Dansk Erhverv til politikerne: Øg fradraget for forskningsinvesteringer

DEBAT: Vi skal sikre, at danske virksomheder ikke får mere for pengene ved at investere i forskning i udlandet. Derfor er bedre forhold for forskningsinvesteringer afgørende, skriver Mads Eriksen.

Af Mads Eriksen
Uddannelses- og forskningspolitisk chef, Dansk Erhverv

Hvordan indfrier Danmark innovationspotentialet? Det er overskriften for denne debatrække.

Set fra Dansk Erhverv er bedre forhold for forskningsinvesteringer et afgørende svar på det spørgsmål.

Vi foreslår konkret, at virksomhederne får et forskningsfradrag på 130 procent, så det bliver internationalt konkurrencedygtigt.

Vi får ikke nok innovation ud af vores høje niveau på forskningsområdet. Forskningen koncentrerer sig om stadigt færre virksomheder, og der er for få nye forskningsaktive virksomheder.

Det kan godt være, at der ikke er ild i vores videnplatform, men det ryger efterhånden godt fra hjørnerne.

Der er derfor behov for nye tiltag, hvis udviklingen skal vendes.

Mindre for pengene
Et centralt problem er, at det er langt mere attraktivt at investere i forskning og udvikling i lande, vi normalt sammenligner os med, end Danmark.

For at fremme virksomhedernes forskningsinvesteringer har en række OECD-lande – herunder en række af vore nabolande – valgt at give et ekstraordinært fradrag for virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling.

Det medfører, at virksomhederne i Danmark får mindre forskning for pengene, end hvis der investeres i andre lande.

Det er uhensigtsmæssigt, for de eksporterende danske virksomheder er konstant afhængige af ny innovation – det er nemlig de gode idéer, der danner det økonomiske grundlag for vores fælles velfærd.

Den tidligere regering fik vedtaget, at fradraget frem mod 2025 vil blive hævet til 110 procent. Det er et skridt i den rigtige retning. Men det vil trods alt kun bringe Danmark op på en 22. plads i OECD – såfremt andre lande ikke rykkere yderligere i de kommende fem år.

En analyse fra Skatteministeriet fra 2018 viser, at når skattefradraget til virksomhederne øges med en procent, så øger virksomhederne også deres forskningsinvesteringer med en procent.

Rapporten fra Skatteministeriet viser, at den samfundsmæssige gevinst af privat forskning overstiger virksomhedernes gevinst.

Fremtidens løsninger skal findes i Danmark
I Danmark er vi i stigende grad afhængige af vores stærke life science-virksomheder.

Life science-industriens eksport er fordoblet de seneste ti år og rundede i 2017 110 milliarder kroner svarende til 16 procent af den samlede danske vareeksport.

Branchen investerer årligt 16 milliarder kroner i forskning og udvikling. Det svarer til 37 procent af erhvervslivets samlede investeringer i forskning og udvikling.

Skal vi holde de fremadrettede investeringer i Danmark, så nytter det ikke, at det er langt mere attraktivt at investere i store life science-lande som Frankrig og UK.

Et forskningsfradrag handler om at gøre det mere attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at investere og udvikle fremtidens løsninger her – samt at holde på de stærke virksomheder, som allerede er i landet.

På samme måde vil investeringer i grøn forskning og udvikling fylde stadigt mere, hvis vi skal nå målsætningen om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent.

Hvis Danmark skal være attraktiv for både nationale og internationale investeringer i ny grøn teknologi, så skal vi også sikre, at virksomhederne ikke får markant mere for deres forskningsmidler i andre lande.

Derfor: Skal vi indfri Danmarks innovationspotentiale, så er bedre forhold for forskningsinvesteringerne en afgørende brik.

Forrige artikel DTU til regeringen: Sæt klare mål for, hvad universiteterne skal levere på innovationsområdet DTU til regeringen: Sæt klare mål for, hvad universiteterne skal levere på innovationsområdet Næste artikel S: Vi skal have en grøn innovationsstrategi S: Vi skal have en grøn innovationsstrategi
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.