Borgmester og rektor: Lukning af 4.000 engelsksprogede studiepladser er katastrofal

Når man har begået en fejl, er det klædeligt at indrømme og rette op på fejlen.

Det må vi som samfund håbe, at det politiske flertal på Christiansborg bag aftalen om at lukke næsten 4.000 engelsksprogede studiepladser på landets professionshøjskoler og erhvervsakademier til sommer for at spare SU vil gøre.

For samfundsøkonomisk er der tale om en kæmpe brøler, hvilket også DI, Dansk Erhverv, forskere samt offentlige og private virksomheder har været ude at sige. 

Først og fremmest er det en forfejlet og uforståelig timing at lukke døren for mange af de udlændinge, der gerne vil studere, arbejde og blive boende i Danmark på et tidspunkt, hvor ledigheden her til lands er historisk lav, og alle dele af arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft.

For eksempel er der stor mangel på ingeniører, men alligevel skal VIA lukke 670 engelsksprogede studiepladser på blandt andet ingeniøruddannelser i Horsens og Aarhus. 

Det er ligeledes forkert at hævde, at det kun er 21 procent af de internationale studerende i Danmark, der efterfølgende kommer i job herhjemme. Det tal er fra 2018, og situationen er anderledes i dag med helt andre konjunkturer end for fire år siden.

Den politiske aftale om at skære næsten 4.000 engelsksprogede studiepladser væk er alt for drastisk

Peter Sørensen (S) og Harald Mikkelsen
Borgmester i Horsens Kommune og bestyrelsesformand for VIA University College og rektor på VIA University College

Situationen i dag
For at give et billede på situationen anno 2022 er her nogle eksempler fra den virkelige verden i VIA:

Inden for det seneste halve år har VIA fordoblet antallet af partnervirksomheder, altså firmaer, der kæmper om at stå forrest i køen til at ansætte, også internationale, studerende i praktik, studenterjob og faste stillinger.

Karrierecentret hos VIA har tidligere brugt mange kræfter på at være opsøgende i forhold til at bygge bro mellem internationale studerende og erhvervslivet. I dag er det ofte virksomheder, der opsøger karrierecentret med ønsker om at indgå ansættelsesaftaler, uanset de studerendes nationalitet.

På et døgn i sidste uge var 75 procent af pladserne booket på næste company dating hos VIA, hvor virksomheder kan møde særligt internationale studerende med henblik på rekruttering.

En undersøgelse fra VIA viser, at 90 procent af de internationale studerende ønsker at blive boende og arbejde i Danmark efter dimission. Undersøgelsen viser også, at studerende tidligere rejste retur til deres hjemlande i stort tal, alene fordi arbejdsmarkedet i Danmark dengang ikke var parat til at ansætte mange udlændinge.

Stadig flere internationale studerende deltager sideløbende med deres uddannelse i danskundervisning.

Vi sætter selv hele tiden nye tiltag i søen, der sikrer bedre forudsætninger for at fastholde de internationale studerende som arbejdskraft i Danmark, for eksempel danske netværk og arrangementer, der giver viden om kulturen og arbejdsmarkedet i Danmark.

Til kæmpe gavn både under og efter uddannelse

Med ovenstående in mente og professionshøjskolernes kerneopgave, der handler om at imødekomme arbejdsmarkedets behov for veluddannet arbejdskraft, står det tydeligt for os, at den politiske aftale om at skære næsten 4.000 engelsksprogede studiepladser væk er alt for drastisk. 

Der er ingen tvivl om, at der har været en tid, hvor for få internationale studerende efterfølgende kom i job i Danmark, og dermed er det naturligt, at politikerne havde behov for at reagere. Men i dag, hvor manglen på arbejdskraft er på sit højeste i alle dele af samfundet, er det en fejl at lukke så mange pladser.

At fratage erhvervslivet arbejdskraft er en katastrofal dyr beslutning og en tikkende bombe under vores (velfærds)samfund

Peter Sørensen (S) og Harald Mikkelsen
Borgmester i Horsens Kommune og bestyrelsesformand for VIA University College og rektor på VIA University College

Politikerne bør i stedet tænke i alternative tiltag, der kan påvirke beskæftigelsen af internationale studerende positivt. For eksempel kunne man overveje at gøre danskundervisning obligatorisk. En anden mulighed er mere virksomhedspraktik under uddannelserne.

Som led i beslutningsgrundlaget er det vigtigt at huske, at alle internationale studerende i dag arbejder mindst ti timer om ugen ved siden af deres uddannelse for at kunne modtage SU. De er dermed også en helt uundværlig arbejdskraft på for eksempel plejehjem, produktionsvirksomheder, cafeer, hoteller og masser af andre steder på arbejdsmarkedet.

Med andre ord er de internationale studerende til kæmpe gavn både under deres uddannelser og som færdiguddannede. Derfor bør politikerne hurtigst muligt genbesøge deres beslutning og kigge på gode alternativer til at lukke et meget stort antal engelsksprogede studiepladser. 

At fratage erhvervslivet arbejdskraft er en katastrofal dyr beslutning og en tikkende bombe under vores (velfærds)samfund.