Debat

Forsker: Tvungen Open Access giver dårligere forskning

DEBAT: Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. Det mener Jørgen Burchardt, formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.

Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. Det mener Jørgen Burchardt, forsker og formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.
Det er den omvendte verden, at forskerne skal bruge af deres sparsomme forskningsmidler til at få publiceret deres artikler via Open Access. Det mener Jørgen Burchardt, forsker og formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører.
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørgen Burchardt
Formand, Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, og forsker, Danmarks Tekniske Museum

Danske forskere rammes hårdt af den Open Access-politik, som udenforstående påtvinger os på universiteter og forskningsinstitutioner. Forskningsfriheden sættes ud af kraft, idet tvang til Open Access på mange måder forringer forskningens kvalitet.

Den traditionelle publikationsform fungerede optimalt. Alle manuskripter af kvalitet blev publiceret, og tidsskrifterne havde råd til at give en høj service og bearbejde artiklerne til en høj kvalitet.

Nu kan jeg ikke mere sende mit manuskript til det bedste tidsskrift, hvis dette tidsskrift kræver betaling – mere end halvdelen af verdens Open Access-artikler publiceres gennem forskerbetaling. Min institution har ikke midler til at betale måske 3.000 dollars - med den aktuelle dollarkurs bliver det 78.204 kroner - for de fire artikler, jeg skriver om året - nogle tidsskrifter er oppe på 3.500 dollars, altså 91.240 kr.

Det er den omvendte verden, at vi forskere skal bruge af vores sparsomme forskningsmidler – resultatet er mindre forskning.

Jørgen Burchardt
Formand, Foreningen af Danske Videnskabsredaktører, og forsker, Danmarks Tekniske Museum

Resultatet er dårligere artikler
Tidligere blev artikler publiceret uden ekstra udgifter for os. Læserne – brugerne – betalte. Nu skal jeg ikke alene arbejde i ugevis på at skrive en artikel, men også betale læsernes andel. Det svarer til, at arbejderne på en bilfabrik forærede bilerne væk og måtte arbejde gratis. Det er den omvendte verden, at vi forskere skal bruge af vores sparsomme forskningsmidler – resultatet er mindre forskning.

Konsekvensen for mig på en fattig forskningsinstitution er, at jeg må vælge et andet tidsskrift end det mest velegnede - et billigere Open Access-tidsskrift eller et tidsskrift uden betalingskrav. Mine artikler kommer altså til et tidsskrift, hvor redaktører ikke er de største specialister på artiklens område. Tidsskriftets bedømmere er heller ikke de mest optimale, så de faglige kommentarer bliver ringere. Resultatet er dårligere artikler end hos det bedste tidsskrift.

Forskerbetalt publicering fungerer måske inden for rige forskningsområder ved medicin med mange bidragsydere. Imidlertid udføres den meste forskning i verden af en eller få forskere, hvor betalt publicering er en stor belastning.

Mange forskere i fattige lande har problemer med at publicere i de bedste tidsskrifter, selvom nogle afstår fra at kræve betaling fra verdens allerfattigste lande, men da de i forvejen ikke laver særlig meget forskning, er det uden betydning.

I øvrigt er mange forskere ikke tilknyttet en forskningsinstitution til at betale. Arbejdsløse, pensionerede, phd-studerende og folk i private virksomheder udgør omkring 30 procent af forskningen i danske videnskabelige tidsskrifter.

En katastrofe for verdenssamfundet
At vi ikke mere kan publicere i de bedste tidsskrifter, er desværre ikke det eneste problem i det meget sårbare videnskabelige miljø. Generelt forringes tidsskrifternes indtægtsmuligheder i takt med agitationen for, at artikler skal være gratis. Abonnenter falder fra, fordi en løsning med forsinket Open Access-offentliggørelse desværre ikke forhindrer en forringet økonomi.

Resultatet bliver dårligere arbejdsbetingelser for redaktørerne med mindre sekretærhjælp og færre redaktionsmøder. Vi forskere får heller ikke mere samme service af en redaktionssekretær til at afklare spørgsmål om billedstørrelser, korrektur og sprogkorrektion af engelsk resume - i dag er serviceniveauet meget lavere, når man ikke mere har kontakt til et fysisk menneske, men blot indsender via et automatisk computerprogram.

Det værste er dog Open Access-arkiver ved forskellige universiteter, som tilsyneladende løser kravet om fri adgang til forskningen ved at lægge manuskripter i deres databaser. Disse manuskripter kan være meget forskellige fra de publicerede artikler - man kan ikke citere fra dem, da de ikke er korrekturlæste og i øvrigt er uden den originale artikels sidetal. Ofte indeholder de ikke illustrationer, da pressefotografer kræver ekstra betaling for offentligt tilgængelige billeder.

Forringelse af videnskabens kvalitet og omfang kan blive en katastrofe for verdenssamfundet. Jeg kan godt forstå, at politikere kan blive forledt til at gå ind for ”gratis adgang til forskning” – budskabet er let at sælge. De bør dog være så ansvarlige at kræve sikkerhed for, at det ikke giver dårligere og mindre forskning.

I øvrigt er der i dag gratis adgang til al forskning, uden at vi forskere skal belemres med Open Access. Universitetsbibliotekerne er åbne for alle, og alle landets borgere kan fra deres hjemmecomputer bestille blandt Statsbibliotekets 65 millioner videnskabelige artikler.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00