Studieleder og studievejleder: Et lavere indtjeningsloft kan løse erhvervskandidaternes problemer

Denne kombination bliver deres laboratorium, hvor de kan bruge og teste deres faglighed. Deres begejstringen for at bruge deres kompetencer er naturlig, og virksomhederne elsker dem, så det er i udgangspunktet en optimal situation. Men for den fjerdedel, der arbejder mere end 20 timer om ugen, fylder arbejdet ofte så meget, at studierne og trivslen lider. Men alligevel vælger de erhvervskandidaterne fra.

Ingen har tilsyneladende overvejet, om et fuldtidsstudie og et 30-timers arbejde er foreneligt

Peter Lotz og Lars Aagaard Pedersen
Hhv. studieleder og studievejleder, CBS

Den lave søgning er dog ikke overraskende - givet reglerne for optagelse. For bachelorstuderende skal på ansøgningstidspunktet den 1. marts på deres 6. semester vide, om de et halvt år senere er i beskæftigelse minimum 25 timer om ugen i et job, der er relevant for den uddannelse, de endnu ikke ved, om de er kommet ind på, og med en løn, der gør det realistisk at droppe deres SU uden, at bunden går ud af deres privatøkonomi.

Det er en umulig opgave for stort set alle andre end de HD-studerende revisortrainees, hvor jobbet og studievalget allerede er klar. Og selvom de studerende skulle have et velbetalt job på 25 timer om ugen klar, så er det ingen forhindring for at søge et fuldtidsstudie og få SU med oven i hatten. Faktisk kan man med et gennemsnitligt studiejob til 150 kroner i timen arbejde op til 30 timer om ugen, uden at man rammer indtjeningsloftet. Det er gentagende gange blevet sat op, og udhuler nu ethvert økonomisk incitament til at læse en erhvervskandidat, samtidig med at det udvisker forskellen mellem de to ordninger.

Ikke overraskende bliver nogle stressede
Ingen har tilsyneladende i den forbindelse overvejet, om et fuldtidsstudie og et 30-timers arbejde er foreneligt. Men mange studerende arbejder netop så meget – samtidig med at de nu bliver færdige til tiden. At nogle bliver voldsomt stressede, er ikke overraskende. Og det begrænser naturligt også mulighederne for at fordybe sig i studiet.

Den eneste tilbageværende fordel man får som erhvervskandidat, er muligheden for at bryde fri af fremdriftsreformens gennemførselsregler. Udsigten til at læse og arbejde i fire år frem for to, virker dog ofte på både de studerende og virksomhederne helt uoverskuelig.

International rekruttering til erhvervskandidatordningen er under disse rammer naturligvis også udelukket.

Dommen over ordningen må være, at den lyder som en smart model, men at den i praksis ikke er attraktiv, hverken for virksomhederne eller de studerende

Peter Lotz og Lars Aagaard Pedersen
Hhv. studieleder og studievejleder, CBS

Ser man bort fra revisoruddannelsens unikke rekrutteringssituation, må dommen over ordningen derfor være, at den lyder som en smart model, men at den i praksis ikke er attraktiv, hverken for virksomhederne eller de studerende. Heller ikke for dem, der arbejder mere end 20 timer om ugen, som den egentlig var tiltænkt for.

Lavere indtjeningsloft
For at få erhvervskandidaten udbredt er det derfor tydeligt, at restriktionerne i ordningen må lempes. Det er svært uden at skabe nye problemer. Men det kunne paradoksalt nok give mening at helt at droppe det krav, som definerer ordningen, nemlig kravet om en aftale med en virksomhed. For at se meningen i den mulighed skal man træde et par skridt tilbage og huske på, at formålet med regeringsudspillet blandt andet er, at skabe mere arbejdsparate studerende, et mere fleksibelt uddannelseslandskab og opnå besparelser på SU.

Hvis ordningen skal fungere, skal den ikke kun forbeholdes de studerende, der har et omfangsrigt job, men også dem der kommer i et sådant job undervejs på studiet. Samtidig skal man skabe et incitament til at droppe SU’en. Det kan nemmest opnås ved at sænke indtjeningsloftet.

Hvis man gør det, så vil der være to mulige reaktioner: Nogle studerende vil fortsætte med at arbejde meget. Dermed må de opgive SU. Andre vil nedsætte deres timetal og leve for mindre. Det vil forhåbentlig gøre dem mere studerende og mindre stressede. Dette vil gennemtvinge et tydeligere valg mellem at studere eller arbejde, og gøre det på et tidspunkt, hvor valget for den enkelte studerende er reelt og oplyst.

For den første gruppe vil det være naturligt at afskaffe færdiggørelseskravet. Hvis de ikke får SU fordi, de arbejder meget, så bør de have samme vilkår som de nuværende erhvervskandidatstuderende.

Dermed bliver en formel erhvervskandidatordning overflødig. Det er i stedet den enkelte studerende, der - når timingen er rigtig – kan veksle sin SU-ret til retten til et fleksibelt studieforløb, der kan forene studie og arbejde. Også over tid, så man eksempelvis i et semester kan vælge at tage på udveksling med SU.

Hvis ordningen skal fungere, skal man skabe et incitament til at droppe SU’en. Det kan nemmest opnås ved at sænke indtjeningsloftet

Peter Lotz og Lars Aagaard Pedersen
Hhv. studieleder og studievejleder, CBS

De bureaukratiske krav om tidlige aftaler med konkrete virksomheder og de problemer, som det vil give både de studerende, virksomhederne og universiteterne, som skal administrere de mange tusinde aftaler, kan dermed elimineres.

Minimal reduktion i udbud af arbejdskraft
Med en sådan ordning vil man også løse det indbyggede problem i kvoteringen af de studerende i rene erhvervskandidatuddannelser, nemlig hvad man skal gøre med erhvervskandidatstuderende, der mister deres arbejde. Hvis de bliver smidt ud af studiet i en sådan situation, bliver det meget svært at få dem til at vælge ordningen fra starten.

Så en eller anden tilbagefaldsordning må nødvendigvis på plads, hvor studerende måske igen kan tilbydes SU. Det er også derfor, at man efter bekendtgørelsen overfører sådanne studerende til dagstudiet og dermed bliver SU-berettigede. Men i så fald mister man kvoteringskontrollen.

I vores perspektiv er indtjeningsloftet således nøglen til at få flere til at vælge SU’en fra. Hvis man ikke vil røre ved det, men styre adgangen til to-årige studier gennem en kvoteringsordning, ender vi i en overbureaukratiseret situation, som sandsynligvis vil slå ordningen ihjel.

I den foreslåede fleksible og incitament-drevne model overlades valget af ordning til den enkelte studerende. Dermed undgår man også den oplagte risiko for at skabe A- og B-hold, ligesom muligheden vil stå åben for studerende på alle studier. Prioriterer man sit studie, kan man få SU og blive hurtigt færdig. Prioriterer man sit arbejde, må man opgive SU, men kan selv bestemme studietempoet og påtage større ansvar på arbejdet.

Prisen for denne vej vil være en minimal reduktion i udbuddet af studenterarbejdskraft. Men for nuværende tilskynder vi fuldtidsstuderende til at arbejde 30 timer om ugen, mens de læser på fuld tid. Der må kunne findes en løsning, som ikke udnytter de studeredes ivrighed for at engagerer sig, men understøtter deres læring og trivsel i vejen ud på arbejdsmarkedet.