AU og AAU: Forslaget om etårige kandidater er baseret på fortidens hår i suppen  

Man kunne i Weekendavisen 5. januar læse, at formand for Reformkommissionen Nina Smith har talt med mange ’på gulvet’, som ikke var uenige i en halvering af kandidatuddannelserne på universiteterne.

Hun udtalte også, at underviserne på de humanistiske uddannelser ikke interesserede sig for de studerendes beskæftigelsesudsigter. Ingen af de to udsagn passer med det billede, som vi møder, når vi færdes på de humanistiske fagmiljøer.

Her møder vi til gengæld spørgsmålet om, hvad Reformkommissionen ved om andre fagligheders uddannelser. Det hedder på reformkommissionens hjemmeside, at der er lagt vægt på at bringe flere fagligheder i spil, men Kommissionen har ingen medlemmer med baggrund i naturvidenskab og teknik, medicin eller humaniora og har heller ikke indhentet oplysninger fra universiteterne.

Hvis politikerne gennemfører en omfattende ændring af de videregående uddannelser på den baggrund, er det rimeligt at spørge, hvor bredt vidensgrundlaget er, og om der er en risiko for, at den gennemføres alene ud fra erfaringer fra og viden om ét enkelt hovedområde.

Tværfaglig profil

Det billede bestyrkes, når man læser Reformkommissionens seneste rapport, Nye reformveje 1, hvor man på side 28 konstaterer, at universiteterne optager "næsten alle akademiske bachelorer på en toårig kandidat med dyb faglig specialisering inden for – typisk – det fag, som den enkelte har fordybet sig i igennem de første tre år på universitetet." 

Skal vi virkelig planlægge fremtidens universitetsuddannelser med blikket rettet mod bakspejlet?

Johnny Laursen og Rasmus Antoft
Hhv. dekan, Arts, AU og dekan, SSH, AAU

Mens dette måske er en passende beskrivelse af dele af det samfundsvidenskabelige hovedområde, er billedet anderledes på blandt andet på humaniora, hvor mange uddanner sig med en gymnasieunderviserkompetence inden for flere fagligheder eller kombinerer en bachelor i én faglighed med en kandidat med en anden faglig profil.

På Aarhus Universitet er det på humaniora kun 40 procent, som går videre til en kandidat i samme fag. På samfundsvidenskaberne er det 68 procent og på naturvidenskab 76 procent.

Det kunne man have vidst, hvis man havde spurgt. Det er bekymrende, at kommissionens forslag ikke mere grundigt forholder sig til den betydelige andel af kandidater, som søger en karriere i gymnasierne.

Dimittendledighed

Et andet bekymrende aspekt er henvisningerne til dimittendledigheden, som for så vidt er korrekte, men samtidig voldsomt bagudskuende. De nyeste ledighedstal for dimittender er fra 2020 og afspejler ledigheden for dem, som blev optaget i 2014.

Der er siden sket omfattende begrænsninger i optaget som led i den ledighedsbaserede dimensionering, som har medført en reduktion i optaget på blandt andet humaniora og naturvidenskab; på humaniora på mellem 30-40 procent.