EL: SU-ændring vil ramme de dårligst stillede

Af Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Lige nu står de borgerlige partier i Folketinget i kø for at foreslå, hvordan man kan skære i SU’en. De har opbakning fra flere tænketanke, men heldigvis er befolkningen ikke enig. Syv ud af ti danskere vil ikke skære i SU’en. Alligevel tyder meget på, at der til efteråret vil komme et forslag om at fjerne SU’en for kandidatstuderende - og i stedet overlade det til de studerende at skulle klare sig med studielån. 

Hvis man fjerner SU-støtten på de sidste to år af universitetets-uddannelserne, vil det kort fortalt betyde, at langt færre vil få en lang videregående uddannelse. På uddannelsesområdet har målet for alle partier ellers været, at flere skulle med på uddannelses-vognen. 95% skulle tage en ungdomsuddannelse. 60% en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse.

Når vi ser det seneste års udvikling med voldsomme besparelser på uddannelse og forskning, ønsket om karakterkrav på ungdomsuddannelserne og nu regeringens hede drøm om at fjerne SU’en på kandidaten, Så er det tydeligt, at den asociale politiske elite har lagt en ny kurs. Uddannelse skal være for de velstillede.

Hvis man fjerner SU-støtten på de sidste to år af universitetets-uddannelserne, vil det kort fortalt betyde, at langt færre vil få en lang videregående uddannelse.

Eva Flyvholm (EL)
Uddannelses- og forskningsordfører

Det kan vi ikke være tjent med – for uddannelse skal være for alle – og vi har brug for veluddannede unge. Vi skal som samfund sørge for, at studerende kan leve ordentligt og koncentrere sig om studierne. Det gælder både erhvervsuddannelserne, gymnasierne samt universiteterne og vores mange andre uddannelser.

Mange gode grunde til at bevare SU
Der er mange gode grunde til at bevare vores SU system:

For det første, fjerner man SU’en på kandidaten, skævvrider vi Danmark. Undersøgelser viser, at mange unge fra ikke-boglige hjem vil vælge kandidaten fra, hvis der ikke er SU. På den måde bliver det kun de riges børn, der får muligheder for at tage en lang videregående uddannelse. Derefter bliver det kun de velbjergede, der får de bedst betalte jobs – og vi får ikke brudt den sociale arv. De rige forbliver veluddannede og rige – og kasseassistentens datter må nøjes med en discount-uddannelse.

Det er hverken retfærdigt eller fornuftigt, hvis en længere uddannelse kun er for de få, der kommer fra velstillede familier. Uddannelse er en samfundsinvestering til gavn for fællesskabet og ikke kun en individuel investering til gavn for den enkelte. Vi har som samfund og individer brug for, at viden bliver delt og udviklet. Det er også sådan, vi kan videreføre og udvikle vores produktion, kultur, velfærd og demokrati.

For det andet, vil det forringe vores arbejdsmarked at fjerne SU støtten på kandidateuddannelsen, fordi det vil etablere et såkaldt bachelor-arbejdsmarked, som vi kender fra mange andre lande, men ikke har tradition for i Danmark. Studerende kan efter en halv uddannelse blive presset ud på et arbejdsmarked, der reelt ikke er gearet til at tage imod dem, og de kan risikere dårligere løn, arbejdsvilkår og livsmuligheder.

I dag fortsætter langt de fleste studerende fra bacheloren til kandidaten – og undersøgelser viser også, at 9 ud af 10 helst vil fortsætte på kandidaten, og det kan jeg godt forstå. I udlandet kan man se, hvordan et såkaldt bachelorarbejdsmarked betyder, at bachelorer, der ikke har mulighed for at fortsatte på kandidaten, så kommer i lavtlønsjobs på cafeer og restauranter – eller bliver presset til at tage gratis praktikophold.

Jeg har selv studeret i Irland. Mine medstuderende kritiserede, at de ikke var dygtige nok efter kun tre år på universitetet og ikke fik nok muligheder. Diskussionen handlede da også om, hvordan man kunne styrke en udvikling, hvor flere kunne tage den lange universitetsuddannelse.

Arbejdsmarkedet undermineres
For det tredje, vil det udhule vores uddannelsessystem at begynde at æde af SU´en. Lige nu er strukturen sådan, at der findes professionsbachelorer, som skal direkte ud på arbejdsmarkedet. Lærere, fysioterapeuter og sygeplejersker. Deres uddannelser er rettet mod at skulle afsluttes efter de 3-4 år som bachelor. Sådan er det ikke for de universitetsstuderende.

Det giver de første 3 år adgang til en mere specialiseret kandidat, hvor du på de sidste to år forbereder dig på at komme ud på det arbejdsmarked, der passer til din uddannelse. Så det giver ikke mening at amputere og afkorte uddannelserne. Og bekymringen for, hvad det næste bliver, er jo nærliggende.

Vi har set, hvordan politiuddannelsen er kortet ned til kun to år. Skal det samme nu også gælde sygeplejersken og læreren? Og er der andre steder, hvor man kan hugge en hæl og klippe en tå på SU og længden af vores uddannelser. Det er en glidebane mod discountuddannelser.

Hvis man fjerner SU’en, underminerer man både det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked. Vi kan se overalt, at et arbejdsmarked med dårligere uddannede borgere er et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan forsvare at give en dårligere løn. Det virker sikkert attraktivt for Venstre, men det er ikke den vej, vi skal som fællesskab. Ordentlig SU, gode uddannelser og sunde arbejdsforhold – det vinder vi alle sammen ved.