Fremmedsprog kriseramt i det danske uddannelsessystem

Af Hanne Leth Andersen
Prorektor, Roskilde Universitet
Lisbeth Verstraete Hansen
Lektor, Copenhagen Business School

Fremmedsprogene svækkes, men regeringen har droppet idéen om en fremmedsprogsstrategi. Man ønsker at tilrettelægge arbejdet ved at anvende nogle af de 42 meget fornuftige anbefalinger fra et udvalg nedsat af de tidligere ministre for undervisning og forskning i 2011.

Når man betænker, hvor fremskreden fremmedsprogenes krise er i det danske uddannelsessystem, skulle man egentlig mene, at det var betryggende, at regeringen hellere vil "handle og implementere end at producere mere papir", sådan som det blev slået fast i et samråd onsdag den 3. oktober.

Men at udvælge nogle af rapportens anbefalinger og implementere nogle af dem, der passer ind i den førte politik, eller som ikke koster ret meget, det risikerer at have meget begrænset betydning.

Målet kan nås med langsigtet plan
Strategi handler om at lægge en langsigtet plan for at nå et mål, og når målet hele tiden fjerner sig, så er det en rigtig dårlig idé kun at skyde med spredehagl.

Indtil videre er det mest konkrete tiltag, at der er afsat penge til forskningstilknytning og evidensbasering for at hæve niveauet på lærer- og pædagoguddannelserne. Det er i sig selv glimrende. Under samrådet blev det desuden fremhævet, at fremmedsprogene er omfattet af ministerredegørelsen om større sammenhæng i det videregående uddannelsessystem og regeringens internationaliseringsstrategi. Det er godt at vide. Ministeren fremhæver ligeledes, at man vil søge indmeldelse i European Centre for Modern Languages under Europarådet. Det har imidlertid ingen konsekvenser i sig selv.

Uddannelsesinstitutioners egne tiltag er ikke nok
Herudover henviser ministeren til uddannelsesinstitutionernes egne tiltag som for eksempel Roskilde Universitets oprettelse af nye sprogprofiler på tysk og fransk. Mange universiteter forsøger at få flere fremmedsprog tilbage i uddannelserne, men deres tiltag er helt afhængige af, at sprogfagene fungerer i grundskole og gymnasium, og det afhænger ligesom styrkelsen af læreruddannelserne af, at fremmedsprogsuddannelserne styrkes på de videregående uddannelser. Det modsatte er desværre tilfældet. Stadigt flere steder bliver de tidligere fremmedsprogsuddannelser til valgfag, sidekompetencer og redskabsfag. Det kan sælges som et positivt budskab isoleret set. Men det er stærkt problematisk i et samlet perspektiv.

Hvis målet er, at der skal undervises i fremmedsprog til højeste niveau i uddannelsessystemet, så skal de egentlige fremmedsprogsuddannelser sikres og udvikles med mulighed for en række nødvendige specialiseringer. Det centrale er at fastholde en stærk forskningsbaseret fremmedsprogsfaglighed.

Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete Hansen
Prorektor og lektor ved RUC og CBS

De videregående sproguddannelser skal kunne byde på mange forskellige forskningsmæssige specialiseringer og mange forskellige sprog tilsammen. Der er behov for et helt konkret og forpligtende samarbejde. Ingen af universiteterne har i dag en uddannelse eller en forskerstab, der kan tilbyde alt på én gang.

Cand.mag.ernes kernefaglighed er udhulet
Professor Peter Harder fra Københavns Universitet har tidligere beskrevet den hidtidige udvikling som en "demontering" af gymnasielærernes faglige kvalifikationer. Årsagen findes i en lang række faktorer, som hver især ser uskyldige ud, men som til sammen har udhulet kernefagligheden for en cand.mag. med hovedfag i engelsk med 67 procent i forhold til de gymnasielærere, der går af i disse år.

Det, der skal sikres med en strategi er, at det samlede system understøtter de overordnede mål. Hvis målet er, at der skal undervises i fremmedsprog til højeste niveau i uddannelsessystemet, så skal de egentlige fremmedsprogsuddannelser sikres og udvikles med mulighed for en række nødvendige specialiseringer. Det centrale er at fastholde en stærk forskningsbaseret fremmedsprogsfaglighed.

Ad hoc-løsninger nytter intet
Selv om man i dag kan notere sig, at Aarhus Universitet arbejder på tværs af den tidligere Handelshøjskole, Humaniora og professionshøjskolen VIA ligesom Københvans Universitet og Copenhagen Business School arbejder på at kunne udbyde en fælles kandidatuddannelse inden for fransk, tysk og spansk, er der fortsat enorme strukturelle problemer, der betyder, at færre og færre lærer sprog, at frafaldet er for stort og fagudbuddet for småt.

Alle disse alvorlige problemer kan ikke løses med ad hoc-løsninger eller tilfældig implementering. De kræver en samlet handlingsplan ud fra et mål, som ingen politikere, erhvervsorganisationer eller uddannelseskyndige kan være uenige om: Vi må ikke miste fremmedsprogskompetencen i dette land.