verden for at løfte virksomhederne – fremfor at svinge det røde stopskilt.

Ingen virksomheder vil bøvle med unødigt kommunalt bureaukrati, for de har rigeligt med benspænd i forvejen. Så kære kandidater: Mød jeres lokale erhvervsliv med åbne arme i stedet for med et rødt stopskilt.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anni Matthiesen

MF (V), børne- og undervisningsordfører, handicap- og turismeordfører
HH (Esbjerg Handelsskole 1985), diplomuddannelse (Danmarks Forvaltningshøjskole 2003), Studentereksamen STX (Grindsted Gymnasium 1983)

0:000:00