DM Universitet: De nuværende regler for hjemtagelse af EU-midler til forskning er mere straf end støtte

Danmark bør revurdere den nuværende praksis og introducere en model, hvor EU-midler ikke blot ses som en erstatning for statslige bevillinger, men som en supplementær ressource, der kan styrke og udvide den danske forskningskapacitet, skriver Brian Arly Jacobsen.

Den nuværende model, hvor EU-midlerne modregnes i det offentlige forskningsbudget, betyder i praksis, at succesfulde danske forskere og universiteter straffes for deres evne til at skaffe ekstern finansiering.
Og det skaber en skævvridning, skriver Brian Arly Jacobsen. — Den nuværende model, hvor EU-midlerne modregnes i det offentlige forskningsbudget, betyder i praksis, at succesfulde danske forskere og universiteter straffes for deres evne til at skaffe ekstern finansiering. Og det skaber en skævvridning, skriver Brian Arly Jacobsen. Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Brian Arly Jacobsen

Lektor, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet, formand, DM Universitet, Forskning & Uddannelse

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Hver gang danske forskere modtager midler fra EU’s forskningsprogrammer, oplever de en paradoksal realitet: For hver krone hjemtaget fra EU, modregnes en krone i den danske stats forskningsbudget.

Dette har været praksis siden 2013, hvilket har medført en markant mangel på incitament for vores forskere og universiteter til at engagere sig i europæiske forskningspuljer.

Dette system hæmmer ikke kun vores nationale forskningspotentiale men underminerer også den internationale anerkendelse og udvikling, som dansk forskning kunne opnå.

Konsekvensen er, at der bliver færre frie midler til forskning.
Brian Arly Jacobsen
Formand for DM Universitet og lektor på Københavns Universitet

Tab af værdifuld vidensskabelse

Danmark har i mange år stået som en stærk bidragyder til og modtager fra EU's forskningsprogrammer. Med et hjemtag på 2,6 milliarder kroner i 2023 fra EU, placerer danske forskere sig højt på en europæisk rangliste – faktisk ligger vi i top tre målt per indbygger.

Dette vidner om en forskningsmæssig styrkeposition, som desværre ikke bliver udnyttet optimalt på grund af de nuværende finansieringsmodeller.

Den nuværende model, hvor EU-midlerne modregnes i det offentlige forskningsbudget, betyder i praksis, at succesfulde danske forskere og universiteter straffes for deres evne til at skaffe ekstern finansiering.

Dette skaber en skævvridning, hvor potentielt værdifulde forskningsprojekter mister finansiering, fordi de midler, der kunne have været en ekstra ressource, blot erstatter de statslige bevillinger.

Dette er især kritisk i en tid, hvor Danmark står overfor store samfundsudfordringer som klimaændringer og teknologiske omvæltninger, hvor ny forskning er essentiel.

Konsekvensen er, at der bliver færre frie midler til forskning, hvilket er et problem for dén forsker, som ikke har en ekstern forskningsbevilling til at dække nødvendige omkostninger ved forskning, og dermed går værdifuld vidensskabelse potentielt tabt.

Læs også

Minister afviser et opgør med modregning af EU-midler

Kig til Norge

Hos vores nordiske naboer i Norge ses en anden tilgang, som kunne tjene som inspiration for Danmark.

I Norge belønnes forskere og institutioner, der formår at hjemtage midler fra EU, med yderligere statslige forskningsmidler, hvilket skaber et stærkt incitament til at søge og opnå EU-finansiering.

Denne model understøtter et dynamisk forskningsmiljø, hvor forskere og forskningsinstitutioner motiveres til at stræbe efter international anerkendelse og midler, der kan forstærke deres forskning nationalt.

Det er derfor på høje tid, at vi i Danmark revurderer vores nuværende praksis og introducerer en lignende model, hvor EU-midler ikke blot ses som en erstatning for statslige bevillinger, men som en supplementær ressource, der kan styrke og udvide den danske forskningskapacitet.

Vores nuværende tilgang, hvor vi straffer forskere og forskningsinstitutioner for deres succes i EU, er kort sagt en hindring for Danmarks videnskabelige og økonomiske udvikling.
Brian Arly Jacobsen
Formand for DM Universitet og lektor på Københavns Universitet

En ændring af denne praksis vil ikke alene stimulere dansk forskningsaktivitet men også sikre, at vi som nation kan fortsætte med at konkurrere på den internationale arena og bidrage med løsninger på globale udfordringer.

Lav ”loftet” om til et ”gulv”

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR) samt en række forsknings- og erhvervsorganisationer – heriblandt Dansk Magisterforening - har foreslået, at en ændring kunne inkludere et system, hvor de hjemtagne EU-midler, der overstiger Danmarks bidrag til EU’s forskningsprogrammer, ikke modregnes i det offentlige forskningsbudget.

Denne ændring ville give danske forskningsinstitutioner en reelt forøget forskningsfinansiering, når de hjemtager ekstern finansiering over forventning i EU-regi.

Derudover kunne vi overveje at afskaffe loftet på én procent af BNP for offentlige forskningsinvesteringer, som blev indført i 2016. Ved at lave ’loftet’ om til et ’gulv’, vil vi sikre en minimumsfinansiering, men samtidig åbne op for, at der kan investeres yderligere i forskning, når der er økonomisk mulighed for dette.

Vores nuværende tilgang, hvor vi straffer forskere og forskningsinstitutioner for deres succes i EU, er kort sagt en hindring for Danmarks videnskabelige og økonomiske udvikling.

Vi må gøre op med denne praksis og se mod modeller, som de norske, der anerkender og belønner international indsats og succes. Ved at tilpasse vores forskningsfinansieringsmodeller, kan vi sikre, at dansk forskning fortsat kan være en stærk spiller på den internationale scene og fortsat bidrage til Danmarks fremtidige velstand.

Politik har aldrig været vigtigere