Debat

Professor: Som samfund må vi realisere AI's potentialer – spørgsmålet er, hvordan vi gør det uden at give skeptikerne medvind

Sprogmodeller som ChatGPT er en fortsættelse af menneskets bestræbelse på at opbygge og systematisere viden og gøre den viden tilgængelig for det bredere samfund. Modellerne er ikke en genvej til Nobelpriser, men det seneste skud på stammen af digitale hjælpemidler, skriver Thomas Ploug.

Sprogmodellerne forstærker måske fristelsen til at søge lette løsninger, men de er hverken første eller sidste genvej til hurtige svar og lette løsninger af varierende kvalitet, skriver Thomas Ploug.
Sprogmodellerne forstærker måske fristelsen til at søge lette løsninger, men de er hverken første eller sidste genvej til hurtige svar og lette løsninger af varierende kvalitet, skriver Thomas Ploug.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Thomas Ploug
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

ChatGPT’s indtog på de danske universiteter bliver ofte mødt med bekymring. Enten er der fokus på risikoen for, at sprogmodeller laver fejl og spreder misinformation som følge af hallucinationer og inkonsistenser.

Eller også er der fokus på det potentielle færdighedstab blandt studerende og forskere, som følge af modellernes imponerende evne til at formulere præcise svar på vanskelige opgaver og faglige spørgsmål.

Modellerne er så at sige både for dårlige og for gode.

Begge bekymringer er reelle, og de kan suppleres med bekymringer om databeskyttelse, krænkelser af copyright og problemer med forskningsintegritet. 

Vi må finde veje til at realisere mulighederne

Med et bekymringsperspektiv på sprogmodellerne kommer diskussionen let til at handle om, hvordan man begrænser eller helt stopper modellernes indtog på universiteterne.

Temadebat

Hvad stiller vores universiteter og forskning op med kunstig intelligens?

Kunstigt intelligente chatbots er efterhånden blevet en del af hverdagen de danske campusser. 

Med en enkelt kommando kan forskere og studerende hurtigt få svar på alverdens spørgsmål. Derfor spørger Altinget Forskning nu: Hvordan bør universiteter og forskere forholde sig til kunstig intelligens?

Se oplægget til debatten og panelet her.

Om Altingets temadebatter

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive til [email protected] for at høre om mulighederne.

Det er hverken realistisk eller ønskværdigt.

Sprogmodellerne er som fænomen en fortsættelse af menneskets bestræbelse på at opbygge og systematisere viden og gøre den tilgængelig for det bredere samfund.

Udgangspunktet for diskussionen bør for mig at se derfor være sprogmodellernes positive potentialer.

Spørgsmålet er, hvordan vi som samfund og universiteter realiserer disse uden at give skeptikerne vind i sejlene.

Først og fremmest handler det om at bruge sprogmodellerne til det, de er gode til - og det er faktisk ikke at løse universitetsopgaver.

Chatbots stiller spørgsmål tilbage til studerende

Selvom der har været eksempler på, at modellerne har kunnet løse opgaver inden for jura, medicin og matematik med forbløffende resultater, viser et nyligt, omfattende studie, at GPT-4 kun var i stand til at løse maksimalt 36 procent af opgaverne i en vifte af lærebøger inden for kemi, fysik og matematik. 

Til gengæld er modellerne eksempelvis gode til at kondensere tekster og uddrage de væsentlige  pointer - det vil sige at lave referater og resuméer.

Det er en færdighed, som er nyttig i meget universitetsarbejde. At bruge sprogmodeller til et sådant formål er mindre problematisk.

Den studerende eller forskeren vil let kunne afgøre kvaliteten af arbejdet og vil selv kunne koncentrere sig om at analysere og diskutere pointerne i den kondenserede tekst. 

Læs også

Det positive potentiale stopper ikke der.

Firmaet bag ChatGPT – OpenAI – har også indledt et samarbejde med en nonprofitorganisation om at udvikle en AI tutor. Den virker ved at stille den studerende spørgsmål i stedet for at give svar.

På den måde stimuleres den studerende til selv at finde løsninger og svar i stedet for at springe over, hvor gærdet er lavest. 

Sprogmodeller skal bruges kildekritisk

Forskningen peger imidlertid også på, at man får de bedste og mest præcise svar fra ChatGPT, når man er i stand til at stille fagligt meget præcise spørgsmål.

Sprogmodeller skal bruges kildekritisk til de rigtige formål.

Thomas Ploug
Professor, Aalborg Universitet

Hvis man stiller dårligt informerede spørgsmål, får man dårligt informerede svar.

Ekspertviden er simpelthen en forudsætning for at få den største gavn af modellerne.

Sådanne resultater peger på, at man ikke kan efterlade undervisning og forskning i enerum med sprogmodeller. De kan være en væsentlig kilde, men de kan ikke være den eneste kilde.

Faglig kompetence og ekspertise må og skal – ikke overraskende – opbygges gennem brugen af mange forskelligartede kilder.

Læs også

At få den størst mulige gavn af sprogmodellerne i undervisning og forskning på de danske universiteter starter vel med, at alle besinder sig på deres muligheder og begrænsninger.

Sprogmodeller er ikke en genvej til Nobelpriser for hverken studerende eller forskere. De er det seneste skud på stammen af digitale hjælpemidler til at håndtere store mængder information. De skal bruges kildekritisk til de rigtige formål.

At realisere deres positive potentiale er en kompetence i sig selv, som skal udvikles gennem undervisning og forskning.

Der synes at være en fornuftig og ansvarlig brug af sprogmodeller, som vil være en styrkelse af videnssamfundet, herunder undervisning og forskning på de danske universiteter.

Fokuser på glæden ved at tilegne sig viden

Selvfølgelig er der også en risiko for, at sprogmodellerne af nogen vil blive brugt på måder, der bedst karakteriseres som snyd.

Det sikreste værn mod de lette løsningers vej er at stimulere glæden ved at tilegne sig viden og udfolde den i samspil med det omgivende samfund. 

Thomas Ploug
Professor, Aalborg Universitet

Snyd er ikke et nyt problem i hverken undervisning og forskning.

Sprogmodellerne forstærker måske fristelsen til at søge lette løsninger, men de er hverken første eller sidste genvej til hurtige svar og lette løsninger af varierende kvalitet.

Wikipedia har allerede i flere år udfordret undervisningsinstitutioner.

Som allerede påpeget, er der grænser for, hvor langt man kommer med en ukritisk brug af sprogmodeller. Noget andet er, at man næppe nogensinde kommer snyd til livs ved at bekæmpe dens mange mulige redskaber.

Det sikreste værn mod de lette løsningers vej er at stimulere glæden ved at tilegne sig viden og udfolde den i samspil med det omgivende samfund. 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Ploug

Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet København, formand, den Forskningsetiske Komite, Aalborg Universitet
ph.d. i informationsvidenskab (SDU, 2006), cand.mag. i filosofi (Københavns Uni., 2001)

0:000:00