IDA: Optagelsessystemet skal være mere gennemsigtigt

Af Sara Grex
Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

Umiddelbart vil alle gerne reducere frafald og manglende fremmøde, fremme lige adgang og social mobilitet og dæmpe karakterræs og præstationskultur.

Men spørgsmålet er om optagelsessystem kan løse alle disse udfordringer.

Uddannelsesinstitutionerne skal også have et fornuftigt udgangspunkt for at sikre faglighed og motivation hos de studerende.

Adgangskrav er blandt andet med til at sikre, at institutionerne som udgangspunkt kender til ansøgernes faglige niveau – og naturligvis også, så ansøgerne har et realistisk billede af, hvad der kræves på det enkelte studie.

Kvotienter afspejler ikke kvalitet
Kvote 1 er altid ”synderen”, når der debatteres karakterræs og adgangskrav. Men det er nødvendigt med en form for barre, når meget populære uddannelser bliver søgt af mange unge.

Der skal tilstræbes en større grad af gennemsigtighed og åbenhed omkring, hvordan pladserne fordeles mellem de to kvoter.

Sara Grex
Formand, IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg

Her hænger kvotienter og karaktersnit uvægerligt sammen, og det er umuligt at stille med andre modeller, der skal tilgodese alle mulige andre parametre – herunder gennemsigtighed og effektivitet.

Det er derfor vigtigt at huske ikke mindst de uddannelsessøgende på, at adgangskvotienter alene er udtryk for en afvejning af udbud og efterspørgsel af pladser, og intet andet – heller ikke kvalitet.

De unge har mulighed for en ’second chance’ i forhold til at komme ind på studierne, hvis de søger gennem kvote 2.  Her er der i dag mange tilgange til, hvordan de enkelte uddannelsesinstitutioner vælger at optage nye studerende.

Der skal naturligvis tilstræbes en større grad af gennemsigtighed og åbenhed omkring, hvordan pladserne fordeles mellem de to kvoter, og hvilke kriterier, der gælder for kvote 2 på de enkelte studier, hvis ansøgerne skal have en reel chance for at gennemskue markedet.

Men det er vigtigt, at de enkelte institutioner selv afgør, hvordan balancen mellem de to kvoter skal se ud, og fortsat kan have en individuel tilpasning og afprøvning af for eksempel test i forhold til deres virkelighed.

Vejledning bør styrkes
Optagelsessystemet skal hvert år håndtere op mod 90.000 ansøgninger, og derfor er det vigtigt, at der et klart grundlag, for der stadig være brug for, at tilmeldingen sker via den Koordinerede Tilmelding, når så mange ansøgere skal have svar.

Uddannelsesinstitutionerne er mere en nogen andre interesseret i, at der sker et godt match, og at den studerende fuldfører studiet.