DI: Fusk og sjusk kan ikke gradbøjes

DEBAT: God forskningspraksis handler også om det gode forskningssamarbejde. Fælles forståelse og jævnbyrdighed er vigtigt. Det viser DI’s analyse af samarbejdet mellem virksomheder og universiteter. Det skriver Charlotte Rønhof, underdirektør i Dansk Industri.

Af Charlotte Rønhof

Underdirektør i Dansk Industri

Fusk og sjusk kan ikke gradbøjes. God forskningspraksis er, som jeg skrev i mit forrige indlæg i denne debat, afgørende, uanset om forskningen er privat finansieret, eller om forskningen er betalt af det offentlige. Konsekvenserne af dårlig forskning kan være meget kontante i form af negativt brand og tabt omsætning i private virksomheder

Privat og offentlig forskning skal supplere hinanden. God forskningspraksis handler også om godt forskningssamarbejde. Så jeg er helt enig med prorektor Thomas Bjørnholm fra KU, når han skriver i denne debat, at tillid og gennemsigtighed er en forudsætning for det gode forskningssamarbejde. Det er godt, at Københavns Universitet med sit nye kodeks opstiller klare rammer for god videnskabelig praksis. Det er et godt udgangspunkt.

Samtidig er det dog vigtigt, at der er en fælles forståelse og jævnbyrdighed i samarbejdet. DI har i en ny temperaturmåling på indgåelse af forskningsaftaler mellem virksomheder og universiteter spurgt virksomhederne, hvordan de synes, det går med samarbejdet med universiteterne.

Mange udfordringer
DI har i analysen spurgt en række danske virksomheder, der er vant til at samarbejde med de danske universiteter, om deres erfaringer.

Analysen viser, at mange udfordringer synes at være blevet mindre i forhold til 2011, da DI gennemførte en tilsvarende undersøgelse. Flere universiteter gør en god indsats for bedre samarbejde, men gennem dialog og udveksling af erfaringer kan samarbejdet blive endnu bedre.

Analysen viser dog også, at der fortsat er udfordringer. Således vurderer virksomhederne i analysen, at de danske universiteter i visse tilfælde mangler forståelse for ”processen fra patent til kommercielt produkt”. Udfordringerne knytter sig også til, hvem der skal have rettighederne til forskningen og prisen for disse rettigheder. Der er i nogle tilfælde ikke fælles fodslag om fortolkningen af den danske lovgivning, for eksempel reglerne om statsstøtte. Andre gange mangler der en klar juridisk linje internt på det enkelte universitet.

Samtidig oplever flere virksomheder, at det er en særlig udfordring at nå til enighed med universiteterne om rettighederne til den viden, der bliver udviklet i fælles forskningsprojekter. Virksomhederne oplever, at når de stiller faciliteter, knowhow eller finansiering til rådighed, bliver der set bort fra den slags bidrag, når der er gjort en opfindelse, som virksomheden kan have en interesse i at patentere.

Selvfølgelig skal de danske universiteter have betaling for det store arbejde, de udfører, og naturligvis skal de overholde reglerne om statsstøtte. Mange virksomheder oplever imidlertid, at grænsen bliver trukket en del længere, end den behøver.

Til sammenligning oplever virksomhederne på dette punkt ikke samme udfordringer med udenlandske universiteter.

Det er en skam, for vi skal ikke – gennem en dansk overfortolkning af regler om statsstøtte – risikere, at virksomhederne ikke magter eller orker forskningssamarbejdet i Danmark.

Det handler om mentaliteten
DI’s analyse viser, at der er potentiale for endnu bedre og mere effektive samarbejder mellem universiteter og virksomheder. Hvis vi lige sætter parentes om fortolkningen af statsstøttereglerne, så hører jeg ikke kritik af den nuværende lovgivning. Så samarbejdet burde være lige nemt alle steder.

Det handler derfor også om mentaliteten på den enkelte forskningsinstitution og om at fremme den fælles forståelse og jævnbyrdighed i samarbejdet. Og det er blandt andet det, de er rigtig gode til på Aalborg Universitet, som det fremgår af DI’s analyse.

Det handler om at se hinanden i øjnene som jævnbyrdige partnere, der hver især kommer med værdifulde bidrag. Samarbejde mellem private virksomheder og universiteter er godt for virksomhederne, for den offentlige forskning og for samfundet.

Det giver virksomhederne ny viden til at udvikle nye produkter og løsninger. Samtidig med at det giver et nyttigt tilbageløb af viden til uddannelse og forskning på universitetet.

Derfor er det også bekymrende, at antallet af samarbejdsaftaler om forskning mellem universiteter og virksomheder er stagneret siden 2010.

DI og Danske Universiteter er i løbende i dialog om at forbedre rammerne for samarbejdet, senest med en fælles workshop for universiteter og virksomheder i september.

Samtidig vil jeg opfordre den nye regering til at omsætte de gode visioner om privat-offentligt samarbejde i regeringsgrundlaget til konkrete initiativer, som kan styrke samspillet mellem private virksomheder og universiteterne yderligere.

Et sted at starte er at se på fortolkningen af statsstøttereglerne. Virksomhederne er aktive medspillere.

Det gælder både de store forskningsintensive virksomheder, men også de mindre virksomheder, som ikke har egen forskningsafdeling, som bidrager med eksempelvis knowhow, forretningsforståelse og viden om at få anvendt forskning i praksis.

Forrige artikel Akademikerne: Der er behov for en fælles standard Akademikerne: Der er behov for en fælles standard Næste artikel SDU-rektor: Holdningsændring er nødvendig for at forebygge fusk og sjusk SDU-rektor: Holdningsændring er nødvendig for at forebygge fusk og sjusk
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.