Modsat kirkeministeren er Moderaternes kirkeordfører ikke i tvivl: Kvindelige præster må gerne fravælges af kirken

Regeringen har endnu ikke besluttet sig, men Moderaternes kirkeordfører har taget stilling.

Det skal være muligt for menighedsråd at frasortere kvindelige ansøgere til præstestillinger - og dermed beholde folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven.

Det mener Moderaternes Jeppe Søe.

"Hvis vi begynder at sige til folkekirken, hvad den skal gøre, har vi brudt med den religiøse frihed. Menighedsrådene kan beslutte, hvordan deres kirke skal indrettes. Den frihed må vi ikke bryde med. Det er helt grundlæggende for mig," siger han.

Undtagelsen fra loven gør menighedsråd i stand til at frasortere kvindelige ansøgere på baggrund af deres køn. Den seneste tid har både biskopper og røde oppositionspartier argumenteret for, at undtagelsen skulle fjernes for at bringe mere ligestilling ind i kirken.

Men for Jeppe Søe handler sagen slet ikke om ligestilling. Han peger desuden på, at et flertal af folkekirkens præster er kvinder.

"Ligestillingsdebatten er irrelevant i denne sammenhæng, fordi vi har noget, der hedder religionsfrihed, som står i grundloven. Det er med god grund, at ligestilling er oppe i tiden, men hvis man vælger at følge alle de 1.000 ting, der er oppe i tiden, er man jo ligeglad med grundlovens bestemmelse," lyder det fra kirkeordføreren.

Jeppe Søes skarpe udmelding står i kontrast til regeringens meldinger på området. Kirkeminister Louise Schack Elholm (V) har indtil videre nægtet at tage stilling til spørgsmålet. Hun vil først have en dialog med forskellige kirkelige aktører, har hun bedyret.

Make-up-sex

Sagen om folkekirkens undtagelse fra ligebehandlingsloven er paradoksal, når man sammenligner forløbet med afskaffelsen af store bededag, mener Jeppe Søe.

Under bededagsdiskussionerne fik regeringen kritik for at blande sig i folkekirkens indre anliggender, og i denne sag ønsker folkekirkelige aktører – herunder mange af biskopperne – at politikerne blander sig.

"Det er påfaldende, at biskopperne i svære sager som den her, hvor de kan risikere ballade i baglandet, så er det os, der skal være den upopulære. Nu må de beslutte, om kirken kan selv, eller om vi skal. Jeg synes, at kirken skal kunne selv," siger Jeppe Søe og slår fast:

"Her beder de da os i høj grad om at blande os i kirkens indre anliggender. Altså det handler om, hvem der skal stå lige foran altereret."

Jeppe Søe er faktisk ikke enig i, at regeringen blandede sig i kirkens indre anliggender ved at afskaffe bededag.

"Vi er jo meget uenige, men jeg kan ikke se noget sted, hvor vi ikke har ret til at sætte rammerne om et hverdagsliv i Danmark. Det betyder, at det er os, der beslutter, hvornår vi har en helligdag. Og vi har så udvalgt den helligdag, der ikke havde en dyt med det hellige at gøre. Det er jo egentlig hensynsfuldt," siger han.

"I virkeligheden er det, vi beder om, meget kristent. Vi beder om, at vi i samlet flok giver den en lillebitte skalle én dag mere om året for at løse nogle af de problemer, vi har. Så vi ikke skal skære mere i psykiatrien, eller hvad ved jeg."

På trods af at bølgerne i diskussionen om bededag til tider gik højt, er der ikke forvoldt den store skade på forholdet mellem kirke og stat, mener Jeppe Søe.

"Stat og kirke kan leve sammen i et ægteskab på to måder. Den ene er, hvor man bare underdanigt accepterer hinandens tilstedeværelse. Den anden er, hvor man nogle gange tager de opgør, der skal til for at skabe et godt ægteskab. Det her var et af de opgør," siger han og fortsætter:

"Vi kan lære meget af diskussionen. Ethvert ægteskab har godt af et skænderi, og så har man jo make-up-sex – det går så i gang nu."

Grundtvig på ryggen - og i arbejdsmiljøet

Folkekirken er ikke et uvant område for Jeppe Søe. Kristendommen er dybt forankret i ham, cementerer han.

Han er født og opvokset i et højskolemiljø, og Grundtvigs tankegang har sat et stort præg på ham som menneske. Faktisk så meget, at han har Grundtvig tatoveret på ryggen.

Også i det politiske arbejde kan man bruge Grundtvig, mener Jeppe Søe. Det handler blandt andet om at kunne tale godt med dem, man er uenige med.

I debatten om, hvordan man sikrer et bedre arbejdsmiljø i folkekirken, kan Grundtvig også være behjælpelig, lyder opfordringen.

"I de her holdningsvirksomheder – som en kirke er – vil der opstå store diskussioner. Mange af de arbejdsmiljødiskussioner, der er lige nu, bunder i virkeligheden i, at vi som danskere generelt er blevet virkelig dårlige til at tale sammen, hvis vi er uenige," siger Jeppe Søe.

"Mange arbejdsmiljøproblemer bunder i, at nogen ikke kan lide nogen, og et menighedsråd er oppe at skændes med en præst om et eller andet. I virkeligheden er det fantastiske holdninger, der i et rum kunne være spændende at debattere, men som ender i det, sociale medier har lært os – at vi skal skændes og hade hinanden."

Kan I lovgive jer til et bedre arbejdsmiljø i folkekirken?

"Vi kan som arbejdsgivere undersøge tingene, og så kan vi opfordre til, at kirken igen bliver et sted, hvor holdninger brydes – ikke et sted, hvor holdninger bliver til krig. Det er dén grundtvigske folkekirke, som jeg kender."