Debat

K: Innovation skal bygge på styrkepositioner

DEBAT: Hvis målet er at styrke innovation og nå klimamålsætningen, er strategisk forskning en del af løsningen. Vi skal tænke strategisk og udnytte danske styrkepositioner, skriver Katarina Ammitzbøll.

Innovation bygger på, at vi udnytter de danske styrkepositioner, mener Katarina Ammitzbøll (K).
Innovation bygger på, at vi udnytter de danske styrkepositioner, mener Katarina Ammitzbøll (K).
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Forsknings-og uddannelsesordfører

Vi skal ikke være bange for at tale om strategisk forskning, hvis målet er at styrke innovation og opfylde klimamålsætningen, få reddet og forbedret biodiversitet og vores miljø, og ikke mindst sikre sundhed og pleje til alle ældre.

Vi kan ikke det hele og må tænke strategisk, prioritere og udvikle innovation med afsæt i vores styrkepositioner.

Men hvordan kortlægges styrkepositioner?

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Ifølge rapporten fra Innovationsfondens ’White Paper on Climate Solutions’, kan man kategorisere de forskningsmæssige og teknologiske styrkepositioner som følgende:  

1. Videreudvikle og ekspandere – det er områder hvor Danmark har en vis forskningsmæssig styrkeposition indenfor teknologi og viden, men hvor innovation og kommercialiseringen – omsætning til virksomhedsprodukter og løsninger ikke er udviklet.

Strategisk forskning bliver nemt ’elefanten i rummet’, men det står ikke i modsætning til den frie forskning, som vi ønsker og kærer om.

Katarina Ammitzbøll (K)
Forsknings-og uddannelsesordfører

Ved investering, videre forskning og rammevilkår kan innovation accelereres og vækst skabes.

Det er for eksempel indenfor Power2X (grønt brændstof), kunstig intelligens og datahåndtering, cirkulær økonomi og visse landbrugsområder, blandt andet foderstoffer til kvæg.

2. Passe på og forsvare – forholdsvis solide teknologiske løsninger, der har en vis kommerciel modenhed og potentiale for eksport.

Her er det vigtigt, at styrkepositionen forsvares og sikres særligt på det internationale marked ved at styrke virksomhedernes internationale konkurrenceevne, blandt andet ved adgang til fortsat forskning og udvikling (R&D).

Det er for eksempel indenfor vindenergi, varme- og vandpumpesystemer, skibsdesign og effektivt landbrugsdyrkning.

3. Følge og adaptere – her taler vi om forskningsmæssige grønne løsninger, som har stort potentiale for at bidrage til afhjælpe klimaforandringer, men hvor Danmark ikke har betydelig viden, der ligger nær innovation.

Det er for eksempel elektriske biler, solpanel-farme og bioplastik.

Forskning i hele værdikæden
Strategisk forskning bliver nemt ’elefanten i rummet’, men det står ikke i modsætning til den frie forskning, som vi ønsker og kærer om.

Indenfor rammen af den strategiske forskning for blandt andet grøn omstilling og velfærdsteknologi vil det være op til forskerne at dyrke både grundforskningen såvel som den mere løsningsorienterede forskning, innovation og skabe kobling til erhvervslivet og den offentlige sektor.

Det vil sige forskning i hele værdikæden, men prioriteret ud fra vores forskningsstyrkepositioner for at sikre målrettet fremdrift og effektiv anvendelse af midler til gavn for samfundet og vores erhvervsliv.

Her er det også vigtigt, at midler til demonstrationsprogrammerne som for eksempel MUDP og EUDP fastholdes og gerne øges.

Danske virksomheder har hos GTS-institutterne adgang til 36 test – og demonstrations-faciliteter til udvikling af fremtidens grønne løsninger over hele landet.

Det er særligt til gavn for SMV’er, der udgør størstedelen af danske virksomheder og også har begrænset eller ingen R&D [forskning og udvikling].

Men der er brug for udbygning af tidssvarende test-og demonstrationsfaciliteter for:

  • Omsætning grønne muligheder til konkrete løsninger i virksomhederne
  • Digitalisering af test- og udviklingsfaciliteter og
  • Ændring af test af enkeltprodukter mod test af sammenhængende systemer.

Det lykkedes os i samarbejde med SF at få øget bevillingerne fra forskningsreserven i 2019 til disse EUDP og MUDP.

Desværre blev det på bekostning af digitalisering, hvilket er ret skævt.

Læs også

Digitalisering og AI er det mest slagkraftige svar på grøn omstilling. For eksempel kan bedre integration af energisystemer spare op til to til tre milliarder kroner om året, ifølge DTU Power, og det kræver øget digitalisering.

Lige såvel som både AI og digitalisering er en forudsætning for at udvikle fremtidens velfærdsteknologi.

Vi skal passe på, at vi ikke sakker agterud, og de grønne løsninger i fremtiden ikke kommer fra USA og Asien, men i stedet fra Danmark.  

Vi bør i den forbindelse se på de finansielle incitamenter for virksomheder til at investere i forskning.

Hvordan måler vi succesfuld forskning
Formidling af forskning til virksomheder og den offentlige sektor er ganske central.

Formidling bør styrkes og gøres nemmere tilgængelig bredt ude i Danmark for, at forskning kan omsættes til konkrete løsninger i erhvervsliv og samfund.

Det kan overvejes, om der ikke er andre måder at måle forskning på end antal af publikationer, men i forhold til hvor meget der er blevet anvendt.  

Det drøftede jeg for nylig hos IDA (Ingeniør foreningen), som har taget forskningsformidling op som en prioritet. Det er en udfordring for især SMV’er at forske og udvikle teknologiske løsninger på egen hånd.

Midler skal gå til forskning
Endeligt, skal vi fastholde målsætningen om, at en procent af BNP (Barcelona-målsætningen) anvendes til forskning.

Vi skal sikre, at midlerne reelt går til forskning og ikke udvandes på rigide huslejeregler med staten eller store ekstraudgifter til bygning af forskningsfaciliteter, som vi senest har set med Niels Bohr-instituttet i København.

Danske forskere er blandt de bedste til at tiltrække EU-forskningsmidler. Desværre modregnes EU-midler de statslige forskningsmidler på tværs af universitetssektoren.

I Norge, til forskel, fordobler staten hver EU-bevilling, så forskere motiveres yderligere til at søge midler fra EU. 

Vi konservative ønsker, at forskningsmidlerne øges til 1,25 procent af BNP.

Forskning, uddannelse og viden er Danmarks vigtigste råstof.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024