BFI har ikke leveret – til gengæld bliver forskerne stressede

INTERVIEW: BFI har ikke givet de positive resultater, man havde forventet. Produktiviteten er faldet, og der er kommet relativt flere artikler på det laveste niveau der, hvor man har implementeret BFI’en kraftigt. Det konkluderer et nyt forskningsprojekt.

Aalborg Universitet var nogen af dem, der gik forrest i implementeringen af BFI som måleinstrument. Nyt forskningprojekt finder, at det blandt andet har betydet, at der er kommet flere udgivelser i det laveste niveau, og at mange af de positive forventninger til incitamentstyring i forskningen ikke er blevet indfriet. 
Aalborg Universitet var nogen af dem, der gik forrest i implementeringen af BFI som måleinstrument. Nyt forskningprojekt finder, at det blandt andet har betydet, at der er kommet flere udgivelser i det laveste niveau, og at mange af de positive forventninger til incitamentstyring i forskningen ikke er blevet indfriet. Foto: Scanpix Ritzau/ Henning Bagger
Toke Gade Crone Kristiansen

Professor Poul Erik Mouritzen og kollegerne Niels Opstrup og Pernille Bak Pedersen har netop udgivet et stort forskningsprojekt, som sætter spot på BFI – den bibliometriske forskningsindikator.

BFI blev udtænkt som forskningens tommestok - som baseret på norske erfaringer skulle få både produktiviteten til at stige og give flere udgivelser i anerkendte tidsskrifter. 

Men det er en nedslående konklusion for de forskere, som har investeret mange timer i systemets underudvalg og faggrupper - for overordnet set har BFI ikke indfriet de positive forventninger.

Altinget logoForskning
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget forskning kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00