Danske Universiteter: Danmark tager innovationsindsatsen for givet

Vi ved, at vi i årene frem står over for nogle gravalvorlige klimaproblemer. 

Det er i sig selv en ordentlig mundfuld for Danmark og verden omkring. Men det stopper ikke med det. Vi kommer også til at kæmpe med migrationsstrømme, overbelastede sundhedssystemer, ressourcepressede storbyer og så videre.

I politisk sammenhæng kaldes problemerne for store samfundsmæssige udfordringer. Men de karakteriseres også som vilde problemer, fordi det kræver en enorm og forskelligartet indsats at løse dem. 

Danmark kan ikke løse de vilde problemer på egen hånd. Men vi kan vise vej, inspirere andre og tilmed bidrage til globale problemløsninger, der springer ud af vores virksomheder til gavn for dansk vækst og dermed velfærd.

Dansk forskning er vigtig for BNP og vilde problemer
Regeringen og Uddannelses- og Forskningsminister, Jesper Petersen, ser gerne, at vi opfatter Danmark som et produktionsland. Det skal ikke skille os, så længe vi også kan blive enige om, at produktionen inden for nogle meget vigtige erhvervsområder er stærkt videnbaseret. 

Det er dejligt med forskningsbegejstring. Vi deler den, men vi må også advare mod en alt for naiv forestilling om den direkte vej fra forskning til konkret problemløsning.

Kim Brinckmann og Dorte Stigaard
Vicedirektør og innovationsdirektør, Innovationspolitisk Udvalg, Danske Universiteter

Det kan også udtrykkes mere kontant: Uden konkurrencedygtig videntilførsel inden for life science, energiområdet, fødevarebranchen og transportsektoren vil det danske BNP være i en skidt forfatning.

De danske universiteter leverer forskningsbaseret viden og højt kvalificerede medarbejdere til landets virksomheder og er dermed storleverandører til udviklingen af fremtidens Danmark.

Nogle gange bliver forskningens betydning meget tydelig. Det har vi set i forbindelse med Covid-19-pandemien, hvor forskning i rekordfart er blevet omsat til vaccineproduktion. Og vi ser det i forhold til de danske klimamål, hvor der nok kan være lidt politisk uenighed om designet af den berømte hockeystav, men ingen betvivler, at vi kun kan nå i mål ved hjælp af forskningsresultater, som endnu ikke har set dagens lys.

Forskning kan ikke forudbestilles
Det er dejligt med forskningsbegejstring. Vi deler den, men vi må også advare mod en alt for naiv forestilling om den direkte vej fra forskning til konkret problemløsning. 

For det første kan forskningen i sin natur ikke forudsiges og derfor heller ikke forudbestilles. Dernæst skal forskningsresultater finde vej via fagfællebedømmelse, test, beskyttelse og markedsmodning for så måske i sidste instans at blive kommercialiseret. 

Tilmed skal et produkt så sælges og anvendes, før det giver mening at måle på effekterne. Tænk på udviklingen og udbredelsen af el-biler i Danmark. Det efterlader et meget godt billede af kompleksiteten.

Den proces som den tidligere videnskabsminister Helge Sander kaldte for Fra forskning til faktura, kræver ud over penge to ting: tid samt et velfungerende innovationssystem, der kan hjælpe forskningen til at bliver omsat til nyttige varer og services. 

Hurtigere nyttiggørelse af forskningsresultater er ikke så enkelt
Tiden er kun konstant i den forstand, at den konstant er en mangelvare, men innovationssystemet har vi trods alt mulighed for at planlægge og udbygge, så det passer til vores behov og ambitioner.

Men her hopper kæden af. I den politiske verden tales der om missionsrettet forskning og generelt om en bedre og hurtigere nyttiggørelse af forskningsresultaterne, mens det tilsyneladende tages for givet, at det danske innovationssystem kan levere løsninger ud til kunderne i bedste 3x34 stil.  

Så enkelt fungerer det danske innovationssystem, og andre innovationssystemer, ikke. Systemet består af mange forskellige aktører og finansieringskilder, der skal spille sammen, hvis det skal fungere effektivt til gavn for forskere, virksomheder og det danske samfund generelt.

Kraftig opfordring til en samlet dansk innovationsstrategi
For mere end tre år siden igangsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet et storstilet eftersyn af det danske innovationssystem. Eftersynet blev gennemført af et internationalt panel, og det afstedkom ti hovedanbefalinger, 31 underliggende anbefalinger samt en kraftig opfordring til at udforme en samlet dansk innovationsstrategi med et større ambitionsniveau.

vi skal sammen blive endnu bedre til at styrke kommercialiseringen af de mange forskningsresultater.

Kim Brinckmann og Dorte Stigaard
Vicedirektør og innovationsdirektør, Innovationspolitisk Udvalg, Danske Universiteter

Det internationale panel havde fat i mange vigtige knaster i det danske innovationssystem.

Hvis der var tale om et hussalg, var det en tilstandsrapport, som køber burde tage pænt alvorligt. Men indtil videre, og mens vi tålmodigt venter på konkretiseringen af det annoncerede Partnerskab for Viden og Vækst, så er det internationale eftersyn ikke blevet fulgt til dørs af en seriøst og ordentlig opfølgning. 

Det er nærliggende at konkludere, at den danske innovationsindsats må sejle i egen sø, og at den ikke indtager en topplacering på den politiske to do liste.

Det giver ikke helt mening i vores verden. Det står i modsætning til innovationsambitionerne i mange andre lande, og vi deler fuldt ud de innovationsbekymringer som Dansk Industri har luftet i Altinget i forbindelse med regeringens konference om fremtidens Danmark.

På de danske universiteter finder vi gerne sammen med Dansk Industri og andre, der tror på, at vi med en samlet indsats kan opnå bedre resultater i innovationssystemet.

Vi skal blive bedre til at udnytte forskningens potentiale
Vi ønsker os først og fremmest en innovationspolitisk afklaring, så den politiske mål- og rammesætning kommer på plads, og den skal samtidig skabe bedre arbejdsdeling, sammenhæng og økonomi i de mange opgaver på innovationsområdet.

Mere akut skal den øgede grønne forskningsindsats suppleres af et stærkt fokus på det innovationssystem og de vitale støttefunktioner, der skal bære de innovative ideer ud af universiteterne og ind i erhvervslivet.

De danske universiteter vil også gerne bidrage til etableringen af flere nye vidensbaserede virksomheder. Vi ønsker derfor et lovgivningstjek på innovationsområdet, der skal sikre, at vi er konkurrencedygtige i forhold til andre EU-lande, når det handler om at kunne støtte nye virksomheder i den tidlige, kritiske fase.

Endelig skal der fuld fokus på nyttiggørelsen af dansk forskning, og vi skal sammen blive endnu bedre til at styrke kommercialiseringen af de mange forskningsresultater.

Vi er godt stillet i Danmark. Vi har de nødvendige forskningsmæssige potentialer, der kan løse vilde samfundsproblemer og samtidig skabe vækst og velstand i fremtidens Danmark. Men vi skal blive bedre til at komme i gang og udnytte potentialet.