Lektor: Professionshøjskoler klamrer sig til ubrugelige kompetencemål på pædagoguddannelsen

Pædagoguddannelsen er blevet vejet og fundet for let. 

Det fremgår af en ny evalueringsrapport, der er udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen for Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Rapporten konkluderer, at en væsentlig del af de nyuddannede pædagoger "ikke er klædt godt nok på til, at de fuldt ud kan løfte de opgaver og udvikle den praksis, som det forventes af dem efter endt uddannelse".

Rapporten peger blandt andet på, at afstanden mellem undervisningen og praktikken er for stor, og at uddannelsens mål og tilrettelæggelse udvander fagligheden og spænder ben for gode læringsforløb: "De mange mål og korte moduler bevirker, at de studerende risikerer en overfladisk tilegnelse af viden inden for hvert kompetenceområde på bekostning af fordybelse og faglig progression i emnerne". 

Skal ikke bare være forenkling

Evalueringsrapportens konklusioner gør, at regeringen i begyndelsen af det nye år vil foreslå en reform af pædagoguddannelsen. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) har skudt debatten, og de politiske forhandlinger i gang ved at kalde evalueringsrapportens konklusioner for "et alvorligt resultat".

Samtidig har han erklæret, at regeringen er "parat til at løfte uddannelsen økonomisk" og til at se på, "hvordan den er strikket sammen". For der er, som ministeren udtrykker det, behov "for en tydeligere faglighed" og for en "forbedring af forbindelsen mellem praktik og undervisning". 

Det er tid til at tænke i nye baner i forhold til pædagoguddannelsens struktureringsprincip.

Carsten Pedersen
Lektor på pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole

Det bliver interessant at få afklaret og tydeliggjort, hvad der nærmere kan ligge i ministerens ordvalg. Skal der for eksempel gøres op med uddannelsens kompetencemålsstruktur og genindføres en egentlig fagrække i pædagoguddannelsen?

Vejet og fundet for let
Vi ved, at en pædagoguddannelse, der er funderet i kompetencemålsområder, ødelægger mulighederne for faglig fordybelse, progression og sammenhæng. Det ved vi, fordi det netop er sådan en uddannelse, som studerende, undervisere og ledere har kæmpet med at finde mening og system i, siden den nuværende pædagoguddannelse kom til verden i 2014. Det er den uddannelse, som nu er blevet vejet og fundet for let. 

Danske Professionshøjskoler taler derfor mod bedre vidende, når næstformand Camilla Wang i et indlæg i Altinget 24. november foreslår, at pædagoguddannelsen gives "en ny og ændret bekendtgørelse med få, centrale kompetencemål og et reduceret antal videns- og færdighedsmål". For hermed foreslår Camilla Wang jo i virkeligheden blot en forenkling af kompetencemålsstrukturen i den eksisterende uddannelse. 

Når der nu angiveligt er politisk vilje til en egentlig reform af pædagoguddannelsen (og ikke blot en mindre revision), hvorfor klamrer Danske Professionshøjskoler sig så til kompetencemålsområder som det grundlæggende struktureringsprincip i uddannelsen?

Tænk nyt

Det er tid til at tænke i nye baner i forhold til pædagoguddannelsens struktureringsprincip. Debatten frem til, at de politiske forhandlinger for alvor går i gang, bør derfor handle om, hvordan vi får genetableret en egentlig fagrække i pædagoguddannelsen. Mit eget bud lyder:   

• Pædagogiske strømninger, praksisformer og samspil i pædagogers arbejde.
• Vidensformer, etik og menneskesyn i pædagogers arbejde.
• Samfundsforhold, magtforhold og samarbejde i pædagogers arbejde.
• Relationsdannelse, kommunikation og sprog i pædagogers arbejde.
• Krop, natur og materialitet i pædagogers arbejde.
• Kultur, medier og skabende processer i pædagogers arbejde.

Denne fagrække vil både kunne bidrage til at sætte system i og give mening til de pædagogstuderendes dannelses- og læreprocesser på såvel professionshøjskolen som i praktikkerne. Og sidst, men ikke mindst, så vil den kunne bidrage til, at pædagoger får stoltheden over deres fag og faglighed tilbage.