Debat

Forsker: Fejlbehæftede Open Access manuskripter er gift for videnskaben

DEBAT: Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. Det mener Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.

Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. Det mener Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.
Open Access gennem forfatterarkivering af manuskripter medfører, at forskere spilder tid, og at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler i artiklerne. Det mener Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Burchardt
Formand, Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, og forsker, Danmarks Tekniske Museum

Danske forskere rammes af krav om at skulle arkiver deres manuskripter i Open Access arkiver. Det er uforståeligt, men er en konsekvens af den offentlige politik om Open Access.

For nogle år siden fandt forskningsministeriet på, at alle danske forskeres artikler skulle ligge gratis på nettet – i øvrigt uden at der var dokumentation for, at der var et samfundsmæssigt behov eller en fordel, idet forskere og studerende i forvejen har direkte adgang til alt via et universitetsbibliotek – endda også hjemmefra.

Senere har ministeriet fundet ud af, at det ikke vil betale udgifterne for at gøre de ægte originale artikler tilgængelige.

For forskerne er konsekvensen spild af forskningstid, universiteterne spilder penge på, at bibliotekarer udfører nyttesløst og uproduktivt arbejde, men det værste er, at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler.

Jørgen Burchardt
Formand, Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, og forsker, Danmarks Tekniske Museum

Som en nødløsning er universiteterne blevet tvunget til at oprette parallelarkiver; hvis et tidsskrift ikke tillader, at dets originale artikler ligger gratis på nettet, vil universitetet tvinge sine forskere til at lægge deres manuskripter på nettet i stedet.

Mange fejl og mangler
Forskere og studerende vil få dårligere forskningsresultater til rådighed, fordi manuskripter i forhold til de originale artikler er: 

  • langsommere at læse
  • langsommere at benytte
  • uden vigtig information, bl.a. mangler ofte illustrationer, grafer og tabeller
  • fejlbehæftede
  • af så dårlig kvalitet, at man ofte alligevel skal anskaffe den originale artikel
  • basis for et bureaukratisk og uproduktivt system

Det bliver ren gift for videnskaben. For forskerne er konsekvensen spild af forskningstid, universiteterne spilder penge på, at bibliotekarer udfører nyttesløst og uproduktivt arbejde, men det værste er, at andre forskere bliver udsat for de mange fejl og mangler.

Det sidste først. Ministeriet mener tilsyneladende, at et manuskript er lige så godt som den færdige publicerede artikel. Det er ikke rigtigt.

Arkiverne vil indeholde manuskripter (preprint, postprint osv.) - hvis kvalitet er af tvivlsom karakter. Mange artikler vil være fejlbehæftede. Arkiver på store universiteter indeholder manuskripter, som i forhold til den publicerede artikel har en forkert titel, ikke har forfatter og med store afvigelser fra manuskript til artikel; professionelle forskere skal have fat på originalartiklen for at kunne citere korrekt = de bruger ekstra tid til at fremskaffe artiklen samtidig med at de skal bruge tid på at finde det ønskede citat.

Manuskripterne mangler alle de kvaliteter, som tidsskrifterne har tilført manuskripterne. Oftest findes ingen illustrationer, og hvilke seriøse forskere vil nøjes med artikler uden deres illustrationer? Ingen, vil jeg påstå, men det ser tilhængerne af Open Access ikke som et problem.

Manuskripterne er ikke lay out’ede, hvilket betyder, at de tager længere tid at læse. Mange studier viser store forskelle i læsehastighed mellem et godt og et dårligt lay out. Ifølge Morarty (1986) kan forskellen i læsehastighed være på op til 20 procent. Der er ikke links til noter, hvorfor forskerne skal bruge ekstra tid på at lede dem op.

Manuskripterne har ikke undergået den copy editing, som ellers forbedrer sproget og gør det mere præcist. Denne præcision er vigtig for videnskabelig kommunikation.

Imod videnskabens ånd
Man kan heller ikke henvise til sidetal i citater, hvilket giver citater af dårligere kvalitet.

Manuskripterne vil kun være doc- eller pdf-filer. Udgivernes opmærkede XML-filer vil ikke ligge i arkiverne. Det betyder blandt andet, at der ikke er automatiske links i litteraturlisten til den refererede litteratur = i stedet for et enkelt klik skal der bruges ekstra tid på at lede litteratur op.

Det giver information overload, da artiklerne kommer til at findes flere steder - måske mange steder, hvis der er flere forfattere fra flere universiteter. Det tager tid at gå igennem ekstra meget materiale på Google Scholar for at finde den mest kvalificerede artikel.

Professionelle udgiveres søgetjeneste er langt bedre end parallelarkivernes. De professionelle opmærker originalartiklerne i XML. Herved kan medicinere finde relevante sygdomme, kemikere relevante formler, særlige emner og opmærkning af forfatter etc. Parallelarkiverne kan kun give søgning på flade pdf-filer. Herved risikerer man at undgå at finde relevant forskning og derved komme til at gentage tidligere udført forskning og/eller undgå at bygge på nyttige resultater.

Hvis verdens forskere skulle bruge 5-10 procent mere tid på at lede efter og læse artikler, vil forskningsproduktiviteten blive reduceret væsentligt. De økonomiske konsekvenser for verdensøkonomien vil være betydelig gennem mistet forskning.

Forskerne skal tillige bruge tid på at arkivere - hvilket tages fra deres forskningstid. I det hele taget er det meget imod videnskabens ånd at tvinge forskere til handlinger, som ikke gavner deres eller andres forskning.

Dokumentation

Fra 7. april og en måned frem sætter Forskningsdebatten fokus på Open Access.

Følg debatten her.

Forskningsdebatten på Altinget: forskning har til formål at fokusere og styrke den forskningspolitiske debat i Danmark. Løbende inviterer Altinget: forskning derfor forskere, politikere, erhvervslivet og interesseorganisationer til at debattere udvalgte emner og problemstillinger inden for forskningsområdet.

Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.

Send dit indlæg til [email protected]


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00