DI: Uhensigtsmæssigt at skelne mellem offentlig og privat forskning

DEBAT: Regeringen lægger op til, at kun offentlig finansieret forskning skal bedømmes af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Men der bør ikke skelnes mellem offentlig og privat forskning, skriver Charlotte Rønhof fra Dansk Industri, der ellers er glad for lovforslaget.

Af Charlotte Rønhof
Underdirektør i Dansk Industri

Regeringen lægger i sit netop fremsatte lovforslag om videnskabelig uredelighed op til, at forskning udført i virksomheder for egne midler ikke længere kan bedømmes af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

I et ellers godt lovforslag er det en skam. For der er kun to slags forskning.

God forskning – hvor videnskabelige retningslinjer følges, og hvor konklusionerne ikke er kendte på forhånd – og dårlig forskning – hvor videnskabelige retningslinjer tilsidesættes, og konklusionerne er givet på forhånd.

I Danmark har vi heldigvis kun få markante sager om videnskabelig uredelighed, hvor der har fundet fabrikering, forfalskning eller plagiering sted.

Dansk forskning er af høj international standard, og tvivlsom forskningspraksis forekommer sjældent. Det er godt, at det er tilfældet, for det ville utvivlsomt være dårligt for dansk forsknings internationale ry, hvis vi ikke kunne stole på, at danske forskere følger internationalt anerkendte videnskabelige standarder.

Ingen har glæde af dårlig forskning – hverken forskere, samfundet bredt set eller virksomhederne. God forskning er et hårdt, systematisk arbejde, lige meget hvor den finder sted. Det tager tid og kræver ressourcer – og uanset om forskningen udføres i offentligt eller privat regi – er forskningens objektivitet afgørende.

Forskning i virksomheder
Danske virksomheder udfører – og er afhængige af – god forskning, der, ligesom det er tilfældet med den forskning, som forskerne på de danske universiteter udfører, er af meget høj international standard.

God forskning er vigtig for udviklingen af nye produkter og nye forretningsgange. Selvfølgelig er der bestemte opgaver, der skal løses i en virksomhed. De emner, der forskes i, er defineret af virksomhedernes forretningsområder overordnet set. Vindmølleproducenten forsker ikke i lægemidler.

Ligesom lægemiddelfirmaet ikke forsker i vindenergi. Det er naturligvis en prioritering, der foretages i den enkelte virksomhed.

Men det betyder ikke, at den forskning, der udføres i private virksomheder, er dårligere end offentlig forskning. Den private forskning følger de samme videnskabelige retningslinjer, og konklusionerne er ikke kendte på forhånd.

Hvis der skal udvikles en mere effektiv vindmølle, nytter det ikke at gå på kompromis med metode eller forskningsresultater, for så virker den nye vindmølle ikke. Ligesom al ny medicin bygger på et stort og grundigt forskningsarbejde. Hvis det ikke var tilfældet, ville virksomhederne og dermed Danmark miste fodfæste på verdensmarkedet.

God forskning fører til nye ideer, løsninger og nye produkter. Dårlig forskning fører til spild af tid og tabte investeringer. Det er der ingen, der er interesseret i.

Forskel mellem offentlig og privat forskning?
Når der i det netop fremsatte lovudkast til lov om videnskabelig uredelighed med videre er lagt op til, at privat forskning ikke længere kan bedømmes af Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, så betyder det, at politikerne skaber en skelnen mellem privat og offentlig forskning. Det er uhensigtsmæssigt.

For det første fordi 2/3 af al forskning, der bliver udført i Danmark, er privat finansieret. For det andet fordi den private forskning – præcis som den offentligt finansierede forskning – nogle gange er god, og nogle gange er dårlig.

Den private forskning skal derfor også kunne behandles i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Ellers vil der ikke som hidtil være noget sted at behandle eventuelle tvister om uredelighed i privat forskning, og det kan give privat forskning en lavere status end offentlig forskning.

Heldigvis er det sjældent, vi ser dårlig forskning i Danmark, uanset om det er privat eller offentligt finansieret. Det er en status, som det nye lovgrundlag nok skal bidrage til at fastholde. Men der er kun to slags forskning. God og dårlig forskning. Uanset finansieringskilde.

Lad os derfor få en lov, som skaber gode rammer for god forskning, uanset om den er privat eller offentlig.

Forrige artikel Akademikerne: Ingen excellent forskning uden god og redelig forskningspraksis Akademikerne: Ingen excellent forskning uden god og redelig forskningspraksis Næste artikel Radikale og FTF: Giv uddannelsesloftet en tænkepause Radikale og FTF: Giv uddannelsesloftet en tænkepause
Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

Rigsrevisionen kritiserer Niels Bohr-byggeriet

KRITIK: Manglende afklaring af brugernes krav og ændringer i planen, der ikke blevet skrevet kontrakter for, er de centrale punkter i en kritisk rapport om KU's Niels Bohr-bygning, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som forventet og mere end fire år forsinket.