Landbrug & Fødevarer: Danmark skal sætte kursen for et klogt, fælles europæisk klimamærke

Klimarådet anbefaler et nationalt statskontrolleret klimamærke, som sammen med andre initiativer skal få danskerne til at spise mere klimavenligt efter kostrådene.

I Landbrug & Fødevarer ser vi også gerne et frivilligt offentligt klimamærke, der, hvis det skrues rigtigt sammen, kan gavne både forbrugerne, virksomhederne – og klimaet.

Danskerne ved som hovedregel godt, at de skal spise mere grønt og mindre, men bedre kød, men det bør være lettere at vælge, når man ved køledisken og skal beslutte sig.

Derfor skal de virksomheder, der har data, på troværdig vis kunne fortælle forbrugerne, om et produkt har et generelt lavt klimaaftryk og lige så vigtigt, hvad der er det bedste klimavalg inden for den enkelte fødevarekategori, hvis forbrugeren eksempelvis ønsker at spise kød eller ost.

Et klimamærke er den sikre vej frem

Erfaringerne viser, at forbrugerne generelt støtter op om de officielle mærker på fødevarer og bruger dem som pejlemærke, når de køber ind. Et rigtigt udformet klimamærke, som virksomhederne frivilligt kan anvende, kan derfor blive en vigtig løftestang til at få danskerne til at spise mere klimavenligt.

I Danmark er vi langt, når det gælder om at producere fødevarer klimaeffektivt, både de animalske og vegetabilske, og vi arbejder målrettet med den grønne mod et klimaneutralt fødevareerhverv i 2050. Blandt andet har store virksomheder som Danish Crown og Arla tilsluttet sig Science Based Targets, som sætter ambitiøse klimamål for virksomheden.

Vores klimaeffektive fødevarer er efterspurgt i udlandet. Det samme er vores teknologi og viden, der kan gavne andre landes grønne omstilling.

Et rigtigt udformet klimamærke vil kunne give forbrugerne dokumenteret information om de enkelte produkters klimaaftryk og dermed give de virksomheder, der har data, mulighed for at vise deres klimaperformance.

Det er et vigtigt incitament for erhvervet til fortsatte klimaforbedringer i alle led af værdikæden og fundamentet for afsætning af de danske produkter med lavt klimaaftryk.

Målet er at få et klimamærke, der kan hjælpe forbrugeren med at vælge både på tværs af fødevarekategorier og indenfor den produktkategori, man beslutter sig for, hvad enten det er kylling, ost eller linser.

Morten Boje Hviid
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Danmark skal sætte kursen for et fælles europæisk klimamærke

EU-Kommissionen har netop udsendt en anbefaling om, at kommunikation af produkters miljø- og klimapåvirkning skal dokumenteres med den samme opgørelsesmetode, Product Environmental Footprint (PEF).

Et klimamærke, der bygger på denne metode, giver mulighed for at se det reelle klimaaftryk for hvert enkelt produkt.

En mærkning, der kun baserer sig på gennemsnitsværdier for en produktkategori, er ét sted at begynde, men vil på sigt være mangelfuld, fordi det hverken vil give forbrugeren reel information om det konkrete produkts klimaaftryk eller mulighed for at vælge et produkt eller en producent til eller fra.

Det vil også fratage producenten incitament til klimaforbedringer og mulighed for at vise, at de gør sig umage og tager ansvar for klima og miljø.  

Niels Halberg, direktør for Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, sidestiller i en kronik i Jyllands-Posten klimamærket med forbrugeroplysning indenfor andre sektorer, hvor man længe har kunnet sammenligne et produkt med konkurrerende produkter inden for samme kategori.

”Hvis alle fødevarer inden for samme kategori mærkes ens, så svarer det til, at alle tørretumblere skulle have samme energimærke, og alternativet ville være en tørresnor”.

Forbrugeren er altså vant til at få konkret information på produktniveau, så det bør også gælde for fødevarer.

Målet er at få et klimamærke, der kan hjælpe forbrugeren med at vælge både på tværs af fødevarekategorier og indenfor den produktkategori, man beslutter sig for, hvad enten det er kylling, ost eller linser.

Et klogt sammensat og offentligt forankret klimamærke, som tager afsæt i EU's standarder, vil være til gavn for både forbrugere, erhvervsliv og klima. Samtidig vil Danmark kunne sætte en retning for det, som må være det endegyldige mål – nemlig et fælles europæisk klimamærke.

Morten Boje Hviid
Direktør, Landbrug & Fødevarer

Der er stor forskel på, hvordan fødevarer produceres rundt om i verden og med hvilket klimaaftryk. Det skal være synligt for forbrugeren, og de producenter, der gør en indsats, skal drage nytte af det.

Et klogt sammensat og offentligt forankret klimamærke, som tager afsæt i EU's standarder, vil være til gavn for både forbrugere, erhvervsliv og klima. Samtidig vil Danmark kunne sætte en retning for det, som må være det endegyldige mål – nemlig et fælles europæisk klimamærke.

I Landbrug & Fødevarer deltager vi gerne i udformningen af en mærkningsordning, som gør det muligt for forbrugere at sammenligne produkter fra forskellige producenter.

Vi skal handle klimavenligt – men ernæringsregnestykket skal også gå op

Når vi taler om fødevarer, skal vi dog huske, at et klimamærke ikke kan stå alene.

I FN-regi kigges der eksempelvis på, hvordan ernæringsaspektet kan regnes med i beregningen af klimaaftrykket på fødevarer. Det er en udvikling, vi med interesse følger med i.

Fødevarer skal jo først og fremmest dække et ernæringsbehov hos mennesker og bidrage til en varieret og sund kost, som kostrådene også er udtryk for.

Når vi vælger at spise kød, bør vi spise mindre, men bedre – og med omtanke.

Kød, mælk og andre animalske produkter indeholder vigtige næringsstoffer, er unikke smagsgivere i køkkenet, en del af den danske madkultur og er ifølge de officielle kostråd også en del af en sund varieret og ernæringsrigtig kost.

Det er ikke et nemt regnestykke, men det skal ikke afholde os fra at gå i gang