Kronik

Adventister: Højesteretsdom risikerer at blive en glidebane for religionsfriheden

Man må naturligvis respektere Højesterets dom, men i Danmark virker det nogle gange som om at religion ikke er værd at tage hensyn til. Det er ærgerligt, for det gør os til et mindre tolerant og rummeligt samfund, skriver Lasse Bech, der er næstformand i Syvende Dags Adventistkirken. 

Højesteret i København. Arkivfoto.
Højesteret i København. Arkivfoto. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Højesteret afsagde i den forgangne uge en dom om, at det ikke var i strid med forskelsbehandlingsloven, at en adventist tilbage i 2017 blev fyret, da han af religiøse årsager ikke ville møde op på sin ugentlige helligdag.

Medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken har som en af sine trospunkter den opfattelse at kristne skal holde sabbat fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag, og at de dermed ikke kan udføre arbejde, medmindre det er absolut nødvendigt.

Adventisten, der var idrætslærer på et gymnasium, havde gennem flere års ansættelse fået arrangeret det med arbejdspladsen, så det ikke kolliderede med hans religiøse praksis.

Men i 2017 insisterede arbejdspladsen med en trussel om fyring på, at han mødte op til et åbent hus-arrangement for at præsentere idrætsfaget velvidende, at det stred mod et centralt punkt i hans religion. Selvom læreren havde lagt alt til rette med en detaljeret beskrivelse til, hvordan en afløser ville kunne fremvise idrætsfaget, så valgte skolen af afskedige ham.

Glidebane for religiøse minoriteter

Dommen fra Højesteret er interessant, fordi den konkluderer, at der var så nær en sammenhæng mellem idrætslærerens nægtelse af at møde på arbejde og hans religiøse overbevisning, at forholdet er omfattet af lovgivningens forbud mod forskelsbehandling, og at han dermed blev stillet ringere end andre på grund af hans tro.

Man kunne godt frygte, at andre arbejdsgivere vil trække det kort over for medarbejdere, der tilhører religiøse minoriteter

Lasse Bech, næstformand, Syvende Dags Adventistkirken

Dog siger samme lovgivning, at en sådan forskelsbehandling ikke er ulovlig, hvis det er nødvendigt for arbejdsgiveren, at medarbejderen udfører arbejdet.

Højesterets begrundelser, for at det i denne situation var nødvendigt, er blandt andet, at der kun var én idrætslærer ansat på skolen på det pågældende tidspunkt, og at idræt var blevet et studieretningsfag. Derfor var det nødvendigt, at det blev præsenteret af en lærer med de tilstrækkelige kvalifikationer.

Man må naturligvis respektere Højesterets dom, men det kan nu alligevel virke voldsomt, at man kan fyre en medarbejder på baggrund af én enkelt dags fravær. Specielt når det var på grund af hans religion, at han meddelte, at han ikke kunne møde op.

Det er her, man kan frygte en glidebane for religionsfriheden på arbejdsmarkedet. Det virker som om, det er arbejdsgiveren, der skal vurdere nødvendigheden. Man kunne godt frygte, at andre arbejdsgivere vil trække det kort over for medarbejdere, der tilhører religiøse minoriteter.

Frihedsrettigheder skal netop beskytte trosfriheden

Når man læser dommen nøje efter, så må det dog betyde, at hvis der på arbejdspladsen kan findes en, der kan afløse for eksempel en syvendedagsadventist eller et medlem af mosaisk trossamfund, der ikke kan arbejde på en sabbatsdag, så skal man tage et hensyn til medarbejderen.

Og selv hvis det skulle være tilfældet, at der ikke kan findes en afløser, så skal selve arbejdsopgaven tillige være tilstrækkelig nødvendigt til, at man stiller den medarbejder med en religiøs overbevisning ringere end andre.

Læs også

Vi har jo netop religionsfrihed fordi, nogen tror noget andet end flertallet. Frihedsrettighederne i et demokrati som det danske har til formål at sikre den enkeltes frihed – og måske i særlig grad minoriteter overfor majoriteten. Adventister adskiller sig fra de fleste andre kristne kirkeretninger ved at holde lørdagen hellig, og netop fordi dette er en mærkesag, gør de måske ekstra meget ud af at overholde hviledagen.

Der har eksisteret adventister i Danmark siden 1870’erne. Det har til tider igennem historien været vanskeligt for dem at praktisere deres hviledag, men det er længe siden, at det har givet større udfordringer.

Fra 1890’erne var der den ene sag efter den anden med værnepligtige adventister, der ikke ville deltage i øvelser og eksercits om lørdagen. De blev igen og igen sendt 60 dage i arresten. Det blev løst med militærnægterloven i 1917, og senere blev det skrevet ind i for eksempel Civilforsvarets tjenestebøger, at adventister og medlemmer af mosaisk trossamfund kunne blive fritaget for tjeneste på deres sabbat.

Ligeledes var der lørdagsundervisning i skolerne og adventisterne blev idømt bøder for at holde deres børn hjemme om lørdagen. Senere blev adventistbørn dog fritaget for skolegang om lørdagen.

Rummelighed skal også gælde på arbejdsmarkedet

Samfundet har altså efterhånden fundet veje til at rumme dem med en anden religiøs praksis end flertallet – og det er egentlig det religionsfriheden skal sikre.

Lad os håbe, at vi ikke befinder os på en glidebane, når det gælder vores frihedsrettigheder

Lasse Bech, næstformand, Syvende Dags Adventistkirken

For adventister, som for længe siden har opnået at blive behandlet med en vis tolerance, kan det virke som et tilbageskridt, at man skal opleve en fyring på grund af helligholdelse af sabbatten. Men det er åbenbart stadig en bekymring man skal have i 2022.

I Danmark virker det nogle gange som om at religion ikke er værd at tage hensyn til. Det er ærgerligt, for det gør os til et mindre tolerant og rummeligt samfund. Denne rummelighed bør også gælde på arbejdsmarkedet. Det er kun godt, hvis arbejdspladser er præget af diversitet i arbejdsstyrken.

Lad os håbe, at vi ikke befinder os på en glidebane, når det gælder vores frihedsrettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion