IDA: Optagelsessystemet skal være mere gennemsigtigt

DEBAT: Grundlæggende er det nuværende system hensigtsmæssigt og kalder ikke på at blive genopfundet i en helt ny form. Men det skal være nemmere at gennemskue optagelseskrav og muligheder for at søge en kvote 2-plads, skriver Sara Grex.

Af Sara Grex
Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

Umiddelbart vil alle gerne reducere frafald og manglende fremmøde, fremme lige adgang og social mobilitet og dæmpe karakterræs og præstationskultur.

Men spørgsmålet er om optagelsessystem kan løse alle disse udfordringer.

Uddannelsesinstitutionerne skal også have et fornuftigt udgangspunkt for at sikre faglighed og motivation hos de studerende.

Adgangskrav er blandt andet med til at sikre, at institutionerne som udgangspunkt kender til ansøgernes faglige niveau – og naturligvis også, så ansøgerne har et realistisk billede af, hvad der kræves på det enkelte studie.

Kvotienter afspejler ikke kvalitet
Kvote 1 er altid ”synderen”, når der debatteres karakterræs og adgangskrav. Men det er nødvendigt med en form for barre, når meget populære uddannelser bliver søgt af mange unge.

Her hænger kvotienter og karaktersnit uvægerligt sammen, og det er umuligt at stille med andre modeller, der skal tilgodese alle mulige andre parametre – herunder gennemsigtighed og effektivitet.

Det er derfor vigtigt at huske ikke mindst de uddannelsessøgende på, at adgangskvotienter alene er udtryk for en afvejning af udbud og efterspørgsel af pladser, og intet andet – heller ikke kvalitet.

De unge har mulighed for en ’second chance’ i forhold til at komme ind på studierne, hvis de søger gennem kvote 2.  Her er der i dag mange tilgange til, hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner vælger at optage nye studerende.

Der skal naturligvis tilstræbes en større grad af gennemsigtighed og åbenhed omkring, hvordan pladserne fordeles mellem de to kvoter, og hvilke kriterier, der gælder for kvote 2 på de enkelte studier, hvis ansøgerne skal have en reel chance for at gennemskue markedet.

Men det er vigtigt, at de enkelte institutioner selv afgør, hvordan balancen mellem de to kvoter skal se ud, og fortsat kan have en individuel tilpasning og afprøvning af for eksempel test i forhold til deres virkelighed.

Vejledning bør styrkes
Optagelsessystemet skal hvert år håndtere op mod 90.000 ansøgninger, og derfor er det vigtigt, at der et klart grundlag, for der stadig være brug for, at tilmeldingen sker via den Koordinerede Tilmelding, når så mange ansøgere skal have svar.

Uddannelsesinstitutionerne er mere en nogen andre interesseret i, at der sker et godt match, og at den studerende fuldfører studiet.

Men som sidste led i uddannelseskæden er de også afhængige af, hvordan de unge er blevet guidet og vejledt.

Uddannelsesinstitutionerne skal tage sig godt af deres studerende, men vejledningen af dem fra folkeskole til ungdomsuddannelse og igen i deres valg af videregående uddannelse kunne med fordel styrkes, så de unge er bedre rustet, og vælger en uddannelse de både har lyst og evner til, så institutionerne modtager nye studerende der er både motiverede og egnede.

Forrige artikel DEA: Ja tak til systematiske eksperimenter med optagelse DEA: Ja tak til systematiske eksperimenter med optagelse Næste artikel Magistrene: Lad ikke spirende forsker­talenter i stikken under coronakrisen Magistrene: Lad ikke spirende forsker­talenter i stikken under coronakrisen
Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

Seruminstituttets øverste direktør fratræder sin stilling

FRATRÆDELSE: Siden december har seruminstituttets øverste direktør, Mads Melbye, været fritaget for tjeneste grundet mistanke om uregelmæssigheder. Nu fratræder han sin stilling blot en uge efter Kammeradvokatens anbefaling mod en tjenestemandssag.