AAU: Ansættelse af akademikere i erhvervslivet vil give mere innovation

DEBAT: Hvis virksomhederne uden højtuddannede medarbejdere droppede deres skepsis over for ansættelse af akademikere, ville ny viden automatisk strømme ud i erhvervslivet og føre til innovation, skriver rektor fra Aalborg Universitet, Per Michael Johansen.

Af Per Michael Johansen
Rektor, Aalborg Universitet

Det er svært at være uenig i, at vi i Danmark skal blive endnu bedre til at omsætte forskning og ny viden til innovation i erhvervslivet.

Og ingen kan vel heller tvivle på det kloge i at udarbejde en national innovationsstrategi, indføre nye strukturer, der tænker vidensinstitutioner og erhvervspolitiske tiltag sammen, eller styrke universiteternes startup-programmer.

Men inden vi går i gang med alt det, vil jeg pege på en oplagt lavthængende frugt:

Hvis de danske virksomheder begyndte at ansætte akademikere – ingeniører, teknoantropologer, it-specialister og så videre – så ville ny viden helt automatisk komme ud og arbejde i erhvervslivet med øget innovation til følge.

Virksomhederne ansætter ikke akademikere
Det sker desværre ikke i særligt stort omfang i dag. Ud over de store forskningstunge koncerner er danske virksomheder endog meget skeptiske over for at ansætte medarbejdere med en akademisk uddannelse.

Virksomheder med op til 250 ansatte – udgør 99,7 procent af dansk erhvervsliv. Af dem har kun en femtedel en eller flere akademikere ansat. 80 procent har altså ikke.

Man kan kun undre sig over, at så få virksomheder tæller en højtuddannet kandidat i deres medarbejderstab.

For adskillige undersøgelser viser, at netop akademikerne ikke kun skaber innovation, men også vækst og nye job i virksomhederne.

En analyse udført af analysebureauet Epinion for Djøf og Akademikernes A-kasse i 2017 viste for eksempel, at virksomheder, som ansætter en akademiker, opnår 41 procent højere vækst over en femårig periode end lignende virksomheder, der ikke har en højtuddannet ansat.

Virksomheder med en akademiker ansat øger også medarbejderskaren med 4,5 flere ansatte over tre år og har to procentpoint højere chance for at overleve.
Vi ved også fra tidligere analyser, at det, akademikerne bringer med ind i virksomhederne, er ny viden, som bliver anvendt til at udvikle og optimere produkter, processer, forretningsgange, it-systemer og så videre.

Innovation med andre ord.

Samtidig kommer akademikerne med et særligt netværk, kendskab til vidensinstitutionerne og evne til at tilegne sig ny viden.

For dem er det naturligt at holde sig orienteret om den seneste udvikling inden for deres fag og at bringe den i anvendelse i deres daglige arbejde. På den måde gør de innovation til en naturlig del af virksomhedernes virke.

En kamp mod skepsis
Selvfølgelig bifalder jeg, når Mads Eriksen fra Dansk Erhverv her i debatten argumenterer for at styrke universiteternes startup-programmer med penge og prioriteringer.

Studenteriværksætteri er en prioritering her på Aalborg Universitet. Vi har blandt andet sammen med A.P. Møller Fonden investeret 200 millioner i et nyt Science & Innovation Hub, der skal stå færdigt i 2022.

Sidste år gennemførte 132 studerende vores startup-program, og 831 deltog i andre ekstra-curriculære aktiviteter inden for iværksætteri.

Men jeg er nødt til at spørge Mads Eriksen, hvad hans organisation gør for at overtale sine egne medlemmer til at ansætte en højtuddannet medarbejder og dermed skabe flere job, mere vækst – og mere innovation.

For selvom AAU har årelang tradition for at samarbejde med erhvervslivet i hele landet, oplever vi, at det er en sej kamp at komme virksomhedernes skepsis over for at ansætte akademikere til livs.

Vi har blandt andet været medaktør i et nordjysk initiativ, Vækst via viden, hvor jobcentret, erhvervskontorerne og uddannelsesinstitutionerne har arbejdet sammen om at skabe jobmuligheder for akademikere i regionens virksomheder.

Initiativet har på tre år skabt 676 ansættelser, men det har krævet en intens, håndholdt indsats, en betydelig mængde benarbejde og et løntilskud på op til 12.500 kroner om måneden.

Enormt potentiale
Erhvervslivets interesse for at ansætte akademikere er altså ikke overvældende.

Men hvis vi skal lykkes med vækst- og innovationsdagsordenen, har vi brug for, at virksomhederne dropper deres modstand – måske fordomme – over for højtuddannede medarbejdere og ansætter en akademiker.

På AAU bidrager vi gerne endnu mere til, at det sker. Vi indgår for eksempel gerne et samarbejde med Mads Eriksen og Dansk Erhverv om at skabe flere job for akademikere i virksomhederne.

Potentialet er enormt. Omkring 100.000 danske virksomheder har i dag ingen højtuddannede medarbejdere.

Tænk, hvor meget innovation – og vækst – vi kunne få, hvis bare en tiendedel ansatte deres første akademiker.

Forrige artikel ATV: Dansk innovation har brug for en samlende mission ATV: Dansk innovation har brug for en samlende mission Næste artikel DTU til regeringen: Sæt klare mål for, hvad universiteterne skal levere på innovationsområdet DTU til regeringen: Sæt klare mål for, hvad universiteterne skal levere på innovationsområdet
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.