Mobilfotos og gift-ved-første-blik-videoer skal give ny viden om unges valg og fravalg i politik

Metode kan erstatte 20 kloner af en forsker

Den videnskabelige vej til svaret tager udgangspunkt i lignende studie fra folketingsvalget i 2019. Med sammenligning mellem de to studier vil Søren Schultz Hansen tegne et billede af en udvikling.

Konkret vil projektet søge svar på, om der bliver større eller mindre politikerlede blandt de unge generationer, om influencerne får større eller mindre magt, og om generationskløften bliver større. Det sker med metoden ’mobiletnografi,’ som giver muligheder, der ellers ikke fandtes.

Jeg kan huske en deltager fra studiet i 2019, som startede med at sige kategorisk, at hun ikke ville stemme og holdt fast gennem næsten hele valgkampen. Men hun endte altså med at stemme

Søren Schultz Hansen
Erhvervsforsker, ekstern Lektor på CBS

Og mobiltelefoner som indhentningsredskab gør det muligt at indhente meget mere data end ellers:

”Hvis jeg skulle følge lige så mange personer lige så tæt, skulle jeg lave 20 kloner af mig selv. Det kan jo ikke lade sig gøre. Derudover flytter man med den her metode etnografien over i ’deres’ rum, og gør det langt mindre indgribende - jeg kommer ikke på besøg og forstyrrer dem. Det at lave videoer, tage og dele billeder indgår i forvejen som en naturlig del af unges hverdag,” forklarer forskeren.

Han sammenligner med den helt traditionelle etnografiske metode, hvor en etnograf flytter ud til for eksempel en stammebefolkning og bor der i flere år. Langt mere indgribende - langt mere krævende.

Der er dog heller ingen tvivl om, at de mobiletnografiske studier - som alle andre metoder - rummer masser af bias.

”Man må indrapportere hvad som helst, men det vil alt andet lige falde mere naturligt at indrapportere noget, der foregår digitalt, når man alligevel sidder med sin mobil. Altså hvis deltagerne sidder og diskuterer eller oplever noget valgrelateret i en time i skolen, som har en regel om, at man ikke må have mobil oppe, er der større chance for, at netop den hændelse ikke bliver indrapporteret,” forklarer han og tilføjer, at den generelle bias med studier, som involverer aktive handlinger af frivillige deltagere, selvfølgelig også gælder for det aktuelle studie:

”Dem, der melder sig til at indrapportere om valget, er som regel ikke folk, der ikke stemmer. Jeg kan huske en deltager fra studiet i 2019, som startede med at sige kategorisk, at hun ikke ville stemme og holdt fast gennem næsten hele valgkampen. Men hun endte altså med at stemme,” fortæller han, og svarer bekræftende til, at det netop sagtens kunne være deltagelsen i studiet og den ’tvungne’ opgave med at følge med i valgkampen, der fik hende til det.

Nye studier kan forklare i stedet for at beskrive

Blandt kendte forklaringer på, hvad der især påvirker unges deltagelse i valg, er ydre omstændigheder såsom at førstegangsvælgere typisk bor hjemme og stemmer sammen med familien, mens andengangsvælgere typisk er flyttet hjemmefra og selv skal sørge for at få stemt. 

Men sammen med den begrundelse kan der ligge andre årsager, når man skal forklare den store forskel på de 18-åriges valgdeltagelse, som ved KV21 lå på hele 70,6 procent og 22-29-årige, som lå helt nede på 53,1 procent.

Det er de årsager, Søren Schulzt Hansen søger mere viden om. Han mener, at kombinationen af det nye studie og de studier baseret på kvantitative data om samtlige vælgere, som professor og valgforsker Kasper Møller Hansen i mange år har arbejdet ud fra, er ideel, og at begge dele er nødvendige.

Man kan bruge det til at lave om på ting, de unge kritiserer. Data fra sidste valg viste, at hverken medier eller politikere magtede at bruge de rigtige formater til at ramme de unge på en positiv måde og vise, at man tog dem seriøst. 

Søren Schultz Hansen
Erhvervsforsker, ekstern Lektor på CBS

Nødvendig for hvad – altså hvad skal vi bruge den viden til?

”Forhåbentlig til at gøre det rigtige, – så man ikke skubber de unge vælgere endnu mere væk. Dem, der skal bruge det er både de unge selv, politikere, lærere og folk der beskæftiger sig professionelt med demokrati. Det skal også give de unge en stemme, så man får deres eksempler med deres vinkler med,” siger han.

Hvad kan kvalitative studier af 20 personer, som Kasper Møller Hansens kortlægning af samtlige vælgere og deres valgdeltagelse ikke kan?

”De kan forklare i stedet for at beskrive. Når Kasper Møller Hansen laver sine fantastiske studier, kan man lave en liste over, hvad der er det vigtigste for en gruppe vælgere – men man får ikke en forklaring på, hvorfor det er det vigtigste.”

Hvordan skal man så bruge dine – eller jeres – data på en klog måde?

”Man kan bruge det til at lave om på ting, de unge kritiserer. Data fra sidste valg viste, at hverken medier eller politikere magtede at bruge de rigtige formater til at ramme de unge på en positiv måde og vise, at man tog dem seriøst - med få markante undtagelser. Og så sagde man sidste gang, at NU eksploderer politikeres brugen af SoMe i valgkampen, men det gjorde det overraskende nok ikke rigtigt, igen med nogle få undtagelser. Det er jeg spændt på at se, om det gør nu.” 

De mobile indrapporteringer bliver efter valget fulgt op af egentlige interviews med deltagerne, fysisk og online.