Debat

S: Regeringens forskningsambitioner blæser i vinden

DEBAT: Forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven er et godt billede på regeringens ikke-eksisterende ambitioner på forskningsområdet, skriver Mette Reissmann (S).

Foto: David Leth Williams/Scanpix
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mereIcon / Direction / Dropdown
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mette Reissmann (S)
Forsknings- og uddannelsesordfører

Det er næppe nogen overdrivelse, hvis jeg siger, at regeringens 2025-plan har skabt røre i den politiske andedam. For 2025-planen er regeringens bud på, hvad det er, der skal gøre Danmark til et rigere land de næste 10 år.

Venstres bud er efterhånden bredt kendt – skattelettelser i toppen, øget jobfradrag og en jobpræmie til langtidsledige, der kommer i job. Oven i det skal vi lægge kontanthjælpsloftet som incitament for dem uden for arbejdsmarkedet til at tage et arbejde ved at skære dybt i deres ydelserne. De mennesker, der i forvejen har det sværest, skal have det værre, mener regeringen og de øvrige partier i Blå Børnehave.

Hvad har alt dette med forskning at gøre, er det oplagte spørgsmål. Det er jo trods alt temaet for denne debat.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til debat@altinget.dk

Svaret er simpelt. Regeringens løsninger på Danmarks udfordringer virker ikke. En personskattereform, der finansieres gennem højere pensionsalder, så folk slides ned, før de holder op, nedskæringer på SU'en, der forringer de studerendes levevilkår, og andre uanstændige omfordelinger, er ikke den rette opskrift på, hvad der skal bringe Danmark frem de næste 10 år.

Hvis Lars Løkke ville Danmark det bedste, så har jeg et enkelt godt råd i lyset af denne debat: træd på bremsen og stop milliardnedskæringerne på forskning.

Forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven er et godt billede på regeringens manglende ambitioner på forskningsområdet – nemlig ikke-eksisterende.

Mette Reissmann, forsknings- og uddannelsesordfører hos Socialdemokratiet

Danmark bliver ikke et rigere land med flere arbejdspladser, fordi topskatten justeres. Det har flere forskere og erhvervsledere også sagt. Hvis den danske vækst og velstand skal fortsætte med at vokse, så er der brug for at investere i forskning og udvikling.

Forskningen skal altså prioriteres

Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv, hvorfor en regering, der påstår at ville styrke erhvervslivets vilkår, aflyser investeringer på det her område. Foreløbigt blafrer svaret i vinden.

Det er ingen nyhed, at forskningsinvesteringer er afgørende for vækst og velstand og for et stærkt erhvervsliv. Men med en regering, der nu med to ud af to mulige finanslove afsætter markant færre penge til forskning end i 2015, så er vi desværre nået dertil, hvor der er behov for at råbe højt om, at forskningsinvesteringerne skal prioriteres.

Med sidste års finanslov blev der skåret 1,3 milliarder kroner på forskningen, og det niveau har regeringen videreført med finanslovsforslaget for 2017. Det har den direkte konsekvens, at for mange gode projekter og idéer aldrig når længere end tegnebrættet, i stedet for at blive omsat til noget, der kan måles i bundlinje og arbejdspladser.

Og ikke mindst, at der fortsat er mange huller i budgetterne i de forskellige forskningsinstitutioner. Ingen af delene bidrager til at gøre Danmark rigere og dygtigere.

Regeringens manglende prioriteringer kommer til at få indflydelse på den kommende forhandling om fordelingen af forskningsreserven. I år er reserven på 555 millioner kroner, og det er et lavere niveau sammenholdt med de foregående år.

Der kommer til at blive besparelser

I lyset af videreførelsen af forskningsbesparelserne er problemet derfor, at det er umuligt både at fylde regeringens budgethuller og afsætte midler til andre gode dagsordener.

Udfordringen viser sig allerede med regeringens oplæg til fordelingen af forskningsreserven. Her står Det Frie Forskningsråd til at modtage færre midler i 2017. Et andet eksempel er udviklings- og demonstrationsprogrammerne. Her mangler der 201,2 millioner kroner i forhold til 2016. Med regeringens oplæg er der afsat 182 millioner kroner.

Det vil for det første sige, at nogle af puljerne står til at blive skåret, og for det andet at det kommer til at gøre rigtig ondt andre steder, hvis man ønsker at prioritere eksempelvis EUDP'en særlig højt.

Med andre ord må det forventes, at fordelingen af forskningsreserven resulterer i, at alle initiativer og områder ikke kan prioriteres tilstrækkeligt. Det er meget ærgerligt, men det er desværre det forhandlingsgrundlag, regeringens forskningsbesparelser medfører.

Regeringens manglende ambitioner for forskningen
Partierne, der skal forhandle om fordelingen af forskningsreserven, er i deres gode ret til at komme med ønsker, der ligger ud over at fylde regeringens budgethuller. Problemet starter og slutter ved, at der er gennemført en milliardbesparelse på forskningen i forhold til 2015-niveauet.

Forhandlingerne om fordelingen af forskningsreserven er et godt billede på regeringens manglende ambitioner på forskningsområdet – nemlig ikke-eksisterende. Hvis regeringen for alvor ønskede at gøre Danmark rigere og dygtigere, så burde regeringen stoppe sine egne forskningsbesparelser. I stedet bliver det til topskattelettelser og kontanthjælpsloft.

Socialdemokratiet ønsker at prioritere den frie forskning, forskning, der er innovativ, og som kan omsættes til varer og services, entreprenørskab og til udviklings- og demonstrationsprogrammer inden for miljø, energi, økologi og sundhed.

Desværre er der alt for få penge at gøre godt med, så nogen ender med at blive rigtig skuffet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Reissmann

MF (S), medlem af borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, formand for Dansk Aktionærforening, formand for ARC, TV-vært, TV3
cand.merc.jur. (CBS 1989)