Debat

Professionshøjskoler: Taxameter skal fremme kvalitet - ikke optag

DEBAT: Danske Professionshøjskoler ser frem til eftersynet af taxametersystemet på de videregående uddannelser. En afgørende del af øvelsen bliver at flytte fokus fra incitamenter, der øger optaget på de videregående uddannelser, til incitamenter, der fremmer kvalitet i undervisningen, skriver Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler.

"Et nyt system skal fortsat
bygge på objektive kriterier, understøtte at vi uddanner tilstrækkeligt mange,
og fremme kvalitet i uddannelserne," skriver Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler.<br>
"Et nyt system skal fortsat bygge på objektive kriterier, understøtte at vi uddanner tilstrækkeligt mange, og fremme kvalitet i uddannelserne," skriver Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler.
Foto: Viauc.dk/Pressefoto
Anna Gurzhiy Hougaard
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Harald Mikkelsen
Formand for Danske Professionshøjskoler

Det nuværende taxametersystem for de videregående uddannelser er baseret på en blanding af objektive beregningsgrundlag, politiske prioriteringer, historiske forhold og tekniske reguleringer. Dertil kommer, at systemet er bygget op om en institutionsstruktur med institutioner for hver uddannelse, fra før professionshøjskolerne blev en realitet. For eksempel er taksten til sygeplejerskeuddannelsen mere eller mindre defineret af de daværende amter, og taksten til pædagoguddannelsen er defineret med udgangspunkt i aflønning af undervisere, der ikke er akademisk uddannede.

Et svært og komplekst område  
Taxameterbevillinger udgør 68 procent af professionshøjskolernes samlede indtægter og 90 procent af sektorens statstilskud til uddannelse og FoU. Kombineret med de forskellige porteføljer af uddannelser fra professionshøjskole til professionshøjskole, vil stort set alle ændringer af det nuværende taxametersystem påvirke professionshøjskolerne og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på forskellig vis. Det understreger, at taxametersystemet er et svært og komplekst område, hvor det er afgørende, at moderniseringer bygger på grundige analyser.

Vi lægger derfor gerne hovederne i blød og bidrager med input i den kommende proces. Det afgørende er, at der afsættes tilstrækkelige midler til at finansiere uddannelserne. Det er for eksempel en kendsgerning, at taksterne til pædagog- og socialrådgiveruddannelsen er så lave, at de ikke står mål med de udgifter og krav, der stilles til at uddanne fremtidens studerende af høj faglig kvalitet.

Fakta

Bland dig i debatten!

Send dit debatindlæg til mads@altinget.dk.

System med styrker og udfordringer
Styrken ved det nuværende bevillingssystem er, at midlerne tildeles på et transparent og objektivt grundlag i form af antal studenterårsværk (STÅ), mens udfordringen er, at systemet dermed har et indbygget incitament til at uddanne flere studerende snarere end at have fokus på kvalitet i uddannelserne. Et nyt system skal fortsat bygge på objektive kriterier, understøtte at vi uddanner tilstrækkeligt mange, og fremme kvalitet i uddannelserne.

Vi afventer i øjeblikket omkostningsanalysen, som ministeren har sat i gang, hvor regeringen ønsker at undersøge mulighederne for at forny og harmonisere tilskudssystemerne for de videregående uddannelser, blandt andet med udgangspunkt i anbefalinger fra Produktivitetskommissionen og Kvalitetsudvalget. Professionshøjskolerne er spændte på, hvordan ministeren vil følge op på denne analyse.

Som udgangspunkt mener vi ikke, at sociale taxametre er et anliggende for økonomien på de videregående uddannelser, og i værste fald kan sådanne bidrage til at stigmatisere studerende og uddannelser.

Harald Mikkelsen, formand for Danske Professionshøjskoler

Nej til fælles pulje finansieret af taxameterpenge
En anbefaling fra Kvalitetsudvalget, som professionshøjskolerne allerede har frarådet, er forslaget om at omfordele 5 procent af taxameterpengene til de videregående uddannelser gennem et fagligt råd, der skal understøtte det pædagogiske niveau og relevansen af de studerendes læring.

Professionshøjskolerne er imod anbefalingen, da vi mener, den adresserer en udfordring, som især findes på universiteterne, som er forskningsinstitutioner, der skal undervise mere og bedre, mens professionshøjskolerne har den omvendte udfordring. Vi er først og fremmest undervisningsinstitutioner, der er i gang med at styrke forskningssiden, netop for at kunne løfte kvalitet og relevans i undervisningen.

Andre løsninger til positiv mønsterbrydning
Professionshøjskolerne har også en bekymring overfor sociale taxametre og andre former for kompensation for socioøkonomiske faktorer på individniveau som en del af taxametersystemet.

Det er vigtigt at bidrage til positiv mønsterbrydning, og som en væsentlig aktør i forhold til udvikling af den danske velfærd vil professionshøjskolerne også gøre, hvad vi kan på området, men som udgangspunkt mener vi ikke, at sociale taxametre er et anliggende for økonomien på de videregående uddannelser, og i værste fald kan sådanne bidrage til at stigmatisere studerende og uddannelser. Det skal der findes andre løsninger på.

Vigtigt at kunne fastholde faglige miljøer
I forhold til at sikre kvalitet i uddannelserne er det overordnet også vigtigt med et taxametersystem, der sikrer muligheden for at vores faglige videnmiljøer omkring professionerne – som det tager lang tid at opbygge – ikke spoleres på grund af et kortvarigt udsving i søgemønstre. Det er aktuelt en udfordring på læreruddannelsen, hvor kvaliteten i disse år styrkes med ny læreruddannelse, samtidig med at øgede krav til optagelse har skabt et uventet lavt optag.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harald Elmo Mikkelsen

Rektor, VIA University College, formand, Naturvidenskabernes Hus
cand.scient. i geologi (Aarhus Uni. 1984), ph.d. i geologi (Aarhus Uni. 1990)