KU: Tillid til fremtidens forskning kræver klare rammer og gennemsigtighed

DEBAT: Opgaven med at sikre tillid til forskningens uafhængighed er ikke blevet mindre vigtig, nu når forskningen i stigende grad sker gennem samarbejder med virksomheder. Det er godt, men det kan også misforstås som forskning med ført hånd, skriver Thomas Bjørnholm fra KU.

Af Thomas Bjørnholm
Prorektor for forskning og innovation, Københavns Universitet

Nøgternt set er tillid og god forskning to modsatrettede fænomener. Tillid handler om at stole på andres udsagn – tage andres konklusioner for gode varer og til efterretning.

God forskning derimod handler om at være kritisk over for andres udsagn – stille spørgsmål ved andres konklusioner og aktivt forsøge at udfordre dem.

Som kemiker er min tilgang at destillere det væld af ideer, eksperimenter og undersøgelser, der indgår i et moderne forskningsmiljø, til valide videnskabelige konklusioner, som kan skabe ny indsigt og rokke ved vores forståelse af verden.

Når tillid så alligevel er vigtigt, handler det om tiltro til, at netop denne kritiske tilgang til forskningen bliver holdt i hævd og ikke stækkes af andre interesser. Det er afgørende, at der er tillid til den videnskabelige praksis i landets forskningsmiljøer.

Det gælder både forskerne imellem og blandt borgerne, der via skattebilletten finansierer en stor del af de danske universiteters forskning og til tider sætter deres lid til den, når de skal træffe vigtige valg i deres liv.

Et kodeks for god praksis
Opgaven med at sikre tillid til forskningens uafhængighed er ikke blevet mindre vigtig i de seneste år, hvor forskningen i stigende grad sker gennem samarbejder med virksomheder. Det samarbejde er godt og et vigtigt element, når universiteter skal betale tilbage til samfundet.

Men det kan også misforstås som bestillingsarbejde – forskning med ført hånd.

Udviklingen peger dog kun én vej, og det er mod endnu mere samarbejde mellem universiteter, virksomheder og myndigheder. Det må derfor være udgangspunktet for ethvert bud på at fremtidssikre tilliden til dansk forskning.

På den baggrund har Københavns Universitet netop introduceret et nyt kodeks for god videnskabelig praksis i forbindelse med eksterne samarbejder. Kodekset er baseret på anbefalinger fra Praksisudvalget ved Københavns Universitet, der har til opgave at behandle spørgsmål om god videnskabelig praksis.

En forudsætning er gennemsigtighed
Kodekset adresserer to centrale forudsætninger for at sikre tilliden til den universitetsforskning, der bliver til i et samarbejde med omverdenen. Den første forudsætning er klare rammer omkring forskningssamarbejde, og hvad en samarbejdspartner kan kræve eksempelvis i forhold til publicering af forskningens resultater.

Den anden forudsætning er gennemsigtighed. Det skal stå helt klart, hvordan forskningen er finansieret, og eventuelle interessekonflikter fra forskerens side skal registreres og fremgå af forskerens offentlige profil på universitetets hjemmeside.

Klare rammer og åbenhed er gode svar på de bekymringer, som udtrykkes både i dele af forskningsmiljøerne og blandt borgere.

Det er en forudsætning for, at vi kan sikre tilliden til dansk forskning i en fremtid, hvor eksternt samarbejde er et grundvilkår og en trædesten i det videnskabelige arbejde.

Forrige artikel Danske Universiteter: Vi har et godt forskningssamarbejde med erhvervslivet Danske Universiteter: Vi har et godt forskningssamarbejde med erhvervslivet Næste artikel Akademikerne: Ingen excellent forskning uden god og redelig forskningspraksis Akademikerne: Ingen excellent forskning uden god og redelig forskningspraksis
Ordførere frygter fald i forskningspenge:

Ordførere frygter fald i forskningspenge: "Det er tudetosset"

EN PROCENT: Dansk økonomi er i tilbagegang på grund af coronakrisens følger, og det betyder en reduktion i forskningsmidler, frygter forskningsordførerne. Politikere fra begge fløje opfordrer til, at ministeren holder budgettet på samme niveau som sidste år.