Ny debat: Er forskningsfriheden truet?
DEBAT: Er forskningsfriheden truet i Danmark, eller er der for meget fokus på enkeltsagerne? Og hvad kan universiteterne og politikerne gøre for, at der ikke udøves politisk pres på forskere? Altinget: forskning tager debatten.
Anders Redder
JournalistGyllegate, mundkurvskontrakter og forskere, der har oplevet pres fra politisk pres fra embedsapparatet eller ændringer i rapporter.
De senere år har flere sager påpeget, at pres fra embedsværk og politikere har fået indflydelse på forskning fra danske universiteter.
Senest har Aarhus Universitet i denne måned erklæret, at de i en intern undersøgelse vil afdække omfanget af politisk pres på universitetets forskere.
Men hvor slemt står det til med forskningsfriheden i Danmark? Og hvad kan universiteter og politikere gøre for at sikre, at forskning og videnskab er fri fra unødig indblanding?
Skriv til [email protected]
Det spørger vi i den næste måneds tid en række forskere, rektorer, politikere og interesseorganisationer om på Altinget: forskning.
Mød panelet her (opdateres løbende)
Heine Andersen, sociolog, professor emeritus og forfatter til bogen Forskningsfrihed
Henrik Wegener, rektor på Københavns Universitet
Anders Bjarklev, rektor på DTU og formand for Danske Universiteter
Mads Fuglede, MF og uddannelses- og forskningsordfører, Venstre
Maja Horst, institutleder på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet
Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
Pernille Schnoor, MF og uddannelses- og forskningsordfører, Alternativet
Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet
- Videnskabernes Selskab