Debat

Aktører fra uddannelsessektoren: Følgesygdommene af en etårig kandidat er katastrofale

En reducering af humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser vil fra vores faglige perspektiv være en katastrofe. Vi får ikke kun et fattigere samfund, vi rammer også børn og unge på deres uddannelse og trivsel, skriver centrale aktører. 

Kommende undervisere på læreruddannelsen og gymnasielærere vil skulle håndtere et krævende job med en utilstrækkelig uddannelse, skriver aktørerne.
Kommende undervisere på læreruddannelsen og gymnasielærere vil skulle håndtere et krævende job med en utilstrækkelig uddannelse, skriver aktørerne.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Den stadigt siddende regering og flere partier ønsker at spare en milliard ved at reducere især humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser. En præmis er, at arbejdsmarkedet ikke kræver specialiserede kandidater inden for disse vidensområder. Vi er stærkt uenige i denne præmis.

Den manglende forståelse for de videnskaber, der handler om mennesker og samfund, er farlig. Føres de politiske intentioner om at forkorte så voldsomt på humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser ud i livet, vil det få alvorlige konsekvenser for børn og unge.

Hvis niveauet eroderes oppefra, og der fjernes led, rammes hele økosystemet

Kristine Kabel, Nikolaj Elf m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Det vil det, fordi kommende undervisere på læreruddannelsen og gymnasielærere vil skulle håndtere et krævende job med en utilstrækkelig uddannelse. Til sammenligning vil den være af mindre omfang end den kandidatgrad, folkeskolelærere i vores nordiske nabolande og en række andre europæiske lande har. Det er helt skævt.

Det vil koste på både kort og lang bane, ikke kun på universiteterne, men i samfundet i form af forringede kompetencer og mistet indsigt i og forståelse for dannelses- og uddannelsesprocesser af afgørende betydning for kvalitet og nytænkning gennem hele uddannelsessystemet.

Det vil koste, fordi det vil forringe kvaliteten af den undervisning, som lærere i folkeskolen og på ungdomsuddannelser kan levere.

Afsendere

Indlægget er skrevet af:

  • Kristine Kabel, lektor, DPU Aarhus Universitet 
  • Nikolaj Elf, professor og leder af Center for Grundskoleforskning, Syddansk Universitet 
  • Maja Bødtcher-Hansen, rektor, Frederiksberg Gymnasium 
  • Anne Vibeke Vennerstrøm, uddannelseschef for Gymnasieuddannelsers Pædagogikum, Syddansk Universitet 
  • Dorthe Carlsen, lektor, UC Syddanmark 
  • Mette Vedsgaard Christensen, docent, VIA University College 
  • Lars Handesten, studieleder, Syddansk Universitet 
  • Anne Jensen, institutleder, Københavns Universitet 
  • Mette Jørgensen, uddannelsesleder, Københavns Professionshøjskole 
  • Anne-Marie Mai, professor, Syddansk Universitet 
  • Anna Karlskov Skyggebjerg, studieleder og viceinstitutleder, DPU, Aarhus Universitet 
  • Tom Steffensen, docent, Københavns Professionshøjskole 
  • Svend Thorhauge, uddannelsesleder, VIA University College

Kræver specialisering

Lad os give et eksempel inden for danskfaget, som der uddannes kandidater til på alle landets universiteter. Disse kandidater ansættes både på læreruddannelserne og de gymnasiale uddannelser.

I dag skal en dansklærer i folkeskolen håndtere et stort og komplekst fag, hvor de fire centrale kompetenceområder er læsning, fremstilling, fortolkning og kommunikation.

En dansklærer skal lære elever at læse, skrive, forholde sig til komplekse multimodale udtryk på mange platforme, fortolke litteratur og andre æstetiske tekster og kunne indgå i og forholde sig til kommunikation i mange situationer.

At ruste kommende lærerstuderende til at varetage det job kræver selvsagt også høj specialisering hos deres undervisere. I dag har en del af dem, der ansættes på læreruddannelsen i dansk, en to-årig danskdidaktisk kandidatgrad fra DPU, Aarhus Universitet.

Uddannelsen tages ofte som en overbygning på netop en professionsbachelor med dansk som linjefag fra læreruddannelsen og ovenpå fem til ti års erfaringer som lærer i skolen.

Vil gå ud over kvaliteten

Universiteter og professionshøjskoler indgår i fælles forsknings- og udviklingsprojekter. Der er et stærkt samarbejde og en udveksling på tværs af sektorerne til gavn for den danskundervisning, børn og unge får. Hvis niveauet eroderes oppefra, og der fjernes led, rammes hele økosystemet.

Det samme gælder ungdomsuddannelserne. I dag skal en dansklærer på de gymnasiale uddannelser undervise i kerneområderne sprog, litteratur og medier. En dansklærer skal lære eleverne at iagttage sprog, herunder grammatik og stilistik, foretage og formidle litterære analyser og fortolkninger og forstå mediernes udvikling, deres udtryksformer samt betydning i moderne samfund. Det kræver en specialiseret uddannelse, ellers kan undervisningen ikke varetages med høj nok kvalitet.

Vi får ikke kun et fattigere samfund, vi rammer også børn og unge på deres uddannelse og trivsel

Kristine Kabel, Nikolaj Elf m.fl.
Se alle afsendere i indlæggets faktaboks

Dansklærere på de gymnasiale uddannelser har brug for en lang videregående uddannelse på universitetet. Den to-årige kandidatuddannelse giver mulighed for at få viden om nye tendenser inden for faget, som for eksempel læseforskning og digital litteratur.

Det kræver udstrakt tid og timer nok samlet set at få tilstrækkelig uddannelse i begge de fag, studerende får som undervisningsfag. I modsat fald kan de ikke levere den undervisning, der kræves.

Fra forskningen ved vi, at kvaliteten af undervisning afhænger af lærerens fagdidaktiske viden – viden om faget og viden om de didaktiske og pædagogiske muligheder for at tilrettelægge undervisning i det konkrete fag, som læreren har.

En katastrofe

Der er ingen kilder eller saglige begrundelser bag Reformkommissionens og nu politikernes forslag om reelt at gøre lange humanistiske og samfundsvidenskabelige videregående uddannelser til mellemlange.

Det økonomiske råd har beregnet, at det vil koste op mod 14 milliarder årligt i BNP. Set fra vores faglige perspektiv, hvor vi ved, hvad der kræves, er det en katastrofe. Vi får ikke kun et fattigere samfund, vi rammer også børn og unge på deres uddannelse og trivsel.

Det virker som om de krav, der sættes af Børne- og Undervisningsministeriet til danskfaget i skole og på ungdomsuddannelser, underkendes af Uddannelses- og Forskningsministeriet, hvis forslaget om mindre specialisering føres ud i livet. Så véd den ene hånd, hvad den anden hånd gør?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maja Bødtcher-Hansen

Formand for Danske Gymnasier, rektor på Frederiksberg Gymnasium, i bestryelsen for Københavns Professionshøjskole, næstformand i Ungdomsbureauet
Cand.mag. i dansk sprog og litteratur, Københavns Uni. (2000)

Anne-Marie Mai

Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, fhv. formand, DIAS, Syddansk Universitet
mag.art. i litteraturhistorie (Aarhus Uni. 1978), lic.phil. i nordisk litteratur (Aarhus Uni. 1982)

Svend Thorhauge

Præst, fhv. landsformand, Radikale
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2011), særligt tilrettelagt præsteuddannelse (Aarhus Uni., 2023)

0:000:00