Erhvervsorganisationer: Den bæredygtige omstilling kræver, at vi uddanner flere maskinmestre

Flere midler og øget optag
Maskinmestrene er stærkt efterspurgte på arbejdsmarkedet, hvor ledigheden i professionen er rekordlav – i 2022 på blot 1,2 procent – og en lang række brancher mangler allerede nu ledere med bred teknisk og teoretisk viden.

Antallet af studerende på landets maskinmesterskoler er på få år fordoblet til knap 3.000, og med 92 procent af de nye dimittender i job inden for seks måneder er det tydeligt, at virksomhederne kan aftage endnu flere.

Uddannelsen bør derfor tilføres de nødvendige ressourcer til at kunne løfte kvantiteten yderligere. Men flere midler og et øget optag på skolerne løser ikke udfordringen i sig selv; maskinmesteruddannelsen skal også kunne imødekomme fremtidens kompetencekrav.

Arbejdet i virksomhederne kommer i fremtiden til at ske i et tæt samarbejde med andre faggrupper, og den konstante omskiftelighed betyder, at maskinmestrenes evne til hele tiden at kunne omstille sig for at finde nye veje i udvikling, drift, produktion og vedligehold vil være i stadig højere kurs.

Bedre netværk til potentielle arbejdsgivere
Indenfor den grønne omstilling skal maskinmesteren i stigende grad være med til en grundig, intelligent og datadreven diagnosticering af særligt klimabelastende processer og tillige være tovholder på den efterfølgende eksekvering og udvikling af nye, bæredygtige måder at gøre tingene på.

Et sted at tage fat kunne være i jeres egen organisation eller familie for at italesætte uddannelsen og være med til at skabe opmærksomhed omkring den – og eksempelvis også bidrage til at forbedre kønsfordelingen på studiet.

Bjarke Lind, Anne Panknin Kristensen, Jørgen Prosper Sørensen, Cecilie Lykkegaard, Mads Eriksen Storm og Jørgen S. Christensen

I rollen som organisatorisk-teknisk knudepunkt med veludviklede samarbejdsevner skal maskinmesteren derfor sikre, at alle virksomheder på tværs af sektorer og siloer prioriterer udviklingen af nye og mindre klimabelastende produkter og services.

Vi efterlyser også en styrket sammenhæng mellem uddannelsen og erhvervslivet i form af et bedre netværk til potentielle arbejdsgivere, der kan kvalificere både de maskinmesterstuderende og de nye maskinmestres blik for deres roller og kompetencer i forhold til virksomhedernes forretning.

Maskinmesteruddannelsen er allerede ved at blive tilrettet den stigende grad af digitalisering og automatisering, og mange virksomheder begynder med succes at tænke maskinmestrene ind i de traditionelle ingeniør- og ledelsesroller.

Ved at styrke kvantiteten, og løbende sørge for aktualitet på uddannelsen, kan vi sikre, at maskinmestrene fortsat kan anvende deres mangfoldige kvalifikationer til at omsætte teori og regnestykker til praksis og gode business cases.

Kønsfordeling skal forbedres
Når det gælder kvantiteten – altså et øget optag på skolerne – har hele økosystemet rundt om uddannelsen en meget specifik opgave og deres dele af ansvaret. Det gælder alle os brancheorganisationer, men det gælder også alle jer læsere af dette debatindlæg.

Et sted at tage fat kunne være i jeres egen organisation eller familie for at italesætte uddannelsen og være med til at skabe opmærksomhed omkring den – og eksempelvis også bidrage til at forbedre kønsfordelingen på studiet, hvor omkring 97 procent af de studerende er mænd.

Dette bevirker, at professionen går glip af store mængder vidensmæssige ressourcer, som vi som samfund ganske enkelt ikke har råd til at undvære, hverken på den korte eller lange bane. Med en dedikeret kommunikativ indsats kan dette undgås til gavn for alle parter.

Med denne stærke uddannelse bag sig kan også fremtidens maskinmester tage det selvstændige ansvar og løse tekniske problemer med en forståelse for samarbejde og andre faggruppers bidrag – og dermed fortsat tjene som bindeled mellem de udførende og de teoretiske professioner.

Den rolle har vi brug for endnu flere fagfolk, der kan indtage, hvis ikke Danmarks bæredygtige ambitioner skal risikere at strande inden den målstreg, som både vi og verdenssamfundet må og skal krydse i tide.