SDU-rektor: Holdningsændring er nødvendig for at forebygge fusk og sjusk

Af Henrik Dam
Rektor, Syddansk Universitet

"Ét gram forebyggelse er værd ét kilo helbredelse."

Ovenstående fordanskede citat tilskrives den amerikanske 1700-tals polyhistor Benjamin Franklin og anvendes ofte til at illustrere, hvor vigtigt forebyggelse er i situationer, hvor selv mindre sjuskefejl kan have katastrofale konsekvenser.

I Franklins tilfælde handlede det om brandbekæmpelse, men også i forskningsverdenen kan der være grelle konsekvenser af sjusk eller fusk, der kunne have været forhindret med en minimal forebyggende indsats. Selvom der er relativt få sager om fusk, så kan fuskens skjulte fætter, sjusk, være mindst lige så farlig.

Som oftest skyldes sjusk næppe vrangvilje, men en forståelse af, at det under omstændighederne er ”okay”. Og omstændighederne kan være mange; publiceringspres, manglende ressourcer, manglende teknisk og juridisk støtte, manglende kompetencer, manglende tilsyn.

Henrik Dam
Rektor på Syddansk Universitet

Katastrofal forskningsspild
I 1676 skrev fysikeren Isaac Newton i et brev til kollegaen og konkurrenten Robert Hook, at hvis han (Newton) havde set længere end Hook i forskningsmæssig forstand, så skyldtes det, at han stod på ”skuldrene af giganter”. Newton hentydede til et billede på akkumulering af viden, der har rødder tilbage til antikken: Med andre ord kan man sige, at forskerne står på skuldrene af de forskere, der kom før dem og deres forskning.

Det er af flere grunde vigtigt, at forskerne gør sig udtømmende bekendt med den forskning, der kom før dem – både for at kunne bygge videre på et fundament af eksisterende viden, men også for at undgå forskningsspild, der i værste fald kan være katastrofal.

En artikelserie i The Lancet i 2014 viste, at der på visse forskningsområder var et forskningsspild på helt op til 85 procent, hvor sjusk med hensyn til inddragelse af tidligere forskning eksempelvis ledte til unødvendig gentagelse af forsøg — og i enkelte tilfælde til tab af menneskeliv!

I en verden, hvor mængden af publiceret forskning vokser nærmest eksplosivt, er det måske vigtigere end nogensinde, at den videnskabelige praksis er fri for sjuskefejl, da fusk og sjusk akkumuleres og kan være ødelæggende.

Individuel holdningsændring
På den ene side forsøges praksis reguleret via lovgivningen, krav om etiske godkendelser, tilladelser og krav om registrering af data med videre. På den anden side informeres, uddannes og vejledes der på livet løs på universiteterne om god praksis. Men den vigtigste forebyggende effekt skal måske komme af en individuel holdningsændring hos de forskere, der er i risiko for at udvikle tvivlsom forskningspraksis.

Man kan i bedste Holberg-stil spørge sig selv: ”Hvorfor sjusker Jeppe?”. Som oftest skyldes sjusk næppe vrangvilje, men en forståelse af, at det under omstændighederne er ”okay”. Og omstændighederne kan være mange; publiceringspres, manglende ressourcer, manglende teknisk og juridisk støtte, manglende kompetencer, manglende tilsyn.

Men det er ikke okay, og Jeppe skal på afvænning: Han skal tilbydes assistance, så han kan opnå sit fulde potentiale — og andre kan stå på skuldrene af hans forskning. Det kræver, at der afsættes flere ressourcer til hurtig, individuel og helhedsorienteret forebyggelse.

Det er på tide, at samfundet erkender, at forskningen i dag har en anden og meget større praktisk og direkte vigtighed end på Franklins tid, før ham Newtons og Tychos tid, hvor den videnskabelige metode opstod: De var giganter, men i dag kan alle forskere være giganter — resultaterne af forskning er allestedsnærværende i befolkningens dagligdag. Og konsekvenser af fusk og sjusk bliver desto større.