Greenpeace: Klimarådet overser central barriere for den grønne omstilling af fødevaresektoren

Hvordan vi kan normalisere klimavenlig mad? Det spørgsmål står helt centralt i Klimarådets nye rapport "Klimavenlig mad og forbrugeradfærd".

Danskerne spiser nemlig så meget kød og mejeriprodukter, at vi målt per indbygger er et af de lande i verden, der har det største klimaaftryk fra vores fødevareforbrug. 

Greenpeace er enig med Klimarådet i, at en vigtig vej til at ændre den dårlige verdensrekord, er at gøre statens nye kostråd til en officiel politisk målsætning, der skal nås i 2030.

Det vil kræve store ændringer af både den enkeltes vaner og af de sociale normer i samfundet at få danskerne til at spise efter kostrådene.

De store virksomheders interesser står i vejen

Klimarådet gennemgår i rapporten flere af de væsentligste barrierer og peger på en række konkrete tiltag, som tilsammen kan hjælpe Danmark godt på vej.

En central barriere mangler dog i Klimarådets analyse. Nemlig de væsentlige økonomiske interesser, der risikerer at spænde ben for hele omstillingen, fordi de grundlæggende er i konflikt med målet om et mindre forbrug og salg af animalske fødevarer.

Repræsentanter for disse interesser har gennem årtier haft meget stor indflydelse på dansk fødevarepolitik. 

At udskifte animalske fødevarer med plantebaserede fødevarer i kosten giver mulighed for at udtage landbrugsjord til skov og natur, som lagrer kulstof. Den type klimagevinster har vi brug for, og derfor skal arealanvendelsen tælles med.

Kristine Clement
Kampagneleder for landbrug og skov, Greenpeace Nordic

Her tænker jeg særligt på to af verdens største animalske virksomheder med hjemmeadresse i Danmark, Arla og Danish Crown, samt de erhvervsorganisationer, der repræsenterer deres interesser, herunder Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen og Dansk Industri.

Interessekonflikten for disse aktører er indlysende, og hvis omstillingen skal lykkes, er myndighederne nødt til at begrænse deres adgang til at yde indflydelse på køreplanen for at nedbringe klimaaftrykket fra danskernes fødevareforbrug.

Arealanvendelse skal medregnes i klimamærke og forbrugsafgift

Klimarådet anbefaler, at en del af den køreplan bliver etableringen af en offentlig database over fødevarers klimaaftryk.

Databasen kan danne grundlag både for en forbrugsafgift på de mest klimabelastende fødevarer og for et klimamærke på fødevarer, som er to af de tiltag, der står helt centralt blandt Klimarådets anbefalinger.

Problemet er bare, at der er mange metoder til at beregne fødevarers klimaaftryk, og resultaterne kan være ret forskellige afhængigt af metoden. 

Det er vigtigt, at den metode, man ender med at vælge, i tilstrækkelig grad medregner arealanvendelsen. Produktionen af animalske fødevarer kræver mange gange mere plads end plantebaserede fødevarer.

For eksempel kræver et kilo svinekød fem gange så meget plads som et kilo tofu.

At udskifte animalske fødevarer med plantebaserede fødevarer i kosten giver mulighed for at udtage landbrugsjord til skov og natur, som lagrer kulstof. Den type klimagevinster har vi brug for, og derfor skal arealanvendelsen tælles med.

Det skal være tydeligt, at kød er et dårligt klimavalg

Det har været diskuteret meget, hvor detaljeret en offentlig klimadatabase skal være.

Klimarådet anbefaler, at den til en start kun skal angive overordnede klimaaftryk for fødevarer, og altså ikke give mulighed for at differentiere mellem forskellige mærker eller producenter.

Det er vi hos Greenpeace meget enige i. Det primære formål bør være at motivere til at flytte forbruget fra animalske til plantebaserede fødevarer. 

Vi bakker derfor op om den model for klimamærkning på fødevarer, som Forbrugerrådet Tænk har foreslået, hvor mærkning af både gode og dårlige klimavalg bliver obligatorisk.