Debat

Aktører: Flere universitetsbachelorer skal gøres klar til arbejdsmarkedet

DEBAT: Bacheloruddannede fra universiteterne skal kunne prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at afskæres fra senere at tage en kandidat. Vi skal kigge både i erhvervslivet og på universiteterne efter løsningerne, skriver Per Nikolaj Bukh og Christina Laugesen.

Studerende på Syddansk Universitet (SDU).
Studerende på Syddansk Universitet (SDU).Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Nikolaj Bukh og Christina Laugesen
Hhv. professor, Aalborg Universitet og uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

Den aktuelle coronakrise har med et slag forandret både arbejdsmarked og uddannelsessektor.

De negative konsekvenser er markante, men der er også positive erfaringer, som vi skal tage med os videre.

Kriser som denne rummer kimen til innovation og udfordrer den måde, vi plejer at gøre tingene på.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det skal vi tage med os, når vi skal gøre et godt uddannelsessystem endnu bedre. 

Begrænset arbejdsmarked for bachelorer
I Danmark har vi nemlig – modsat mange af vores nabolande – den helt særlige problemstilling, at der i øjeblikket er en begrænset efterspørgsel i erhvervslivet efter universitetsbachelorer.

Det skal der findes en løsning på, så de studerende får mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at døren til en kandidatuddannelse smækker i.

Per Nikolaj Bukh og Christina Laugesen
Hhv. professor, Aalborg Universitet og uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

Og mange unge mennesker synes umiddelbart at ønske en femårig universitetsuddannelse eller slet ingen.

Dertil kommer, at hverken universiteterne eller de studerende generelt ser ud til at mene, at en treårig bachelor i sig selv er egnet til at give erhvervskompetencer.

Derfor uddannes der i dag ikke mange bachelorer, som er klar til arbejdsmarkedet. Og derfor nedprioriterer universiteter at udvikle kandidatuddannelser, der er målrettet bachelorer med erhvervserfaring.

Det betyder også, at der i øjeblikket er et meget begrænset arbejdsmarked for universitetsbachelorer.

Det er en skam, for der er mange fordele ved, at langt flere studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet efter en afsluttet bachelor – eller at de med en bachelorgrad i ryggen får udbygget deres uddannelsesforløb med netop de kompetencer, som efterspørges af virksomhederne og af de studerende selv, når de først har fået nogle års erfaringer med fra et arbejdsliv.

Behov for handling
Men hvad er det, der står i vejen for at få skabt et egentligt bachelorarbejdsmarked for universitetsbachelorer i Danmark?

Vi mener, man skal kigge tre steder hen, hvis vi, ligesom vores nabolande, skal have skabt et godt og velfungerende bachelorarbejdsmarked.

For det første er der behov for en kulturændring, hvor flere virksomheder skal gøre det klart for de studerende, at bachelorer har de erhvervskompetencer, de efterspørger.

Bachelorløftet, som blev lanceret af den daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers var et skridt i den rigtige retning. Mere end 100 virksomheder tilsluttede sig løftet og tilkendegav dermed, at de ville ansætte flere bachelorer.

Men der er behov for, at der kommer handling bag ordene.

BA-uddannelser skal være mere erhvervsrelevante
For det andet skal der ske en omstilling og holdningsændring på universiteterne.

Der er behov for at vække en lyst til at gøre det bedre og udvikle bacheloruddannelser, der er mere erhvervsrelevante samtidig med, at de stadig er forskningsbaserede og giver et stærkt fundament til kandidatuddannelserne.

Der skal altså skabes bacheloruddannelser, hvor de studerende får en reel mulighed for at bruge deres bachelor til at få erhvervserfaring efter uddannelsen, som de så senere i livet kan bygge ovenpå, hvis de ønsker.

Læs også

Som det tredje er der hensynet til de studerende.

Selvom der inden coronakrisen blev taget de første skridt mod øget fleksibilitet og et reelt bachelorarbejdsmarked med aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser, så er det udvidede retskrav på tre år umiddelbart for kort tid til at etablere sig på arbejdsmarkedet og overveje andre veje til en kandidatuddannelse.

Samtidig er aftalen ufleksibel og vanskeliggør universiteternes tilpasning til de skiftende arbejdsmarkedsbehov.

Det skal der findes en løsning på, så de studerende får mulighed for at prøve kræfter med arbejdsmarkedet uden at døren til en kandidatuddannelse smækker i.

Der er med andre ord nok at tage fat på. 

Udviklingen af et bachelorarbejdsmarked vil både være til fordel for virksomhederne, der får et større udbud af kvalificeret arbejdskraft, og for de studerende, der kan søge beskæftigelse direkte efter bacheloruddannelse og senere kan vende tilbage til en kandidatuddannelse med erfaringer fra praksis.

Så hvad venter vi egentlig på?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Laugesen

Fhv. områdechef for ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut
cand.scient.soc. (Aalborg Uni.)

Per Nikolaj Bukh

Professor, Aalborg University Business School, Aalborg Universitet
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1991), ph.d. i driftsøkonomi (Aarhus Uni. 1995)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024