IDA: Find penge til at forlænge korttidsansatte forskere

Af Carsten Eckhart Thomsen og Sara Grex
Hhv. formand, IDA Offentlig og formand, IDA’s Uddannelses- og forskningsudvalg

Politikerne har være flittige med at lave hjælpepakker i forbindelse med coronakrisen, og har ikke været bange for at justere dem løbende, hvis det viste sig, at de ikke var dækkende eller var mangelfulde.

Det har generelt været rigtig fint, men alligevel er et vitalt område desværre blevet forbigået.

Der mangler nemlig fortsat en afklaringen omkring de midlertidige ansatte på universiteterne, og hvordan deres lønudgifter sikres, og deres arbejde kan fortsætte og færdiggøres.

Økonomien er ikke på plads
Flere har på peget denne økonomiske problemstilling i offentligheden den seneste tid, men umiddelbart er endnu intet sket, hvilket efterlader kontraktansatte forskere i en situation, hvor de ikke ved, om de er købt eller solgt.

Der er trods alt lavet en aftale om projektperioderne for ph.d. og postdocs kan forlænges, men disse aftaler er ikke løftet økonomisk. Postdoc’erne er kommet i klemme, fordi de er helt afhængige af at tiltrække eksterne midler, og nu risikerer de, at opbruge deres midler uden at kunne gøre deres forskning færdig.

Der er trods alt lavet en aftale om projektperioderne for ph.d. og postdocs kan forlænges, men disse aftaler er ikke løftet økonomisk. 

Carsten Eckhart Thomsen og Sara Grex
Hhv. formand, IDA Offentlig og formand, IDA’s Uddannelses- og forskningsudvalg

Mange ph.d.-studerende er sat måneder tilbage, og skal nu individuelt søge om forlængelse uden løn, hvis de vil færdiggøre deres projekter.

Der er uden tvivl forskningsprojekter, der kan indhente det tabte arbejde, som coronakrisen har medført. De vil ikke have behov for ekstra økonomisk støtte, men omvendt er der også forskningsprojekter som i den grad er skudt tilbage i deres forskning – i værste fald længere tilbage - end da Danmark lukkede ned.

Væsentlig viden kan gå tabt
Blandt IDAs knap 5.000 universitetsansatte medlemmer er 42 procent ansat i tidsbegrænsede stillinger, og mange af dem er dermed efterladt i usikkerhed i forhold til økonomi og karriere.

Disse grupper bør kunne søge om økonomisk hjælp. Naturligvis for deres egen skyld, men måske mest for samfundets skyld.

Vi risikerer ganske enkelt, at væsentlig viden forsvinder med badevandet, hvis ikke der handles.

Den udfordring skal Uddannelses- og Forskningsministeriet tage seriøst, og sikre at der afsættes midler til de forskere, hvis forskningsprojekter er er i farezonen.