Censorformand: Arbejdsmarkedet kan blive den store taber af kandidatreformen

Hvis jurauddannelsen opdeles i et A- og et B-hold risikerer vi, at fremtidens jurister vil få færre kompetencer. Men det går stik imod de krav, der allerede nu stilles til fremtidens jurister. Derfor kan arbejdsmarkedet ende med at blive den store taber, skriver Jon Stokholm.

Arbejdsudbuddet kan øges på andre måder, der ikke sænker kompetenceniveauet blandt jurister, som den foreslåede kandidatreform vil gøre, skriver Jon Stokholm.Foto: Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix

Jon Stokholm

Adj. professor, CBS, formand for Det Classenske Fideicommis, censorformand, Juridiske Universitetsudddannelser

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Som led i præsentationen af uddannelsesudspillet Forberedt på fremtiden I er jura blevet fremhævet som en af de kandidatuddannelser, der kan reduceres fra to år til 1 ¼ år. Samtidig lægges der med udspillet op til, at autorisationsgivende kandidatuddannelser fortsat skal være toårige.

Som vi i censorkorpset forstår udspillet, skal der fremover være to kandidatuddannelsesveje for jurister: to år for kommende advokater, dommere og anklagere, og 1 ¼ år for alle andre jurister.

For os som censorer ved de juridiske uddannelser i Danmark vækker udspillet betydelig bekymring. Vi forstår helt grundlæggende ikke det faglige behov for at ændre meget velfungerende jurauddannelser.

Kravene til de kompetencer, jurister hver dag bringer i spil for at løse store og komplekse samfundsopgaver, er ubestridt øget betydeligt igennem årene
Jon Stokholm
Formand for censorformandsskabet for de danske jurauddannelser

Kravene øges hele tiden
Kravene til de kompetencer, jurister hver dag bringer i spil for at løse store og komplekse samfundsopgaver, er ubestridt øget betydeligt igennem årene. GDPR-kravene har vi alle efterhånden vænnet os til, og de udgør et glimrende eksempel på, hvor store krav skærpet compliance på et område stiller til blandt andre juristerne – uanset om de er ansat i det offentlige eller private.

Den udbredte digitalisering er endnu et åbenlyst eksempel på en udvikling, som jurauddannelserne nødvendigvis må tage højde for. Morgendagens jurister skal klædes på til at hjælpe Danmark i mål med den – meget fornuftige – målsætning at sikre digitaliseringsklar lovgivning.

Jurister kommer i stigende grad til at skulle samarbejde med blandt andre dataloger – ikke mindst i den offentlige sektor, hvor blandt andet skatteforvaltningens inddrivelsessystem har vist, hvor vanskelig en opgave det er.

Bæredygtighedsdagsordenen kan også nævnes som et eksempel på nødvendigheden med en dybdegående kompetenceudvikling blandt jurister. Fra 1. januar 2024 træder EU’s første trin i kravene om bæredygtighedsrapportering i kraft. Forude venter et omfattende regelkompleks vedrørende bæredygtighed, som blandt andet de jurister, der skal rådgive fremtidens virksomhedsledere, er nødt til at kunne forholde sig kvalificeret til. Det gælder selvfølgelig også jurister, som skal udforme og administrere de relevante regler i ministerier, styrelser og forvaltning.

Læs også

Danske Universiteter foreslår reform af kandidater: Regeringen gambler med fremtiden

Færre kompetencer til gavn for arbejdsmarkedet
Kortere uddannelser kan kun betyde færre kompetencer, og en reduktion af kandidatuddannelserne går stik imod de krav, som stilles til blandt andet fremtidens jurister i et samfund med stigende kompleksitet. Det tager tid at udvikle de nødvendige kompetencer, og det vil være en misforståelse at tro, at universiteterne blot kan kompensere for kortere studietid ved at tilbyde flere undervisningstimer per uge.

Kortere uddannelser kan kun betyde færre kompetencer, og en reduktion af kandidatuddannelserne går stik imod de krav, som stilles til blandt andet fremtidens jurister
Jon Stokholm
Formand for censorformandsskabet for de danske jurauddannelser

Vi er i censorkorpset meget bekymrede over udsigten til et A- og B-hold for jurister. Det er vores klare forventning, at alle jurastuderende vil stræbe efter at blive optaget på den toårige kandidatuddannelse, blandt andet for at kunne blive advokat, men også for at sikre sig fremtidig mobilitet. En sådan stræben efter at sikre sig adgang til ”A-holdet” vil utvivlsomt udfordre et i forvejen trykket studiemiljø yderligere. Det har ingen glæde af.

Muligheden for udvekslingsophold i udlandet, der generelt også for jurister anses for at give yderst værdifulde kompetencer i en global verden, vil reelt forsvinde som følge af fagtrængsel på kun to semestre, hvis kandidatuddannelsen forkortes. Fremtidens danske jurister vil dermed få ringere forudsætninger for at indgå i internationalt arbejde til gavn for Danmark.

Udspillet opererer med ”livslang læring”, der skal sikre, at jurister med en kortere kandidatuddannelse på et senere tidspunkt kan bygge ovenpå deres kandidatuddannelse blandt andet for at kunne blive advokater. Vi tvivler dog på, at dette tilbud reelt kan opveje de ulemper, der vil opstå for den gruppe jurister, der som nyuddannede kandidater kommer til at stå med færre kompetencer på hånden end deres kollegaer.

Vi er helt med på, at der i de kommende år kan være behov for at øge arbejdsudbuddet, men det kan gøres på andre måder, der ikke sænker kompetenceniveauet for blandt andet jurister. Danske Universiteter har lanceret gode alternativer.

Arbejdsmarkedet kan blive den store taber, hvis vores kommende juridiske kandidater fra universiteterne har færre kompetencer i en fremtid, hvor kompleksiteten kun ser ud til at blive øget.

Læs også