DSF: SU’en er en forudsætning for at studere

Af Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Over den seneste tid er det blevet tydeligt, at flere aktører forsøger at sætte spørgsmålstegn ved, om SU’en har en effekt på den sociale mobilitet. Det er sådan set ikke så underligt.

Et uddannelsessystem, hvor ens fremtid ikke defineres af pengepungen, men af interesse, talent og flid, er en grundværdi i det danske samfund.

Så hvis man i forvejen har et horn i siden på SU’en, giver det mening at sætte spørgsmålstegn ved SU’ens effekt på den sociale mobilitet. Og det er der så nogen, der gør.

Jeg vil gerne medgive, at social mobilitet ikke kommer ved SU alene - det kræver, at man tager opgaven om at skabe fri og lige adgang til uddannelse seriøst, hele vejen gennem uddannelsessystemet.

Yasmin Davali
Formand, Danske Studerendes Fællesråd

Et politisk valg
Jeg vil gerne medgive, at social mobilitet ikke kommer ved SU alene - det kræver, at man tager opgaven om at skabe fri og lige adgang til uddannelse seriøst, hele vejen gennem uddannelsessystemet.

På de lange videregående uddannelser er det blandt andet et spørgsmål om at sørge for, at den enkelte studerende kan få vejledning og feedback på studiet, så man ikke skal have forældre med akademisk baggrund for at få det. Sådanne elementer skal prioriteres løbende og mere.

Men det betyder på ingen måde, at man kan regne med at nå i mål med et uddannelsessystem, hvor pengepung og forældrebaggrund ikke sætter barrierer op for unges uddannelsesvalg, uden SU’en.

SU’en skaber nemlig forudsætningen for, at vi kan studere. Den er en anerkendelse af, at hvis studerende skal betale regninger, husleje, og samtidig have råd til en tur i Netto, så kræver det en indtægt. Den anerkender også, at et fuldtidsarbejde harmonerer dårligt med et fuldtidsstudie.

Løsningen bliver så, at fællesskabet træder til og prioriterer midler på fri og lige adgang til uddannelse. Det er altså et politisk valg om et samfund, hvor pengepungen ikke er afgørende for, hvad man kan blive.

Og selvom man selvfølgelig kan have det standpunkt, at det ikke er en politisk prioritet at sørge for fri og lige adgang til uddannelse, så ændrer det ikke ved, at politiske valg selvfølgelig har konsekvenser.

Det politiske valg, vi i Danmark har truffet om at mindske effekten af social baggrund, påvirker selvfølgelig, hvordan det ser ud med den sociale mobilitet i Danmark.

Det går bedre
For selvom vi i Danmark langt fra er i mål, så går det faktisk bedre med den sociale mobilitet og muligheden for at gennemføre en uddannelse i Danmark end så mange andre steder.

I Danmark har vi fx en gennemførselsprocent på 81 procent, mens den i Norge ligger på 59 og i Sverige er helt nede på 53 procent. En analyse fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) fra 2011 ser på SU-reformen fra 1988, hvor man ændrede SU-systemet til et, der ligner det, vi har nu.

I analysen undersøger KORA blandt andet, hvilken effekt SU har på frafald. Ikke overraskende viser det sig, at flere gennemfører en uddannelse på baggrund af SU-løftet, og at effekten er størst blandt unge fra ikke-boglige hjem. Herefter konkluderer de, at en højere SU har øget den sociale mobilitet.

Senest har Dansk Magisterforening lavet en undersøgelse blandt deres studentermedlemmer, der viser, at SU på kandidatuddannelser er afgørende for, om en bachelorstuderende vælger at tage en kandidatuddannelse.

74 procent af de adspurgte, der kommer fra “ikke boglige hjem”, angiver, at deres forældre ikke ville være i stand til at hjælpe med at få økonomien til at hænge sammen. Og i virkeligheden er det jo det, det kommer an på.

Hvis man hiver omtrent 5.000 kr. ud af et studenterbudget, så er det fortrinsvis de studerende, der har forældre, der kan dække hullet, som får lov til at tage en kandidatuddannelse.

Selvfølgelig har politiske valg konsekvenser ude i virkeligheden. Og ideen om, at man kan fjerne SU’en, uden det får konsekvenser for det, de penge var sat i verden for at gavne, er både absurd og et udtryk for et helt forkvaklet forhold til penge og politisk prioritering. Det er de færreste ting her i verden, der sker af sig selv. Den regel gælder også social mobilitet.