Tænketanken Frej: Crispr er planteforædlingens svar på en Tesla, men vi insisterer på at køre Trabant

DEBAT: Vi skal have en tidssvarende, helhedsorienteret og hensigtsmæssig tilgang til planteforædling i modsætning til, hvad vi har i dag. Crispr er en præcis teknologi, men den er reguleret ulogisk restriktivt, skriver repræsentanter fra Tænketanken Frej. 

Af Marie-Louise Boisen Lendal, Ida Rye Johansen og Didde Haslund
Direktør og medstifter af tænketanken Frej, biologi-bioteknologistuderende, Københavns Universitet og postdoc, Aarhus Universitet

Er Crispr-teknologien en del af vejen til fremtidens fødevarer? Det spørgsmål handler ikke om, hvorvidt vi skal ændre i arvemassen på fremtidens afgrøder. Det gør vi allerede. Det handler i virkeligheden om, hvilke teknologier vi skal bruge til at gøre det med.

De fleste ville nok foretrække moderne teknologi, når det eksempelvis handler om medicin mod en sygdom, køre i bil eller sætte sig i en flyvemaskine. Når det kommer til udviklingen af nye afgrøder, det man kalder planteforædling, er sagen dog en anden.

I starten af 90’erne traf EU en politisk beslutning om at regulere genteknologi i planteforædlingen – dengang kendt som GMO’er. Det betød, at afgrøder fremstillet med moderne genteknologier blev underlagt særligt omfattende godkendelsesprocedurer.

Problemet er, at det ikke er teknologien til at forædle med, der afgør om en ny afgrøde er et problem for natur, miljø eller sundhed. Det, der er afgørende, er de egenskaber som den nye afgrøde får.

Har forædlingen for eksempel gjort, at planten producerer giftige stoffer, eller har den måske fået egenskaber, så den spreder sig unødigt i naturen?

Det er to eksempler på ting, som er vigtige at forholde sig til. Derfor har vi brug for en streng kontrol med nye afgrøder, også fra traditionel forædling, men fokus er nødt til at flyttes fra ”hvordan er den fremstillet” til ”hvad er ændret”.

Crispr kan være vejen til mindre klimaaftryk
Selvom Crispr dufter lidt af guld og grønne skove, så bør man altid huske på, at teknologier aldrig bliver bedre end de mennesker, der benytter dem.

Crispr-teknologien kan være en vej til afgrøder med et mindre klimaaftryk, større udbytte eller større robusthed overfor klimaforandringer.

Men genmodificerede afgrøder kan også være pesticidresistente eller sterile, hvilket kan føre til et overforbrug af pesticider og en unødvendigt besværlig produktion. Verden er bestemt ikke sort/hvid, men på trods af det bør vi ikke undgå teknologien i sig selv.

Præcis på sammen måde som vi ikke undgår medicin, biler eller flyvemaskiner, selvom de teknologier også kan misbruges.

Ulogisk regulering
Et par ting, som mange forsøger at undgå i deres hverdag, er eksempelvis stråling og kemi. Alligevel er begge dele centrale i de traditionelle metoder, som vi i dag bruger til planteforædling.

Gennem bestråling eller mutagene kemikalier introducerer vi tusindvis af ukendte og tilfældige mutationer i plantens DNA for bagefter at undersøge, om nogle af dem har den effekt, som vi håbede på.

Dette er en ulogisk måde at arbejde på, når vi ved, at en teknologi som Crispr gør det muligt at ødelægge, indsætte eller erstatte dele af plantens arvemateriale med stor præcision.

På trods af det, så er moderne præcisionsteknologi som Crispr reguleret gennem en så besværlig og dyr lovgivning, at det næsten er blevet umuligt at få udviklet og godkendt nye GMO-sorter i EU.

Det er svært at få til at give mening, hvis du spørger os og andre fødevareinteresserede unge, der er en del af Tænketanken Frej.

Forskere verden over støtter de nye teknologier
Og vi er ikke de eneste. Helt tilbage i 2016 påpegede 107 nobelprismodtagere i et brev til Greenpeace, at deres kamp mod GMO-teknologier var skadelig for verden. Kravet fra verdens førende forskere lød på, at organisationen skulle anerkende de videnskabelige beviser.

I 2019 konkluderede Etisk Råd, at det ligefrem er etisk problematisk ikke at bruge nye teknologier som eksempelvis Crispr. Vi har svært ved at forestille os et større vink med en vognstang.

Hvis du spørger os, er anbefalingen klar: Vi skal have en tidssvarende, helhedsorienteret og hensigtsmæssig tilgang til planteforædling.

En produktorienteret regulering er et nødvendigt paradigmeskifte fra den proces-fikserede tilgang, som er udbredt i dag. Argumentet er bestemt ikke nyt, men det er et nyt værktøj, som kan være en gave for os i den grønne omstilling, som vi står over for.

Teknologier er hverken gode eller onde, og meget sjældent et quick-fix.

Derfor kommer Crispr-teknologien heller ikke til at løse alle verdens problemer fra dag ét, men det giver ikke meget mening, at vi insisterer på at køre i planteforædlingens svar på en Trabant, når videnskaben har givet os en Tesla.

Forrige artikel Debat: Hvis vi spiser mere plantebaseret, vil pengene fosse ind i statskassen Debat: Hvis vi spiser mere plantebaseret, vil pengene fosse ind i statskassen Næste artikel Miljøorganisationer: Ny emballagebekendtgørelse er en ommer Miljøorganisationer: Ny emballagebekendtgørelse er en ommer
Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

Regeringen lander bred aftale om milliarderstatning til minkavlere

ERSTATNING: Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, som sikrer knap 19 milliarder i erstatning til danske minkavlere og følgeerhverv. Over de næste ti år skal avlerne kompenseres for aflivningen af alle mink i kampen mod coronasmitte.