DSF: Målet med en uddannelsesreform bør aldrig være at øge arbejdsudbuddet

Første gang jeg hørte, at Regeringen ville følge i reformkommissionens fodspor og give sig til at halvere kandidatuddannelser, rystede jeg opgivende på hovedet. For det var en reform, som ingen, der til dagligt beskæftiger sig med uddannelse, kunne se meningen med.

Men skridt for skridt har flere og flere uddannelsesaktører alligevel indrømmet, at arbejdsudbud kan blive et selvstændigt mål for en uddannelsesreform. Senest har Danske Universiteter anvist en vej til øget arbejdsudbud gennem en reform af uddannelserne.

Men det er en helt forkert tilgang at skulle øge arbejdsudbuddet ved at lave en uddannelsesreform. Det er at tage vores uddannelsessystem som gidsel.

Åbner man skuffen med reformforslag, ligger der mange dårlige løsninger

Esben Bjørn Salmonsen
Forperson, Danske Studerendes Fællesråd

For når regeringen vil finde et arbejdsudbud på 6.000, så betyder det, at vi som samfund skal uddanne os mindre. Mere præcist bliver samfundet 6.000 uddannelsesår fattigere om året. Det er ikke sådan, man udvikler et videnssamfund. Det er sådan, man afvikler det.

Og det kommer til at have store konsekvenser. For hvis man åbner skuffen med reformforslag, ligger der mange dårlige løsninger. I den skuffe ligger nemlig også forslaget om at fjerne 10. klasse.

Mon ikke også næste spareøvelse kunne være, at hovedforløbet på erhvervsuddannelserne kunne fjernes – igen for at øge arbejdsudbuddet. Eller hvis vi nu startede på vores uddannelser en måned før, så kunne vi også blive færdige en måned tidligere end i dag.

Alt sammen forslag der virker gode i et regneark, men ikke virker for os, der har vores daglige gang i undervisningslokalet.

Finansministeriets regnemaskine

Netop finansministeriets regnemodeller er en af reformens største udfordringer. For det er ikke her, at man finder svaret på, hvordan vi skaber bedre uddannelser for os studerende og for vores samfund. Det er ved at tage ud i undervisningslokalet, at vi gør det.

Vi har fantastiske uddannelser, også med erhvervsrettede og praksisnære elementer. I stedet for at genopfinde den dybe tallerken, burde regeringen åbne øjnene og lære uddannelserne at kende, inden de reformerer dem.