Af Gitte Gross,
Viffos, Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed

Der har - både i Altinget.dk og andre nyhedsmedier - længe udspundet sig en debat om behovet og mulighederne for at fremme sunde madtilbud, især til skolebørn. Ligesom maden til vore gamle, syge og børn i daginstitutioner jævnligt er i fokus. 

Der er mange bud på, hvordan man kan løse nogle af de mange udfordringer, og gode initiativer er sat i gang: Eksempelvis skal Food+Lab medvirke til at geare producenter til at levere sund skolemad, og hjælpe skolerne til at håndtere sundhedsaspektet i deres undervisning og organisation. FLIK og IDA har stillet forslag om et nyt Center for Måltidsinnovation, der skal samle og dele viden mellem forskning og de mange aktører på området.

En super god ide, da al for megen forskning har det med at samle støv i lukkede systemer, og sjældent nå helt ud til dem, det er relevant for. Og senest har Fødevareministeriet udbudt en ny pulje til forsøgsprojekter med skolemad.

Udvikling af kompetencer forudsætter, at der foregår en aktiv opsamling og bearbejdning af ny viden på grund- og efteruddannelser. Men det forudsætter også, at de, der har ansvaret for maden, har mulighed for at prioritere tid og rum til uddannelse og udvikling på arbejdspladsen.

Gitte Gross
Nationalt Videncenter for Fødevarer og Sundhed

Det er alle sammen rigtig gode tiltag, der hver for sig og sammen kan bidrage til en positiv udvikling.
 
Oversete punkter med kompetenceudvikling
Men jeg mener, at der er et par oversete punkter, som fortjener at blive bragt i fokus. 

Det gælder først og fremmest spørgsmålet om kompetenceudvikling af de mange mennesker, der til daglig skal omsætte kravet om sunde fødevarer til konkret handling. Uanset om madproduktionen foregår i offentlige eller private virksomheder, på skoler, plejehjem eller hospitaler, for den sags skyld. Det er min påstand, at udvikling af kompetencer indenfor dette felt er en forudsætning for at forankre ny viden og herigennem bidrage aktivt til at løse de store sundhedsmæssige udfordringer, vores samfund står overfor.

Udvikling af kompetencer forudsætter, at der foregår en aktiv opsamling og bearbejdning af ny viden på grund- og efteruddannelser. Men det forudsætter også, at de, der har ansvaret for maden, har mulighed for at prioritere tid og rum til uddannelse og udvikling på arbejdspladsen.

I dag er det er stort problem - i hvert fald i den offentlige fødevareproduktion - at få skabt plads til andet end den daglige drift.  Det er der brug for at gøre noget ved!

Ud over kompetenceudvikling, er der også brug for at få udviklet flere redskaber, som kan gøre livet lettere for producenterne - og gennemskueligheden større for brugerne. Det er ikke nødvendigvis ny forskning jeg snakker om, men at få omsat kompliceret viden til en praktisk og tilgængelig form. De nye retningslinier for skolemad (se www.altomkost.dk) er et godt eksempel på, hvordan abstrakte anbefalinger er gjort konkrete og handlingsorienterede. Men der mangler for eksempel også en akkrediteringsordning for skolemaden. Så kan producenterne med sikkerhed i stemmen sige, at de leverer sund mad - og dokumentere det. Og forældrene kan være sikre på, at det, der måtte erstatte madpakken, reelt er et sundt tilbud.

Der mangler også metoder til at sikre den kulinariske kvalitet, så maden ikke bare er sund - men også smager godt - hver gang!