Debat: Der er akut behov for en hjælpepakke til unge forskere

DEBAT: Løst ansatte og unge forskere med børn blev hårdt ramt af nedlukningen. Politikerne bør prioritere en hjælpepakke til at redde forskningsprojekterne, mener medlemmer af Det Unge Akademi.

Placeholder image
Undersøgelser peger på at særligt unge forskere med forsøgeransvar oplevede reduceret tid til forskning under nedlukningen, skriver en række unge forskere. Foto: Pool New/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se fuld afsenderliste i dokumentationsboks

Under coronakrisen var de danske universiteter blandt de sektorer, der var nedlukket i længst tid.

Forskerne var sidst i køen under genåbningen, hvor politikerne prioriterede alt fra storcentre til tatovørsaloner over forskningslaboratorierne.

Det har haft store konsekvenser for dansk forskning, fordi mange forskningsaktiviteter måtte udskydes eller aflyses.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Det gælder for eksempel laboratorieforsøg, feltarbejde, udgravninger, konferencer, besøg ved førende internationale forskningsinstitutioner, eksperimenter på internationale forskningsfaciliteter og større kliniske forsøg, hvor mange forskere i praksis blev sat et halvt år tilbage i forskningsprocessen.

Unge forskere rammes
Som forskningsledere kan vi konstatere, at det især er yngre, løstansatte forskere, som bliver ramt hårdt.

Ud over at det er problematisk for den enkelte forsker, betyder det også, at de større forskningsprojekter, deres arbejde indgår i, kommer til at mangle væsentlige dele.

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

De arbejder typisk i tidsbegrænsede stillinger som for eksempel ph.d.-studerende, postdocs og forskningsassistenter. Idet deres kontrakter er tidsbegrænsede og er af et til tre års længde, kan det have meget store konsekvenser, hvis de mister flere måneders forskning.

Det kan betyde, at de ikke kan komme i mål med deres ph.d.-projekter, eller at de mister de resultater, der skulle sikre dem deres næste ansættelse.

Ud over at det er problematisk for den enkelte forsker, betyder det også, at de større forskningsprojekter, deres arbejde indgår i, kommer til at mangle væsentlige dele.

Konsekvenser for forskere med børn
Undersøgelser peger på, at det især er yngre forskere med forsørgeransvar, ofte kvinder, der især mærker konsekvenserne af coronakrisen.

Det fremgår blandt andet af opgørelser over, hvem der har publiceret og indsendt forskningsansøgninger i lockdown-perioden.

Læs også

I en international spørgeskemaundersøgelse fandt man, at især forskere med små børn oplevede stærkt reduceret tid til forskning. Det er vi særligt bekymrede over, for vi ved at tilbageslag tidligt i et karriereforløb forplanter sig i resten af karrieren med en slags negativ renters rente.

Det kan derfor betyde et stort tilbageslag i vores indsats for at skabe bedre kønsbalance blandt de fastansatte forskere, hvor kvinder i dag er markant underrepræsenteret.

Lav en hjælpepakke
Mange projekter kan stadig reddes. Men det haster.

Derfor er det meget uheldigt, at forskningen også ift. hjælpepakker lader til at stå bagerst i køen, når politikerne giver håndsrækning til udsatte grupper på det danske arbejdsmarked.

Vi vil derfor på det kraftigste opfordre til, at der lanceres en hjælpepakke til at afbøde de negative konsekvenser af universiteternes nedlukning.

Dokumentation

Af medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

  • Peter Dalsgaard, professor, AU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg
  • Henrik Dimke, lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi
  • Kristoffer Kropp, lektor, RUC
  • Bjørn Panyella Pedersen, lektor, AU
  • Thomas Just Sørensen, lektor, KU
  • Karen Vallgårda, lektor, KU, næstformand for Det Unge Akademi

 Forfattere er angivet i alfabetisk rækkefølge


Omtalte personer

Henrik Dimke

Professor i fysiologi, SDU
cand.scient. i molekylærbiologi (Aarhus Uni. 2005), ph.d. i fysiologi (2010)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser