DI: EU bør gå forrest med brugen af Crispr-teknologi

Af Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Vi har lært en helt centralt ting af coronakrisen – vi danskere er ikke teknologiforskrækkede, når det er nødvendigt.

Eksempelvis er langt de fleste af os i rekordfart blevet hjemmevant med videokonferencer – om det så er bedsteforældre, børnebørn, skolelærere eller industriteknikere.

Fødevarebranchen herhjemme anvendte allerede inden coronakrisen alt fra softwarerobotter til VR-briller i produktionen for at løse udfordringer så effektivt som muligt.

Vi kan aldrig kende alle mulige udfald, men når forskere og etikere står sammen og vurderer, at udviklingshastigheden skal sættes op i EU af hensyn til klimaforandringer, så bør der lyttes.

Leif Nielsen
Branchedirektør, DI Fødevarer

Hvis Danmark skal bevare sin globale styrkeposition inden for fødevarebranchen, er vi i den grad afhængige af, at vi også kan arbejde med de nyeste teknologier indenfor biotek.

Den nye EU-Kommission åbner for, at nye teknologier og videnskabelige opdagelser skal bidrage til mere bæredygtige fødevaresystemer. Også den danske regering med fødevareminister Mogens Jensen (S) i spidsen har bebudet et nyt fokus på området. Det er der overordentlig god grund til.

Crispr kan give grønnere mad
Der ligger et stort uudnyttet potentiale i planter – især når det gælder grøn omstilling.

Som Etisk Råd har formuleret det, giver klimaforandringerne behov for udvikling af planter, som bedre kan klare de mere ekstreme vejrforhold, som ser ud til at blive mere almindelig - de skriver endda i denne debatserie direkte:

”Endvidere er rådet enige om, at det er etisk problematisk at afvise GMO-sorte, hvis de kan bidrage til at løse eller afbøde væsentlige samfundsmæssige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem.”

Genteknologien Crispr er et eksempel på en teknik, hvor man ikke tilfører celler nye gener eller gensekvenser. Man går ”blot” ind og præcisionsfjerner nogle dominerende arveanlæg, så andre egenskaber, der allerede er i cellerne træder frem og forbedre planter.

Det er altså en lukket og kontrolleret proces, der speeder genfornyelsen op. Samlet set har vi med en teknik at gøre, der er bedre, hurtigere og langt mere præcis og sikker.

Teknologien kan lave klimavenlig bøf
What more to like? Der er også en helt anden vinkel: Hvis vi ikke lovliggør Crispr i EU, ender vi med at måtte købe fødevarepatenter fra USA i stedet for at udvikle dem selv. 

Crispr har allerede vist sig nyttig i kampen for klimaeffektive fødevarer. Et af de mest bemærkelsesværdige eksempler på, hvad genteknologi kan gøre for klimaet, er den succesfulde vegetariske ”Impossible Burger”, som har gået sin sejrsgang i USA.