Borgmestre, rådmænd og Akademikerne til regeringen: Ledige dimittender kan ikke vente på løsninger

Brian Dybro
Rådmand (SF), børn- og ungeforvaltningen, Odense Kommune
Cecilia Lonning-Skovgaard
Hr-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune
Kristian Würtz
Direktør, Brabrand Boligforening, fhv. 1. viceborgmester (S) og rådmand, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus
Lars Qvistgaard
Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
Mai-Britt Iversen
Rådmand (S), Aalborg Kommune
I disse måneder kommer en helt ny årgang nyuddannede dimittender ud på arbejdsmarkedet, og de skal lande det første job i konkurrence med mange andre. Desværre havde vi i februar måned 873 flere nyuddannede fuldtidsledige akademikere på landsplan end i februar 2020. Samtidig oplevede vi også før corona en stigende ledighed blandt de højtuddannede.
Vi kan derfor ikke forvente, at genåbningen af samfundet i sig selv vil løse problemet. Men mange af løsningerne for de ledige er faktisk fundet. De skal bare hurtigere i spil.
Derfor vil vi fra København, Aarhus, Odense og Aalborg sammen med Akademikerne (AC) opfordre til, at der bliver sat turbo på processen med at indfri de løsninger, som vi allerede har peget på sammen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i det særlige 'Partnerskab for dimittender i arbejde'.
For her og nu har arbejdet alene ført til en forbedring i forhold til, at ledige dimittender nu kan komme i en otte ugers virksomhedspraktik frem for kun fire uger.
Faste job skal naturligvis være målet med vores fælles indsats, men mange dimittender har brug for den ekstra tid for, at virksomhedernes interesse kan veksles til job. Vi er glade for muligheden for virksomhedspraktik i otte uger, men der er akut behov for yderligere løsninger.
Hverken vi eller de ledige kan afvente de drøftelser, som regeringen planlægger til efteråret, eller endnu værre vente på de løsninger, som først måtte komme med kommissionen for andengenerationsreformer i 2022.
Mai-Britt Iversen (S), Kristian Würtz (S), Cecilia Lonning-Skovgaard (V), Brian Dybro (SF) og Lars Qvistgaard
Hhv. rådmand, Aalborg Kommune, rådmand, Aarhus Kommune, borgmester, Københavns Kommune, rådmand, Odense Kommune og formand, Akademikerne
Hverken vi eller de ledige kan afvente de drøftelser, som regeringen planlægger til efteråret, eller endnu værre vente på de løsninger, som først måtte komme med kommissionen for andengenerationsreformer i 2022.
Løsningerne ligger tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet
Vi ved, at vi kan styrke både genopretning og væksten ved at koble vores dygtige nyuddannede med erhvervslivet. Så her og nu – og frem til, at mere langsigtede reformer gennemføres - foreslår vi følgende yderligere initiativer:
- Privat løntilskud til dimittender efter allerede tre måneders ledighed
- Tilskudsordning til små- og mellemstore virksomheder (SMV) til ansættelse af dimittender til udviklingsopgaver
- Flere midler til den populære landdistriktsvækstpilot under Innovationsfonden
- En iværksætterpulje til støtte for studerende og dimittender til selv at udvikle deres eget job som iværksætter eller freelancer.
Løsningerne ligger kort sagt i at kigge på tværs af erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
Vi ser allerede triste tendenser
Så vi vil gerne opfordre Peter Hummelgaard, Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup (S) til at mødes med 4-byerne og Akademikerne for at drøfte muligheder, som her og nu hjælper vores dygtige akademikere i job og giver virksomhederne ny viden til omstillingsbehovene.
Ungdomsarbejdsløsheden har tidligere trukket lange spor. Vi ser allerede triste tendenser til en permanent stigning i langtidsledigheden – også blandt dimittenderne.
Lad os sammen gøre noget, inden det er for sent. Inden vi om 10 eller 20 år kigger tilbage på de triste coronaårgange fra 20’erne, der aldrig for alvor fik bidt sig fast på arbejdsmarkedet.
Artiklen var skrevet af

Brian Dybro
Rådmand (SF), børn- og ungeforvaltningen, Odense Kommune

Cecilia Lonning-Skovgaard
Hr-direktør, DFDS, fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (V), Københavns Kommune

Kristian Würtz
Direktør, Brabrand Boligforening, fhv. 1. viceborgmester (S) og rådmand, Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus

Lars Qvistgaard
Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne

Mai-Britt Iversen
Rådmand (S), Aalborg Kommune
Omtalte personer
Indsigt

Søren Egge Rasmussen spørger Jacob JensenEr ministeren enig i, at mindstekrav til hold af grise ikke lever op til dyrevelfærdsloven?Besvaret
Lotte Rod spørgerHvad er ministerens holdning til, at forældre til børn med handicap rammes af tre former for skjult vold, når de søger hjælp?Besvaret
Aaja Chemnitz spørger Ane Halsboe-JørgensenVil ministeren sikre, at grønlandske studerende understøttes under deres ophold i Danmark?Besvaret
- L 121 Universitetsloven med videre (Uddannelses- og Forskningsministeriet)1. behandling
- L 131 Lov om erhvervsuddannelser med videre (Børne- og Undervisningsministeriet)1. behandling
- L 132 Lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter med videre (Indenrigs- og Sundhedsministeriet)1. behandling
- Ny formand for Udenrigspolitisk Nævn: Politikere skal kunne fjerne egne navne fra uvildig Afghanistan-undersøgelse
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Lars Aagaard ville have dem til at undersøge "dramatisk" havstrøms-kollaps. Nu frygter klimaforskere, at projektet løber ud i sandet
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Klimaet går AMOC





















