Debat

Akademikerne: En meritreform skal betrygge unge i deres studievalg og øge arbejdsudbuddet

Valg er uddannelse er for mange unge i dag angstfuldt og livsdeterminerende. Men med en ny meritreform skal unge betrygges i, at det forkerte uddannelsesvalg ikke lukker nogle døre, men åbner nogle nye, skriver Lisbeth Lintz.

Der skal skabes større sammenhæng i det videregående system, så det bliver nemmere for studerende at få viden om mulighederne for merit til andre uddannelser, skriver Lisbeth Lintz.<br>
Der skal skabes større sammenhæng i det videregående system, så det bliver nemmere for studerende at få viden om mulighederne for merit til andre uddannelser, skriver Lisbeth Lintz.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Lisbeth Lintz Christensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Rigtig mange unge fortryder deres valg af uddannelse. Faktisk så mange, at cirka 13.500 ud af det samlede optag i 2022 på 65.000 kan forventes at skifte uddannelse. Det viser tal fra Danmarks Evalueringsinstitut.

Jeg forstår til fulde, at det kan være svært for mange unge at vælge uddannelse, for mulighederne er mange, og det er naturligvis vanskeligt at vælge noget, man ikke kender og endnu ikke har erfaringer med. Det er i de formative år, at de unge befinder sig i uddannelsessystemet; de år, hvor man bliver klogere på sig selv, sine faglige interesser og motivation. Det tror jeg, de fleste af os i den erhvervsaktive alder selv har erfaret. 

Den enkelte studerende er i høj grad overladt til selv at finde ud af mulighederne for at få merit på en ny uddannelse for allerede gennemførte fag

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Merit er kommet på den uddannelsespolitiske dagsorden ud fra et ønske om at finde øget arbejdsudbud. Og det er da også åbenlyst, at en større grad af anerkendelse af tidligere gennemførte fag og ECTS-point vil kunne bidrage til øget arbejdsudbud.

Vores egne provenuberegning peger på, at arbejdsudbuddet vil kunne øges med omkring 3.500 personer og give et samlet provenu på cirka 920 millioner kroner. Beregningen er bevist konservativ, for det er en bærende præmis i Akademikernes meritforslag, at fagligheden skal være i højsæde og at merit selvfølgelig skal være fagligt meningsfuldt.  

Samarbejde og fast track-merit

Men samtidig er det vigtig for mig at slå fast, at en meritreform bør handle om meget mere end øget arbejdsudbud.

Den overordnede ambition for en meritreform må være at bidrage til at få skabt en større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem til gavn for de mange unge, der i dag ser valg af uddannelse som angstfuldt og livsdeterminerende. De unge skal betrygges i, at det ikke er så farligt at træffe det forkerte uddannelsesvalg, at døre ikke lukkes, men at der vil være nye døre, der åbnes for meningsfulde uddannelses- og meritveje.  

Sådan er det ikke i dag. Den enkelte studerende er i høj grad overladt til selv at finde ud af mulighederne for at få merit på en ny uddannelse for allerede gennemførte fag. Og samtidig er mange uddannelser tilbageholdende med overhovedet at give merit. Det vidner for mig om, at vi har brug for en fundamental anderledes tilgang til merit på uddannelserne.

Et nationalt meritsamarbejde skal fastlægge særlige uddannelsesklynger på tværs af uddannelsesinstitutioner og identificere klare merit- og uddannelsesveje

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Vi foreslår blandt andet et nationalt meritsamarbejde, der skal omfatte alle videregående uddannelser fra erhvervsakademier og professionshøjskoler over kunstneriske videregående uddannelser til universiteter. Det nationale meritsamarbejde skal, med Uddannelses- og Forskningsministeriet for bordenden, fastlægge særlige uddannelsesklynger på tværs af uddannelsesinstitutioner og identificere klare merit- og uddannelsesveje, hvor det giver fagligt mening.

Det nationale meritsamarbejde skal ligeledes identificere fagbeslægtede uddannelser, hvor der meningsfuldt kan gives fast-track-merit. Eksempelvis kan det være gennemførte fag på humaniora, samfundsvidenskab eller naturvidenskab på universiteterne i forhold til læreruddannelsen på professionshøjskolerne.

Tværgående vejledning

I regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet skal der samtidig udvikles et online ECTS-kreditkatalog, hvor studerende, der overvejer at skifte uddannelse, kan få viden om mulighederne for merit til andre uddannelser. Den studerende skal ved at indtaste de fag og ECTS, der er gennemført, nemt og hurtigt kunne få en oversigt over forskellige meritmuligheder. 

Samtidig foreslår vi, at der etableres en tværgående vejledningsindsats i hver region, hvor studerende kan få specialiseret vejledning om meritmuligheder til en anden uddannelse. Vejledningen skal også kunne give de studerende viden om relevante kombinationsfagligheder, det vil sige meningsfulde overbygningsuddannelser efter bachelorniveauet fra en professionshøjskole, erhvervsakademi eller universitet.

En af barriererne for bedre merit, er, at der mangler økonomisk incitament hos uddannelsesinstitutionerne til at give merit til studieskiftere

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Og lad os være ærlige. En af barriererne for bedre merit, er, at der mangler økonomisk incitament hos uddannelsesinstitutionerne til at give merit til studieskiftere. For jo mere merit der gives, jo mindre uddannelsesbevilling udløser den studerende. Derfor foreslår vi, at uddannelsesinstitutionerne pålægges et reduktionsmål for gennemførelsestiden for studieskiftere, der har gennemført overførbare fag med ECTS fra en anden uddannelse. Opfyldt reduktionsmål skal udløse et resultattilskud i bevillingssystemet.

Inddragelse af aktører og interessenter

Samtidig foreslår vi, at meritstuderende skal kunne udløse en merit-STÅ efter første år som en engangsbevilling til den modtagne uddannelsesinstitution. Ordningen skal evalueres efter tre år med en effektvurdering af optag, frafald og gennemførelse.

Jeg er med på, at en ambitiøs meritreform skal tænkes ordentligt igennem. For belært af tidligere erfaringer med politiske reformer, er det afgørende, at der er reel inddragelse af uddannelsesaktører og centrale interessenter.

Det er uddannelsesinstitutionerne, der har ansvaret for det faglige niveau i uddannelserne og som skal implementere de politiske tiltag i praksis, og det er de centrale interessenter, der kender uddannelserne og deres arbejdsmarked.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lisbeth Lintz Christensen

Formand, Akademikerne
cand.med. (Københavns Uni. 1994), speciallæge i geriatri, speciallæge i intern medicin

0:000:00