Akademikerne: Regeringen skal stå i spidsen for en visionær og langsigtet forskningsstrategi

I en stadig mere kompleks verden er forskning og innovation afgørende for at skabe ny viden og finde nye løsninger, der udvikler samfundet i positiv retning. Det gælder blandt andet i forhold til klimaforandringerne, sikkerhedspolitikken og presset på sundhedsvæsenet.

Fremragende forskning kommer ikke af sig selv. Derfor er det ærgerligt, at regeringsgrundlaget nærmest ikke rummer noget om forskning. Det er brug for langt større ambitioner, og i Akademikerne har vi en række forslag til, hvordan regeringen bedst kan styrke forskning og innovation.

Danmark skal tilslutte sig EU’s mål om at afsætte 1,25 procent af BNP til offentlig forskning og faktisk stræbe mod at afsætte 1,5 procent af BNP i 2030. Det er beskæmmende, at regeringen fastholder målet om at anvende 1 procent af BNP til offentlig forskning. Det er ikke ambitiøst, det er status quo. Og slet, slet ikke nok stillet over for nødvendigheden af forskning for at skabe løsninger hurtigt og på mange vitale områder.

Fremragende forskning kommer ikke af sig selv. Derfor er det ærgerligt, at regeringsgrundlaget nærmest ikke rummer noget om forskning

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Derudover skal EU-bevillinger til danske forskeres projekter ikke tælle med til BNP-målet for de offentlige investeringer, sådan som det er tilfældet i dag. Når forskerne henter penge hjem fra EU, bliver de bare modregnet i det samlede forskningsbudget. Dermed holdes de statslige investeringer kunstigt nede, og forskernes incitament til at søge penge i EU bliver mindre.

Der skal styr på forskningsmidlerne
Der er brug for flere basismidler, for de sikrer, at universiteterne kan forske på højt niveau og uddanne dygtige kandidater på en bred vifte af fagområder – også dem, som ikke får så mange penge udefra. Øgede basismidler vil også bidrage til at sikre den del af grundforskningen, som virksomhederne ikke kan forventes at støtte, men som er nødvendig for samfundsudviklingen.

Heldigvis får universiteterne mange penge fra fonde og virksomheder. Universiteterne bruger imidlertid for stor en del af basismidlerne til at medfinansiere privatfinansierede projekter. Så jo flere private penge, jo færre basismidler er der til andre ting. Der må findes en løsning, som kan bringe universiteterne og forskningen ud af den klemme.

Endnu et område, som skal styrkes, er den offentlige forskning uden for universiteterne. Der er brug for nye midler til professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes praksisrettede forskning, som bidrager til forbedringer i den offentlige sektor og øget innovation i SMV’erne.

Der må gøres mere for at øge forskernes og de studerendes interesse for innovation og iværksætteri

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Endelig kan bedre bevillinger til kommunernes og regionernes forskningsindsats knytte mere ny viden fra forskningen til forbedringer på sundheds-, social- og ældreområdet og til nye behandlingsmuligheder på hospitalerne.

Fokus på innovation og iværksætteri
Regeringen skal have opmærksomhed på, at danske virksomheder er videnstunge og i meget høj grad konkurrerer på forskning og innovation. Derfor kan det blive en stor udfordring, at de private forskningsinvesteringer aktuelt er faldende. Derfor bør regeringen hurtigst muligt gennemføre det eneste forskningsinitiativ i regeringsgrundlaget, nemlig at gøre virksomhedernes forskningsfradrag på 130 procent permanent.

Regeringen skal have mere fokus på fødekæden fra forskning til innovation. Der bør nedsættes en national innovationsbestyrelse, som kan give innovationsindsatsen en samlet organisering og en politisk forankring.

Desværre vælger mange dygtige unge at forlade universiteterne på grund af usikre karriereveje og manglende finansiering

Lisbeth Lintz
Formand, Akademikerne

Som det er nu, er indsatsen på universiteterne fragmenteret og ofte afhængig af lokale ildsjæle og enkeltstående bevillinger. Der må samtidig gøres mere for at øge forskernes og de studerendes interesse for innovation og iværksætteri, og for at virksomhederne lettere kan finde en samarbejdspartner med relevant forskning.

Bedre karrieremuligheder og arbejdsmiljø
Vi får kun forskning af høj kvalitet, hvis vi har dygtige forskere med gode vilkår. I 2022 fik en forsker fra et dansk universitet en nobelpris, men hvis vi også skal have banebrydende forskning i fremtiden, kræver det, at forskerne – og ikke mindst vækstlaget af unge talenter – har gode betingelser.

Men desværre vælger mange dygtige unge at forlade universiteterne på grund af usikre karriereveje og manglende finansiering. Hvis de skal blive, skal de have bedre karrieremuligheder, et godt arbejdsmiljø og forskningsfrihed.  

Regeringen må sætte forskning og innovation højt på dagsordenen og tage initiativ til, at Danmark får en langsigtet og visionær forsknings- og innovationsstrategi. Akademikerne vil med ovenstående forslag gerne bidrage til, at ambitionerne sættes højt.

Jeg glæder mig over, at uddannelses- og forskningsministeren også ønsker at se langsigtet på forskningsområdet, og jeg ser frem til en spændende dialog om kommende initiativer.