Forskere: Almene forskningskriterier er ikke så almene endda

I sit svar på vores kritik fastholder Lars Qvortrup, at der findes alment anerkendte kvalitetskriterier for forskning. Han anerkender med andre ord ikke den centrale pointe i vores indlæg; at der hverken nationalt eller internationalt, på tværs af forskellige paradigmer og forskningstraditioner, kan opstilles såkaldte almene og entydige kriterier for, hvad der kendetegner god forskning. 

Vi fastholder kritikken 
Fronterne synes således at være trukket hårdt op. Ikke desto mindre fastholder vi dog opfordringen fra vores tidligere indlæg om at droppe den frugtesløse kamp om, hvilke kvalitetskriterier der skal have forrang. Den tjener hverken dagtilbudsforskningen eller de børn, som forskningen omhandler.

Vores ærinde med at gå ind i denne debat er netop at gøre opmærksom på, at der findes mange gode og nødvendige måder at producere og vurdere forskning på, og at såkaldt ”almene kriterier” ikke er så almene endda på tværs af forskningsparadigmer.

I det lys er det positivt, at Qvortrup på Videnskab.dk blandt andet tilkendegiver at være villig til at overveje, om studier, der allerede er publiceret i et fagfællebedømt tidsskrift, og som har et praktisk sigte, også skal igennem Dansk Clearinghouse’s peer review proces.

Vores ærinde med at gå ind i denne debat er netop at gøre opmærksom på, at der findes mange gode og nødvendige måder at producere og vurdere forskning på.

Måske er der alligevel basis for dialog? Måske vi med denne udmelding kan få vendt et ufrugtbart metodeskænderi til en accept af forskningens paradigmatiske mangfoldighed, samtidig med at vi naturligvis fastholder, at vi kan og skal skelne mellem god og dårlig forskning.