SF: Vi skal forske mere i social kontrol

Jacob Mark (SF)
Forsknings- og uddannelsesordfører

Døren bliver taget af karmen til dit teenager-værelse, din storebror holder konstant øje med, hvem du taler med, og dine forældre vil ikke længere have, at du laver aftaler med vennerne efter skole – du skal komme direkte hjem og hjælpe med de huslige pligter. Der er mange former for social kontrol, men vi ved slet ikke nok om det.

Vi ved, at rekordmange piger og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund henvender sig til krisecentre eller benytter sig af hotlines i et desperat råb om hjælp til at håndtere eller helt komme væk fra den kontrol, de oplever i hjemmet.

I 2015 fik hotlinen Etnisk Ung 457 henvendelser om social kontrol, og i juni i år var antallet allerede oppe på 325. RED – safehouse for unge i æresrelaterede konflikter – modtog i 2015 424 henvendelser fra personer med anden etnisk baggrund, mens tallet i 2010 var 155.

Disse organisationer gør et virkelig vigtigt stykke arbejde – også selv om de er presset til det yderste. Eksempelvis oplyste RED til Berlingske, at de alene i maj måned måtte afvise 13 unge på grund af pladsmangel. Det lytter vi til i SF.

Vi vil gerne gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe kvinder og mænd ud af den sociale kontrol, og også gerne noget så konkret som at etablere 50 ekstra udslusningsboliger i 2016, så krisecentre som RED ikke tvinges til at afvise unge. Men SF og jeg mener også, at det er nødvendigt at forske mere i social kontrol.

Men for at forstå, hvad der er på spil, når vi taler om social kontrol, er der behov for at undersøge det som et generelt problem.

Jacob Mark, forsknings- og uddannelsesordfører

Minoriteter er en naturlig del af Danmark

Der har indtil videre været fokuseret meget på at undersøge social kontrol fra børns og unges vinkel. Det gjorde man blandt andet i Medborgerskabsundersøgelsen, hvor 18 til 29-årige indvandrere blev spurgt til, hvordan de følte, at deres frihed var begrænset.

Als Research har også interviewet 37 personer med anden etnisk baggrund end dansk i aldersgruppen 18 til 25 år om, hvordan de har oplevet social kontrol i hverdagen.

Det skal vi blive ved med. Men for at forstå, hvad der er på spil, når vi taler om social kontrol, er der behov for at undersøge det som et generelt problem.

Vi skal oparbejde en større forståelse for alle unges frihedsberøvelse og i stedet for at se på forskellige minoritetsgrupper som isolerede størrelser, vi altid sammenligner normativt med den ”rette”, etnisk danske forståelse, skal vi se på minoriteterne som en naturlig del af vores samfund, hvor frihed ikke er en fastbunden rigtig og entydig størrelse. Eksempelvis er det ikke ensbetydende med, at man er undertrykt, at man ikke drikker alkohol.

Forståelse for kulturel baggrund
Der skal være plads til mangfoldighed, og derfor er der også behov for, at vi udforsker problematikkerne fra forældrenes ståsted. Hvad er forældrenes opfattelse af deres rolle som forældre, af familieforholdene generelt, og hvordan opdrager familier med forskellige baggrunde? Og her vil jeg gerne sætte streg under ’forskellige baggrunde’.

Erfaringer fra Norge viser nemlig, at det er nødvendigt at udfordre forestillingen om, at social kontrol kun findes i visse minoritetsgrupper, og at det er et generelt træk ved disse grupper. Eksempelvis kan dét at leve som medlem af en stigmatiseret minoritet forstærke ønsket om at bevare egne traditioner og beskytte børnene mod majoritetssamfundet, uanset hvilken kulturel baggrund man har.

Vi skal have større forståelse for forældrenes kulturelle baggrunde, så vi ikke risikerer at være mistroiske uden grund – ej at forveksle med berøringsangst. Berøringsangst dukker kun op som et udtryk for alt for lidt viden.

Samtidig skal vi passe på med at have for meget respekt for kulturen, for når respekten bliver så stor, at baren for indgriben bliver for høj, så svigter vi børnene – og det fortjener ingen børn.