Unge forskere kritiserer strategi: Pionercentre favoriserer få forskere

DEBAT: Prioriteringen af at bruge forskningsmidler på pionercentre er en forkert strategi. Frem for at belønne enkelte forskere, der har et flot cv, bør midler fordeles og kommer flere forskellige forskningsidéer til gode, skriver en række medlemmer af det unge akademi.

Placeholder image
De kommende pionercentre  er ikke den bedste måde at bruge de sparsomme danske forskningsmidler på, mener en række unge forskere.  Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af en række medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab
Se dokumentationsboks for afsenderliste

Regeringen og forligskredsen bag forskningsreserven har besluttet at bruge en betragtelig del (13 procent) af den danske forskningsreserve på at realisere såkaldte Pionercentre.

Hvis rammen for hvert center bliver de budgetterede 180 millioner kroner, er der tale om en tredobling i forhold til de succesfulde grundforskningscentre.

Forskning på nobelprisniveau
De nye centre, som tidligere forskningsminister Søren Pind kaldte nobelcentre, er meget store personfokuserede forskningssatsninger, hvor intentionen er, at der skal bedrives forskning på “nobelprisniveau”.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Midlerne til et Pionercenter uddeles til en enkelt person, som så kan etablere et center omkring sit forskningsfelt og på denne måde investeres en stor del af Danmarks begrænsede forskningsressourcer i en enkelt eller ganske få personer, på trods af at denne fordeling allerede er kraftigt skævvredet, som den nylige rapport om koncentration af konkurrenceudsatte forskningsmidler fra Tænketanken DEA har vist.

De forskningspolitiske overvejelser, som ligger til grund for dette, er åbenlyst problematiske:

De begrænsede midler til forskning skal bruges, så de giver størst mulighed for udvikling af nye idéer. Der er ikke videnskabelig evidens for, at Pionercentre kan virke i den retning.

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab

1. Pengene kan bruges bedre
De empiriske studier, der er lavet på området, viser faktisk, at en større spredning af forskningsmidlerne ved brug af mindre bevillingsstørrelser har en større effekt.

Selvom antallet af publikationer, den gennemsnitlige impact factor og den gennemsnitlige mængde citationer er positivt korreleret med antallet af forskere, der arbejder sammen, så er stigningen i disse parametre ikke proportional med stigningen i medlemmer af forskningsgruppen.

Sagt på en anden måde, målt på klassiske bibliometriske indikatorer, så er små grupper mere produktive set i forhold til større forskningscentre med flere ansatte.

Desuden har en analyse af Grundforskningsfondens Centers of Excellence vist, at selvom de største centre præsterer bedre end de mindre centre, så stiger performance over tid ved de mindre centre, mens den falder ved de store centre.

Overordnet set indikerer det, at man vil få mere ud af at investere pengene i flere mindre satsninger.

2. Tildelingen er personbaseret
Indikationen er, at midlerne til et Pionercenter er ikke åbent konkurrenceudsatte. Dette kan virke paradoksalt, da målet med regeringens konkurrenceudsættelse af forskningsmidler netop er at skærpe forskningskvaliteten. Derudover tildeles midlerne ikke for en idé, men er baseret alene på CV.

Forskningsminister Tommy Ahlers har udtalt til Science Report: “Det er kun personen, vi går efter. Normalt er det den gode forsker sammen med det gode projekt, der får midlerne. Med pionercentrene tør vi faktisk at gå et skridt videre med de frie midler.”

Uddeling af midler alene baseret på CV strider mod den praksis, der har været siden etableringen af de frie forskningsråd i 1980’erne, hvor det er vurderingen af den konkrete forskningsidé, der ligger til grund for tildeling af midler.

At uddele midler baseret på CV har karakter af belønning, frem for en vurdering af det fremtidige potentiale.

3. Ingen efterspørgsel i forskningsmiljøet
Forskerne selv efterspørger ikke store centersatsninger. Få Pionercentre kommer ikke bredden af dansk forskning til gavn, men alene forskerne inden for et meget snævert forskningsfelt.

At bruge så mange penge på et meget begrænset forskningsfelt er langt fra hvad størstedelen af de danske forskere efterspørger.

Langt størstedelen ønsker faktisk bevillinger på 3-10 millioner kroner og ikke satsninger på 100 millioner inden for deres respektive felter.

Fordel pengene til flere idéer
Den forskning, der vil blive bedrevet på de kommende Pionercentre, vil efter alt at dømme både være nyskabende og i verdensklasse. Men det er ikke den bedste måde at bruge de sparsomme danske forskningsmidler på.

Det gør man ved at give midlerne til konkrete projektidéer i stedet for CV’er, ved reelt at konkurrenceudsætte midlerne og ved at uddele midlerne bredt og i den størrelse, som de fleste danske forskere reelt ønsker sig.

Eksempelvis kunne man med de afsatte midler til Pionercentre have finansieret 30 excellente Sapere Aude-forskningsprojekter, som er midler til forskningsledere, så de kan starte deres eget forskerteam og gennemføre fri forskning på højt internationalt niveau.

Dette er måden, man kunne fremdyrke excellente idéer inden for mange forskellige felter og dermed få dansk forskning på dagsordenen internationalt.

Disse forskningsledere har også tid til at arbejde tæt sammen med den enkelte ph.d.-studerende, modsat en Pionercenterleder, der skal administrere et center til 180 millioner kroner, samtidig med at der skal vejledes dusinvis af ph.d.-studerende.

De begrænsede midler til forskning skal bruges, så de giver størst mulighed for udvikling af nye idéer. Der er ikke videnskabelig evidens for, at Pionercentre kan virke i den retning.

Vi mener derfor, at en prioritering af sådanne store centre er den forkerte strategi i en tid, hvor finansiering af dansk forskning i forvejen er presset.

Læs også

Dokumentation

Afsendere på debatindlægget

Medlemmer af Det Unge Akademi, Videnskabernes Selskab:
Rasmus Bjørk (Lektor, DTU, formand for Det Unge Akademis forskningspolitiske udvalg), Peter Dalsgaard (Professor AU), Henrik Dimke (Lektor, SDU, formand for Det Unge Akademi), Niels Martin Møller (Adjunkt, KU), Kristine Niss (Professor MSO, RUC, næstformand for Det Unge Akademi), Bjørn Panyella Pedersen (Adjunkt, AU), Thomas Just Sørensen (Lektor, KU).

Forfattere er angivet i alfabetisk rækkefølge


Omtalte personer

Kristine Niss

Professor i eksperimentalfysik, Roskilde Universitet
ph.d. i fysisk kemi (Université Paris Sud, 2007), Cand. Scient i fysik og matematik (Roskilde Universitet, 2003)

Thomas Just Sørensen

Lektor, ph.d. i kemi, Københavns Universitet, videnskabelig direktør, Pufin ID A/S
BA, MSc og PhD i kemi (Københavns Uni.)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser