Debat

DEA: Ja tak til systematiske eksperimenter med optagelse

DEBAT: Karakterpres i gymnasiet og frafald på universiteterne er gode argumenter for at eksperimentere med optagesystemet. Men forsøg med nye optagelsesmodeller skal vurderes systematisk for at sikre, at det kan betale sig, mener DEA.

Det
er ikke nytteløst at eksperimentere med at finde bedre modeller til optag på de videregående uddannelser, skriver Tobias Høygaard
Lindeberg.
Det er ikke nytteløst at eksperimentere med at finde bedre modeller til optag på de videregående uddannelser, skriver Tobias Høygaard Lindeberg.Foto: David Leth Williams/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tobias Høygaard Lindeberg
Udviklingschef, Tænketanken DEA*

Optagesystemet til de videregående uddannelser er til debat igen.

Det skyldes, at der er tegn på utilsigtede konsekvenser af den store vægt, som det nuværende system lægger på de gymnasiale karakterer, og at denne jagt på det høje snit kommer til at skygge for læring.

Enten fordi eleverne satser på det sikre, eller fordi de bliver presset uhensigtsmæssigt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Oven i det kommer de fortsat væsentlige udfordringer med frafald på de videregående uddannelser, som optagesystemet også har potentiale til at mindske.

Der er derfor gode grunde til at forsøge at justere systemet. Så længe det gøres gennemtænkt og systematisk.

Nye optagemodeller skal vurderes op mod det forhold, at vi i dag har et relativt velfungerende og effektivt optagesystem.

Tobias Høygaard Lindeberg
Udviklingschef,Tænketanken DEA

Mange hensyn i spil
Optagesystemet til de videregående uddannelser skal tilgodese flere hensyn.

Det skal fordele studiepladser meritokratisk, have den mindst mulige slagside i forhold til social mobilitet og have så få utilsigtede effekter i forhold til de gymnasiale elevers adfærd som muligt. Og det hele skal vel at mærke ske så effektivt som muligt.

De forskellige hensyn kan være i modstrid med hinanden. For eksempel vil kvoter for studerende, der har forældre med kort uddannelse, øge den sociale mobilitet på de mest søgte uddannelser, men det vil samtidig underløbe det meritokratiske princip.

Det er en præmis, at uanset hvilke ændringer, der sker i adgangssystemet, vil der ikke komme flere pladser inden for de mest søgte uddannelser.

Et ændret optagesystem kommer ikke til at fjerne bekymringen for ikke at komme ind på drømmeuddannelsen eller frustrationen over kun at blive optaget på sin 2. prioritet.

Men det betyder ikke, at det er nytteløst at eksperimentere med at finde bedre modeller til optag – særligt ikke i forhold til kvote 2, hvor forskellige modeller i dag bruges til at udvælge ansøgere.

Det er til gengæld vigtigt at tage højde for to forhold.

Vi skal afprøve nye optagelsesmodeller
For det første er det vigtigt, at forsøg med nye optagemodeller vurderes systematisk.

Hvor mange havde forventet, at det at lade livserfaringer tælle i forbindelse med ansøgning gennem kvote 2, ikke har fremmet den sociale mobilitet? Ikke undertegnede i hvert fald.

Derfor er det vigtigt at følge tæt, om ændrede optagemodeller har implikationer for især gennemførelse og frafald, men også for den sociale sammensætning og kønsfordelingen.

Spørgsmålet om, hvorvidt en ændret optagemodel har betydning for de gymnasiale elevers adfærd, er betydeligt mere kompliceret at undersøge. Men det gør ikke spørgsmålet mindre væsentligt.

Læs også

For det andet skal nye optagemodeller vurderes op mod det forhold, at vi i dag har et relativt velfungerende og effektivt optagesystem. Eventuelle forbedringer af optagesystemet skal stå mål med de øgede omkostninger.

Hvis et ændret optag resulterer i et reduceret frafald, vil det være relativt simpelt at beregne, om det kan betale sig for institutionen.

Hvis et ændret optag resulterer i flere studerende, som gennemfører uddannelsen, men også har for eksempel sociale effekter, bliver det et mere politisk spørgsmål. Det samme gælder, hvis ændringerne medfører ændret adfærd i ungdomsuddannelserne.

Forsøgene med nye optagemodeller på flere universiteter giver også grund til at være forhåbningsfuld i forhold til, at der kommer en mere systematisk eksperimenterende tilgang på andre områder. For eksempel i forhold til eksamensformer, vejledning eller holdstørrelser.

____
*Rettelse 7.maj 2020 11:00. I en tidligere udgave frem gik det af manchetten, at der var argumenter for at give optagessystemet et eftersyn, hvilket rettes til argumenter for at eksperimentere med optagessystemet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tobias Høygaard Lindeberg

Underdirektør i Tænketanken DEA, medlem af Akkrediteringsrådet
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2000), ph.d. (CBS 2007)

0:000:00