Debat

Noah: De nye genredigeringsteknikker bør ikke dereguleres

DEBAT: Vi ønsker ikke at slippe tøjlerne for genredigeringsteknologier uden kritisk tænkning, risikovurdering og offentlig kontrol, skriver repræsentanter fra miljøorganisationen Noah. 

Med den retning, udviklingen tager, risikerer vi, at forstærke de kræfter, der har skabt den ubæredygtige produktion, vi ser i dag, skriver repræsentanter fra miljøorganisationen Noah. 
Med den retning, udviklingen tager, risikerer vi, at forstærke de kræfter, der har skabt den ubæredygtige produktion, vi ser i dag, skriver repræsentanter fra miljøorganisationen Noah. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
June Rebekka Bresson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Inger Vedel, Safania N.H. Eriksen og June Rebekka Bresson
Projekt- og researchmedarbejdere, miljøorganisationen Noah

Man kan ikke løse en udfordring med den samme tankegang, som har skabt problemet, konstaterede Einstein. Vi skal derfor tænke os grundigt om, når vi udstikker rammerne for fremtidens bæredygtige landbrug og fødevareforsyning.

Med den retning, udviklingen tager, risikerer vi, at forstærke de kræfter, der har skabt den ubæredygtige produktion, vi ser i dag. Eksempelvis hvis vi uden videre diskussion sidestiller moderne genteknologiske løsninger i planteavlen med andre former for forædling og udvikling.

Det vil her sige, hvis vi sidestiller Crispr-teknikkerne med de gamle random mutagenese-metoder, der blev undtaget fra GMO-lovgivning i 2001, eller med det, som forædlere har gjort i årtusinder.

De nye teknikker er ikke reguleret i USA, hvilket betyder, at myndighederne ikke har opsyn med de produkter, der kommer ud på markedet, og den tilstand ønsker vi ikke i Europa.

Inger Vedel, Safania N.H. Eriksen, June Rebekka Bresson
Projekt- og researchmedarbejdere, miljøorganisationen Noah

Hvordan skal landbruget se ud?
Først må vi spørge os selv om, hvilket fremtidigt landbrug vi gerne vil have? Skal vi lave mere af det, vi gør nu – altså mere af det intensive industrielle landbrug? Eller skal vores fødevaresektor grundlæggende se anderledes ud, for at vi kan leve i balance med vores omgivelser, naturgrundlaget og den vilde natur?

I Noah er vi ikke i tvivl om, at vores store animalske sektor og den vækst- og effektiviseringstænkning, som gennemsyrer mange beslutninger i fødevaresektoren, er en del af problemet.

Den driver den enkelte landmands ønske om at opkøbe sin naboejendom eller fjerne markskel og vandhuller. Den driver forarbejdningsindustriens ønske om billigere råvarer af stadig mere ensartet kvalitet og produktudvikling, der kan skabe merværdi ved at overtage stadig flere af husholdningernes processer og beslutninger.

Den driver supermarkedernes prioritering af varer med størst profit, men ikke størst ernæringsværdi, når tilbudsaviserne skal fyldes eller nabobutikken konkurreres til konkurs.

Den driver forskning til at fokusere mere på snæver innovation og produktudvikling end på risikoanalyser og helhedssyn for at sikre sig næste projektbevilling.

Aktører argumenterer for undtagelser ved enhver anledning
En række aktører bruger snart sagt enhver anledning til at argumentere for, at reguleringen af nye genredigeringsteknikker som Crispr Cas, ODM, Talen og ZNF skal undtages fra GMO-lovgivningen.

Det gælder klimakrisen, fattigdom, EU's farm to fork, Etisk Råd, debatten om, hvor planteproteiner skal komme fra eller danske udvalg og lobbyorganisationer, der peger på ”bæredygtig fødevareproduktion”. Men hvad er mon så motiverne?

Læs også

Og hvilken fremtidig produktion er vi med til at understøtte, hvis politikerne her svigter deres ansvar og ser gennem fingre med den manglende risikovurdering og sporbarhed af de nye GMO'er?

Økonomisk vækst som eneste parameter
EU-domstolen er ikke i tvivl om, at de nye teknikker skal reguleres nøjagtigt som de gamle GMO’er.

De nye GMO-teknikker lider nemlig af de samme svagheder som de gamle gensplejsningsmetoder: De kan ikke gøres om, hvis det først plantes på vores marker. De kan risikere at spredes i naturen og til andre afgrøder. De er genstand for patentering og dermed magtforskydning til fordel for rettighedshaverne – og det er hverken landmænd eller forbrugere.

De er ikke nær så præcise eller sikre, som fortalerne argumenterer for, og forskning viser, at de indebærer risici, som man kun lige er begyndt at undersøge. 

Stærke kræfter vil ændre lovgivning
De nye GMO-teknikker indebærer stor sandsynlighed for, at vi ser ”uheld”, som da det amerikansk genredigerede hornløse kvæg, tilsyneladende også var blevet antibiotikaresistent.

De nye teknikker er ikke reguleret i USA, hvilket betyder, at myndighederne ikke har opsyn med de produkter, der kommer ud på markedet, og den tilstand ønsker vi ikke i Europa.

Det må derfor være en selvfølge, at der skal stilles krav til de virksomheder og forskningsinstitutter, som udvikler og markedsfører de nye GMO'er, om omfattende risikovurdering. Det er netop det, GMO-lovgivningen sikrer i dag.

Men kræfterne, der vil ændre lovgivningen, er stærke. Det er forskere, der naturligt gerne vil have støtte til et spændende forskningsfelt. Det er producenter, som efter vores mening naivt forventer, at de nye teknologier vil øge deres udbytter og indtjening.

Det er interesseorganisationer, som tror på den modernistiske og liberale fremtidsdrøm om teknologien som vej til frigørelse og vækst. Og det er først og fremmest de store biotekvirksomheder, der øjner en ny gevinst til aktionærerne.

Alle bruger de argumenter om teknologiens potentialer til at sælge politikerne deres drøm.

Markedet tager ikke ansvaret på sig
I Noah ønsker vi en mere nuanceret debat.

Vi ønsker at diskutere og bedømme teknologier på de løsninger, de rent faktisk demonstrerer. Og vi ønsker først og fremmest ikke at slippe tøjlerne uden kritisk tænkning, risikovurdering og offentlig kontrol.

De nye GMO'er er ikke det samme, som det forædlerne altid har gjort – heller ikke den lille nye dreng i klassen, der kaldes SDN-1.

Det stadfæstede EU-dommen 25. juli 2018, og der er ikke dukket ny viden frem siden, som kan retfærdiggøre at de nye GMO-teknikker undtages fra GMO-lovgivningen i dag.

Coronakrisen har vist os, at staten er nødvendig, når krisen spidser til. Sådan er det også, når det kommer til så centrale livsvilkår som vores fødevareforsyning og vores beskyttelse af de naturlige økosystemer.

Markedet tager desværre ikke det ansvar på sig af sig selv. Og det gør fortalerne for de nye genteknikker heller ikke.

Dokumentation

Temadebat: Hvor svært skal det være at få godkendt nye genteknologier?  

Emnet genteknologi er blevet varmt igen. I Danmark har regeringen ikke lagt sig fast på en holdning til de nye genteknologier, men vil i løbet af foråret sammen med Folketingets partier udforme en forhandlingsposition.  

Spørgsmålet er: Hvor svært skal det være at få godkendt nye genteknologier?  

Det giver centrale aktører deres bud på i de kommende uger på Altinget Fødevarer.   

Her er aktørerne:    
  • Claus Crone Fuglsang og Thomas Videbæk, forskningschef og koncerndirektør, Novozymes
  • Henrik Brinch-Pedersen, professor, Institut for Agroøkologi – Afgrødegenetik og Bioteknologi, AU 
  • Hans-Henrik Jørgensen, formand, JA 
  • June Rebekka Bresson, projekt- og researchmedarbejder, Miljøbevægelsen Noah 
  • Leif Nielsen, branchedirektør, DI Fødevarer 
  • Marie-Louise Boisen Lendal, medstifter og direktør, Tænketanken Frej 
  • Mickey Gjerris, lektor i bioetik, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU 
  • Morten Bangsgaard, medlem af Etisk Råd  
  • Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet 
  • Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening 

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.    

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.    

Debatindlæg kan sendes til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

June Rebekka Bresson

Projekt- og researchmedarbejder, NOAH - Friends of the Earth Denmark
cand.scient.tech (Aalborg Universitet, 2018)

0:000:00